Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JENS DRESLING (ARKIV)
Foto: JENS DRESLING (ARKIV)

Overvægt. Det bliver i fremtiden langt sværere at få en fedmeoperation. Det kan få alvorlige følgesygdomme.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drastisk fald i fedmeoperationer sparer sygehuse for 100 millioner

Besparelse bliver spist af øgede sundhedsudgifter andre steder, siger kritikere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekstremt tykke danskere må nu kigge langt efter en operation af deres lidelse, fordi det er blevet markant sværere at få en fedmeoperation.

Antallet af danskere, der får syet mavesækken mindre, er på et år styrtdykket fra 2.299 i andet halvår 2010 til 604 i andet halvår 2011.

Det viser nye tal fra Danske Regioner.

Alvorlige følgesygdomme Sygehusene har sparet et trecifret millionbeløb på fedmeoperationer. Men kritikere peger på, at den besparelse vil blive ædt op af øgede sundhedsudgifter andre steder, da hundredvis af ekstremt overvægtige nu står tilbage uden en effektiv behandling.

De vil derfor få alvorlige følgesygdomme, der er dyre at behandle. De kan ganske vist få rådgivning om, hvordan de ændrer deres livsstil, men for langt de fleste lykkes det aldrig at slippe af med overvægten, advarer fagfolk.

»Vi hører nu fra svært overvægtige, der sidder og venter på, at de bliver tykke nok til at opfylde kriterierne for at blive opereret. Det er dybt uansvarligt, at samfundet svigter de mennesker«, siger Birgitte Hansen, der er formand for de svært overvægtiges talerør Adipositasforeningen.

Der er ingen tvivl om, at kriterierne for, hvem der kan få en fedme- operation, blev strammet for meget


Resultat af ændrede regler
På få år steg antallet af fedmeoperationer eksplosivt, og udgifterne blev mangedoblet til en kvart milliard kroner årligt. Det fik i december 2010 den tidligere regering og regionerne til at ændre reglerne for, hvem der kan få operationen.

Før skulle en mand på 180 cm typisk veje 130 kilo for at komme under kniven. Nu skal nålen først stoppe ved 162 kilo.

Langt de fleste patienter blev opereret på privathospitaler for offentlige skattekroner, men det er slut nu. Jens Fromholt Larsen, overlæge på Privathospitalet Mølholm, opererede hundredvis af dem.

Alvorlige konsekvenser
»Vi får ingen henvist længere. Det har alvorlige konsekvenser for patienterne, at de ikke kan få operationen. De har øget risiko for kræft, sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Kort sagt: De har et dårligt liv, som bliver endnu dårligere. Og kortere«.

Han bliver bakket op af en af landets førende eksperter i at behandle svær overvægt, overlæge og dr.med. Bjørn Richelsen fra Århus Universitetshospital.

»Der er ingen tvivl om, at kriterierne for, hvem der kan få en fedmeoperation, blev strammet for meget. Flere svært overvægtige ville have glæde af en operation, som ville forbedre deres livskvalitet betydeligt og nedsætte risikoen for at blive ramt af følgesygdomme«, siger han.

Manglende alternativ
Men langtfra alle eksperter er enige i lovprisningen af fedmeoperationerne. Vicedirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital skrev de nye retningslinjer. Han minder om, at operationen indebærer en anselig risiko for komplikationer:

»Når man opvejer fordele og ulemper, var det rigtigt at skrue ned for operationerne. Men situationen er trist, for der findes ikke noget effektivt alternativ«.



Det fremgår af reglerne om behandling af fedme, at alternativet til en operation er »et grundigt individuelt medicinsk behandlingsprogram på tre måneder« på et hospital, men i realiteten er der tale om fire møder med rådgivning og vægtkontrol. Danske Regioner undersøger lige nu, hvilke tilbud der er til svært overvægtige, og i spidsen for det arbejde står Jens Friis Bak, cheflæge i Region Midtjylland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Behandlingsprogrammer virker ikke

»Det hedder et ’behandlingsprogram’, men indholdet er ikke meget andet end en vurdering af, om patienten kan opereres eller ej. Det har ikke noget med behandling at gøre. Så er der rådgivning om livsstil. Der er ikke andet«, siger Jens Friis Bak. Formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) mener, at der tidligere var eksempler på patienter, som blev opereret, selv om de ikke opfyldte kravene: »Det var nødvendigt at stramme op. Men vi skal tage kritikken alvorligt og vurdere, om alternativerne til operation er gode nok. Det vil jeg godt være med til«.



LÆS OGSÅ Sundhedsminister Astrid Krag (SF) opfordrer patienter, som mener, at de ikke har fået tilbudt et ordentligt behandlingsprogram, til at klage: »Jeg vil anbefale, at de tager kontakt til regionen, f.eks. via patientvejlederne. For hvis kritikken er velbegrundet, skal den naturligvis tages alvorligt«. FACEBOOK






Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden