Navnene på de 16 kirker, der skal lukke og ikke længere være almindelige sognekirker, er i dag blevet offentliggjort.
»De fleste af navnene kommer ikke som en overraskelse, da de har figureret på lister i mange år over kirker, hvor aktivitetsniveauet har været dalende«.
Sådan siger domprovst ved Vor Frue Kirke og medlem af Stiftsrådet i København Anders Gadegaard om de 16 københavnske kirker.
Lavt aktivitetsniveau Han fortæller, at kirkerne er udvalgt ud fra nogle overordnede kriterier, der handler om, at de har haft et lavt aktivitetsniveau de sidste mange år, en for tæt afstand til andre kirker og ikke har haft nogen særlig kulturel bevaringsværdi værdig.
»Vi har forsøgt at sprede lukningerne over forskellige områder i byen, så det ikke er en bestemt bydel, der er blevet hårdest ramt«, siger han til politiken.dk.
Kirkerne lukker ikke i morgen
Allerede fredag modtog de 16 kirkers menighedsråd beskeden om, at det var deres kirker, der er anbefalet at lukke.
Selvom sandsynligheden for en lukning er størst, har Stiftsrådet dog lovet menighedsrådene, at de kan argumentere mod lukningerne.
Læs også
»Det er jo ikke sådan, at kirkerne lukker i morgen. Nu begynder en høringsrunde med menighedsrådene. Der skal selvfølgelig meget gode argumenter til, men vi ser meget gerne, hvis nogle menigheder viser en lokal kampvilje for kirken. Vi vil med glæde have taget fejl af aktivitetsniveauet i nogle af kirkerne«, fortæller Anders Gadegaard til politiken.dk
Forfærdelig beslutning
Beslutningen om at lukke kirkerne er blevet mødt med blandede reaktioner hos nogle af de københavnske sognepræster.
»Det er en forfærdelig beslutning. Ikke alene for mig, men for mange mennesker herude. Den forekommer mig dybt urimelig«, sagde præst i Aalholm Kirke Ole Petersen i lørdags til politiken.dk.
Også i Sankt Pauls Kirken ved Nyboder er de meget kede af beslutningen om at lukke kirken.
Læs også
Sognepræst Mette Basbøll fortæller, at hun sammen med menighedsrådet arbejder på et brev til Københavns biskop samt Stiftsrådet, hvori de skriver, at de er uenige i Stiftsrådets beslutning.
»Det er svært at være præst for en menighed, der er ude i en sådan situation, som vi er ude i nu. Folk er kede af det, for kirken betyder så meget for os alle sammen. Samtidig har folk en masse spørgsmål, som jeg ikke kan svare på, fordi vi reelt set ikke ved, hvor vi er om et år«, siger hun.
Læs også
På Frederiksberg mener provst i Sankt Lukas Kirke Peter Holm modsat, at tiden er kommet til at rationalisere over kirkens betydning.
»Det er ikke et hjertebarn for mig at lukke kirker, men jeg er omvendt ikke bange for det«, siger han og tilføjer:
»Det bedste ville være at bevare alle kirkerne, men der er ikke længere en fast kirkeskare. Det er en dyr fornøjelse at have kirkesangere, kordegn og præst i gang for kun ti-tolv kirkegængere ad gangen. Man skal ikke krampagtigt holde sig til traditionerne, når de ændrer sig«.
Skal måske rives ned
Den private organisation Kirkefondet ejer hovedparten af de udpegede kirker og ønsker ikke at sælge dem til for eksempel supermarkeder eller diskoteker, fortalte generalsekretær Morten Skrubbeltrang i weekenden til politiken.dk.
»Kan en kirke ikke længere bruges til et kirkeligt, kulturelt eller andet lødigt formål, er det efter vores mening det bedste og mest respektfulde, at den rives ned«, sagde han.
Ifølge Anders Gadegaard er det dog Stiftsrådets håb, at lukningen af kirkerne vil medføre en nytænkning af måden at drive kirker på herhjemme.
Læs også
Stiftsrådets ambition er langtfra, at de lukkede kirker skal rives ned. I stedet for skal de relanceres.
