'Fattige' Carina udløser læserstorm

Efter SF'er gav et eksempel på en fattig dansker, står det 1-0 til Joachim B. Olsen (LA), mener politiken.dk's læsere.

Danmark

Nej, nej, nej, nej og atter nej!

Det seneste døgn har Özlem Cekic (SF) fået mange danskere til at interessere sig for en kvinde ved navn Carina, som ifølge læserne af politiken.dk ikke er spor fattig.

Da Cekic skulle præsentere den skeptiske Joachim B. Olsen (LA) for en fattig dansker, havde hun to cases på hånden. Desværre for hende sprang den mest fattige fra, og SF'eren stod tilbage med Carina, der er enlig mor og på kontanthjælp.

SKRIV

Hver måned får hun udbetalt 15.728 kroner. Når alle udgifter er betalt, herunder hundemad og cigaretter, har hun 5.000 kroner tilbage.

Og hvis det er det bedste eksempel på fattigdom i Danmark, går det vist meget godt her til lands, mener læserne, som vi har spurgt, om den 36-årige kvinde er et godt billede på dansk fattigdom.

En hån mod hårdtarbejdende
»NEEEJ!!! Gu fanden er hun ej fattig. Det der er en hån mod alle arbejdende mennesker«, skriver Kevin M. fra Frederiksberg efterfulgt af tre udråbstegn.

Af Carinas budget fremgår det, at hun bruger penge på cigaretter, har en hund og høj telefonregning. Det har fået flere læsere til at anbefale kvinden at prioritere sine penge anderledes.

Det er en hån imod alle arbejdende danskere

Eksempelvis skriver Michael Hougaard fra Næstved:

»Den der skal hun (Cekic, red.) længere ud på landet med. Den kvinde er IKKE fattig, og hvis hun ikke kan få tingene til at hænge sammen, skal hun måske se lidt på, hvad hun bruger sine penge på«, foreslår han.

LÆS ARTIKEL

»Hån« er et af de ord, der går igen i de i skrivende stund 471 indlæg på politiken.dk. Hansen Christensen skriver blandt andet:

»Det er en hån imod alle arbejdende danskere, at hun (Carina, red.) (og velvillige politikere) påstår, at hun er fattig. Men det viser blot, hvor virkelighedsfjernt politikerne befinder sig. De har ingen kontakt med almindelige danskere, der arbejder og betaler skat«.

Velfærdssystem, et overflødighedshorn
En læser ved efternavn Kristensen mener, at Cekics eksempel er »en god illustration af socialisternes alternative virkelighedsopfattelse«.

»Som betaler til dette overflødighedshorn af et velfærdssystem er jeg simpelthen så forarget«, skriver vedkommende videre.

En hel del læsere pointerer, at de får langt mindre i løn, end Carina får i kontanthjælp og støtte. Blandt andet skriver Flemming Jørgensen fra København, at han er selvstændig med seks ansatte, men at han har færre penge til rådighed per måned end Özlem Cekics eksempel.

Og Flemming Jørgensen mangler i øvrigt ikke noget, skriver han.

Folk i arbejde har mindre end Carina
Den slags kommentarer er højt repræsenteret i de ivrigt skrivende læsere af politiken.dk.

Kristiane Lander fra København har skrevet en af de mere ironiske af dem:

Tror, jeg dropper uddannelsen og melder mig som kontanthjælpsmodtager i stedet

»Tror, jeg dropper uddannelsen og melder mig som kontanthjælpsmodtager i stedet«.

Og her er en anden i samme stil:

»Jeg har ikke råd til biffen i aften, gutter, jeg har lige fået job«.

Ifølge Danny fra Herlev handler diskussionen om mere end forargelsen over Özlem Cekics valg af fattig case.

»Problemet er vel, at Carina ville få mindre til sig selv ved at arbejde som kassedame, hvilket er fuldstændigt til grin. Hvor er incitamentet?«, spørger han.

Er alle studerende så også fattige?

Hvis man med et rådighedsbeløb på omkring 5.000 kroner, når det meste er betalt, er at betegne som fattig, er mange studerende umiddelbart fattige.

Og det er jo latterligt, skriver Louise R:

Problemet er vel, at Carina ville få mindre til sig selv ved at arbejde som kassedame, hvilket er fudstændigt til grin

»Betyder det så, at alle os studerende, der kun får SU og måske har lidt arbejde ved siden af og et rådighedsbeløb på maks et par tusinde, når alt er betalt, er fattige!?! (...) Gud, hvor er jeg forarget!«.

Fattig uden fladskærm En anden forarget læser - og dem er der altså ikke så få af - hedder Anders Christoffersen, og han kommer fra København Ø.

»I dagens Danmark er man åbenbart fattig, hvis man ikke har råd til årlige charterferier og fladskærmsfjernsyn«, skriver han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En del af dem, der har haft lyst til at debattere problemet med fattigdom i Danmark, ærgrer sig over det sted, debatten nu er afsporet til.

»Bare fordi Cekic er så dårlig til at identificere fattige, betyder det ikke, at de ikke eksisterer«, skriver Simon Sharif Chowdhury fra København S.

Det hele startede med »jeg brækker mig«
Hele debatten tog sin begyndelse, da Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, ytrede sig lige lovlig bombastisk, syntes mange, om et forslag fra den nye regering: Staten skal betale julehjælp til landets fattige, lød forslaget, og det fik den tidligere kuglestøder til at skrive således på sin Facebookside:

»Jeg brækker mig«. Og dette over systemet og ikke de fattige, viste det sig.

LÆS MERE

Olsen mente, at det var selvforskyldt, hvis man ikke havde råd til at holde jul. Det fik Özlem Cekic til - i kor med en masse brugere på Facebook - at forarges.

1-0 til Joachim B. Olsen
En del læsere konstaterer, at det står »1 - 0 til Joachim B. Olsen«, der ellers har været vældig upopulær efter sin kontroversielle udtalelser om, at rigtig fattigdom skal findes uden for Danmarks grænser:

»Özlem er håbløs og burde rejse ud i verden og se, hvad fattigdom er«, skriver Otto Bareth.

Knudsen konstaterer:

»Özlem er virkelig en gevinst - for blå blok«.

Cekic skader sagen
Andreas fra Slagelse mener, at SF'eren med sit eksempel har fjernet fokus fra de få rigtigt fattige, som findes:

»Özlem har lavet et gedigent selvmål og har givet Joachim B. Olsen fuldstændigt ret i hans påstand«, skriver han.

LÆS MERE

Vejlensiske Allan er enig:

»Mht. Özlem har hun bombet diskussionen lysår væk fra et reelt problem, og det er meget synd for dem, der har behov for hjælp«.

Læsere ironiserer
Der er virkelig langt imellem indlæggene på Politikens netside, der synes, at Özlem Cekics valg af case tjener fattigdomsdiskussionen, men her er et, der ikke er ubetinget kritisk over for sagen:

»Hvor er det let at gøre sig til dommer over andres livsførsel. Vi kender jo ikke til hendes (Carinas, red.) omstændigheder, hvorfor hun er endt på kontanthjælp osv. (...) Enig i, at der desværre er familier, som har det endnu værre, men det gør da ikke hendes situation bedre«.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men langt de fleste læsere ironiserer over, at det efter Carina/Özlem Cekic-målestok bedre kan betale sig at være på kontanthjælp end i arbejde:

Anders fra Rønde skriver:

»I dag tager jeg mit engagement i dette samfund op til revision«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden