Der findes flere forskellige typer anti-demokratiske miljøer, der bekender sig til islamistiske ideologier i Danmark.
Det konkluderer en rapport om de ekstremistiske strømninger i dele af de muslimske samfund herhjemme.
Rapporten er offentliggjort af Social- og Integrationsministeriet samtidig med en analyse af den politiske ekstremisme i landet.
De viser ifølge ministeren, Karen Hækkerup (S), hvordan de ekstremistiske miljøer udgør en trussel mod demokratiet.
LÆS ARTIKEL
Men gennemgangen af de islamistiske miljøer giver ikke en komplet beskrivelse af dem og deres udbredelse, fastslår rapporten, der samtidig peger på, at flere af de yderligtgående miljøer har spillet en rolle for de mennesker, som er blevet taget i terrorsager.
I Danmark eksisterer der i dag også flere forskellige typer antidemokratiske miljøer, som bekender sig til islamistiske ideologier.
Raport om islamistisk ekstremisme
Flere slags antidemokratiske miljøer
Den noterer imidlertid samtidig, at flere af miljøerne er knyttet til en række terrorsager.
»Forskningen indikerer, at der gennem flere år har eksisteret et egentligt voldsfremmende miljø i københavnsområdet, som flere terrorsager har haft kontakt til«, fremgår det.
»I Danmark eksisterer der i dag også flere forskellige typer antidemokratiske miljøer, som bekender sig til islamistiske ideologier«.
Offeropfattelse dyrkes
Islamisme defineres i rapporten som en politisk udlægning af islam, hvor samfundet ønskes reguleret og styret efter principper fundet i islam.
Den suger næring i en offeropfattelse blandt sine tilhængere.
»Opfattelsen af uretfærdighed og undertrykkelse af muslimer i en global sammenhæng såvel i en dansk er et gennemgående tema«, forklares det.
»Ud over at verdens magthavere opfattes som fjender, fremstilles også såvel ikkemuslimer som muslimer, der 'efterligner Vesten ved for eksempel ikke at afvise vestlig levevis, multikulturalisme, integration og deltagelse i valghandlinger' som fjender i disse miljøer«, fremgår det.
»Krige og voldelige konflikter rundt om i verden sammenkobles også i voldsfremmende miljøer med konflikter og problematikker i Danmark til et sammenhængende billede af et generelt modsætningsforhold mellem muslimer og ikkemuslimer, hvor muslimer er overlegne, men pt. gøres til ofre«.
Forskellige mål
Imidlertid er der forskelle i, hvor langt miljøerne ønsker at nå. Nogle mener, at kalifatet - den islamiske stat - skal indføres overalt i Danmark. Andre finder det ønske urealistisk.
Gennemgående findes der fire typer af grupperinger, der bekender sig til islamistiske ideologier.
Der er grupper, som følger en enkelt leder og som hovedsageligt orienterer sig mod udlandet. Så er der nogle, der orienterer sig mod udlandet og mod Danmark.
Og så er der dels de aktivistiske, der »offensivt interagerer med det danske samfund«, og de deciderede organisationer, som har øjne og interesser rettet mod udlandet.
Grupperne har kontakter til udlandet - blandt andet gennem internettet, diverse netfora og gennem sociale medier.
Berygtet engelsk bevægelse bag shariazoner
Dermed går grupperne fra kredse samlet omkring enkeltpersoner såsom Sheikh Abu Ahmad til netværk som Kaldet, der har markeret sig i København ved at propagandere mod deltagelse i folketingsvalg og ved at have meddelt, at den havde indført såkaldte shariazoner i den belastede bydel Tingbjerg.
Sidstnævnte tyder ifølge rapporten på en kontakt med den omstridte imam Anjem Choudary i Storbritannien, der har fået flere af sine grupper forbudt.
»Det virker sandsynligt, at Kaldet i et eller andet omfang samarbejder med eller i hvert tilfælde er inspireret af Choudary«, hedder det i rapporten.
De mest yderligtgående foragter ifølge den muslimer, der engagerer sig i demokratiske handlinger.
