EKSTREMISME. De politiske yderfløjes kriminalitet gør det nødvendigt for det demokratiske samfund af følge udviklingen nøje, hedder det i en rapport om ekstremismen herhjemme. Arkivfoto fra optøjer ved Christiania
Foto: JACOB EHRBAHN

EKSTREMISME. De politiske yderfløjes kriminalitet gør det nødvendigt for det demokratiske samfund af følge udviklingen nøje, hedder det i en rapport om ekstremismen herhjemme. Arkivfoto fra optøjer ved Christiania

Danmark

Rapport viser danske ekstremisters væsen

Den ekstreme højrefløjs kriminalitet er mindre alvorlig og mere spontan end venstrefløjens, lyder det.

Danmark

Det demokratiske samfund har gode grunde til tæt at følge ekstremistiske strømninger, der har et antidemokratisk sigte, og som tilskynder til eller anvender ekstreme virkemidler som del af en politisk kamp.

Sådan lyder vurderingen i en rapport om politisk ekstremisme i Danmark, som Social- og Integrationsministeriet netop har offentliggjort.

Den gennemgår yderfløjene og de grupper, der opererer på randen af venstrefløjen og højrefløjen. Og så ser den på den voldsanvendelse, grupperne griber til i en højere sags tjeneste.

LÆS OGSÅ

»Som demokrati - og særligt i forhold til ytringsfriheden - må man et langt stykke hen ad vejen acceptere både den radikale og ekstreme holdning«, fremgår det af rapporten om de politiske yderfløje.

»Derimod er den ekstreme politiske handling, i det omfang den krænker loven, retssikkerheden og menneskerettighederne, et problem som et demokratisk samfund må tage alvorligt«, hedder det.

Rapporten gennemgår nogle af de seneste års politisk motiverede forbrydelser og vurderer ud fra dem, at det ekstreme højres kriminalitet er mindre alvorlig - men ikke nødvendigvis mindre voldelig.

Den er udgivet samtidig med en rapport om islamistiske miljøer i Danmark og skal give mere viden om de ekstreme grupperinger herhjemme.

Menneskelige omkostninger ved politisk kriminalitet
Ekstremismen kendetegnes især i sin anvendelse af politisk vold, rækkende fra gadeoptøjer, hærværk og besættelser til bombeattentater, chikane og hadforbrydelser.

Den type hærværksaktioner, der ofte bliver udført på trods af en betydelig risiko for personskade, er primært en venstreekstrem aktionsmetode.

Det koster. Ikke alene for samfundet, men også for den enkelte gerningsmand.

»Omkostningerne for både samfundet og individet er betydelige«, fremgår det af rapporten om ekstremismen.

Vandringer ind og ud af voldsgrupper
På venstrefløjen er det emner som miljøspørgsmål, pro-indvandring og såkaldt antifascisme, der benyttes som argumenter for forbrydelser.

De begås af personer, der bevæger sig ind og ud af de forskellige miljøer.

»Der er dog tale om tætte politiske og personlige netværk, så der vil typisk være personsammenfald mellem venstreradikale grupperinger, der tager afstand fra politisk vold, og venstreekstremister, der anvender ekstreme og udemokratiske metoder«, fremgår det.

Deres forældre tilhører ofte middelklasse - nogle gange overklassen - med videregående uddannelser og fast arbejde.

»En typisk aktivist på den yderste venstrefløj kan altså være fredelig aktivist, demonstrant eller aktiv i en fredelig forening den ene dag, men den næste kan vedkommende indgå i militante aktioner eller anvende ekstreme metoder«, konkluderer rapporten.

Venstreekstremister opfatter ifølge rapporten om de politisk yderligtgående kredse typisk politisk vold som et legitimt middel i kampen for at omstyrte den bestående samfundsorden.

Antifascistisk Aktion er central for venstreekstremister
Det gælder grupperinger som AFA - Antifascistisk Aktion - der beskrives som en gruppering, der har anvendt politisk vold som et centralt værktøj. Den er ifølge rapporten »en helt central aktør i den hemmelige krig, der foregår mellem den ekstreme højre- og venstrefløj«.

De yderligtgående netværk på den yderste venstrefløj nævnes i rapporten blandt andet i forbindelse med terrortiltalerne mod fem unge, der anklages for brandattentater mod steder som Politiskolen og i forbindelse med det uopklarede angreb mod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den type hærværksaktioner, der ofte bliver udført på trods af en betydelig risiko for personskade, er primært en venstreekstrem aktionsmetode«, fremgår det af rapporten.

Den gennemgår også venstreradikale grupperinger som den ifølge rapporten erklæret militante Libertære Socialister, Socialistisk Ungdomsfront og de kommunistiske netværk og organisationer.

Højreekstreme bindes sammen af indvandringsmodstand
På den anden side står de højreekstreme netværk, der især drives af nationalsocialisme og højrenationalisme. Det sidste inddrager elementer som ultranationalisme og modstand mod islam.

I dag står Aarhus og omegn som en højborg for den højreekstreme bevægelse.

»Grupperingerne har et fælles fjendebillede, som kan betegnes som det multietniske samfund«, fremgår det af rapporten om politisk ekstremisme i Danmark.

Den er opdelt i flere grupper, også med en vis vandring mellem sig.

De højreekstreme grupper tæller blandt andre Danmarks Nationale Front, der beskrives som stærkt racistisk og udpræget militant og som aktiv i sammenstød med den ekstreme venstrefløj.

Vederfølner udløste fælles indsats i Aarhus
Også Vederfølner - en højrenational og antimuslimsk forening - har vundet frem og står så stærkt i Aarhus, at det har fået politiet, kommunen, det kriminalpræventive samarbejde og PET til at indlede en koordineret indsats.

»I dag står Aarhus og omegn som en højborg for den højreekstreme bevægelse«, konkluderer rapporten.

På den side står også grupper som Danish Defence League og SIAD, Stop Islamiseringen af Danmark.

»Summen af dette er en dansk højreekstremisme, der pt. samlet ikke udgør en direkte trussel mod demokratiet eller besidder evnen til større samlede mobiliseringer og koordineret politisk vold«, fremgår det.

Højreekstreme angreb i vore nabolande

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mens lande som Sverige og Norge har haft sager om drab med begrundelser hentet fra højreekstremisme - senest i forbindelse med Breiviks terrorangreb i Oslo og på Utøya - har udviklingen i Danmark med rapportens ord været »mindre voldsom«.

Den nævner dog det uopklarede bombedrab mod en 29-årig mand på Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro i 1992, hvor meget ifølge rapporten tyder på, at afsenderen var en person fra det yderste højre.

»Generelt er den ekstreme højrefløjs kriminalitet mindre alvorlig og mere spontan, men ikke nødvendigvis af mindre voldelig karakter end ovenforstående eksempler giver udtryk for«, hedder det.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce