Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Politiaktion i Herlev. Politiet vil ikke oplyse, hvorvidt aktionen har relation til anholdelsen af tre unge mænd tidligere i dag. De mistænkes for at planlægge et terrorangreb.
Foto: JENS DRESLING

Politiaktion i Herlev. Politiet vil ikke oplyse, hvorvidt aktionen har relation til anholdelsen af tre unge mænd tidligere i dag. De mistænkes for at planlægge et terrorangreb.

Danmark

Øjenvidne til terrorransagninger: Der er politi og hunde overalt

En større politiaktion er i gang i Melissehaven i Herlev, fortæller øjenvidne.

Danmark

Omkring 10 politifolk med hundepatruljer er i gang med en større politiaktion i beboelseskvarteret Melissehaven i Herlev.

Aktionen sker kort efter, at PET oplyste, at man har anholdt tre personer mistænkt for terrorplaner på to forskellige adresser i københavnsområdet.

LÆS OGSÅ

Et anonymt øjenvidnet fortæller til politiken.dk, at politiet formentlig er ude efter to unge mænd med arabisk-klingende navne. De bor ikke selv i opgangen, men det gør deres mødre i to lejligheder oven over hinanden.

Politiet har tidligere været ude efter de to unge mænd, som blandt andet har været involveret i skyderier på gaden.

Flere biler beslaglagt
Ifølge ekstrabladet.dk er en bil blevet beslaglagt i Melissehaven. Yderligere to biler er ifølge avisen blevet beslaglagt af uniformerede betjente iført skudsikre veste på parkeringspladsen ved supermarkedet Lidl på Stationsalléen i Herlev.

Også i Valby er 12-14 betjente i gang med en større aktion i en beboelsesopgang, skriver ekstrabladet.dk. Udover betjentene er også hundepatruljer og en lastbil fra teknisk afdeling i gang i området, der er spærret af.

Politiet er desuden i gang med at fotografere i området og flere effekter er kommet i plastikposer for videre undersøgelser.

Fremstilles lørdag

Københavns Politi vil ikke kommentere, hvorvidt aktionerne har relation til anholdelsen af de tre unge mænd, som er sigtet for ulovlig besiddelse af automatvåben og tilhørende ammunition, men stadig kun mistænkt for terrorplaner.

LÆS OGSÅ

De tre anholdte bliver fremstillet i Københavns Dommervagt i morgen lørdag.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce