Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

UM arbejder for humanitær Khawaja-løsning

Den danske ambassadør overværede retsmøde i den civile retssag. Al-khawaja så mærket ud.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selvom den fængslede Abdulhadi al-Khawaja har fået lov til at få sin sag prøvet ved en civil domstol, forsætter det danske udenrigsministerium bestræbelserne på at finde en humanitær løsning på dansk-bahrainerens situation.

Det siger Ole Neustrup, souschef i Udenrigsministeriets Borgerservice, efter tirsdagens retsmøde i Manama.

Tidligere er al-Khawaja blevet idømt livstid ved en militærdomstol for at opfordre til et systemskifte i landet.

»Vi arbejder ufortrødent videre på at finde en humanitær løsning, mens den civile retssag selvfølgelig fortsætter«, siger han.

»Vi kan selvfølgelig ikke spå om rettens beslutning, men vi arbejder altså alligevel på at finde det, som vi kalder en humanitær løsning«.

Fortsat svækket Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien, Christian Kønigsfeldt, overværede retsmødet, hvor en mærket al-Khawaja havde mulighed for at læse et indlæg op.

»Retten hørte indlæg, men den forholdt sig ikke til dem. Vi venter nu på at vide, hvornår det næste retsmøde er«, siger Ole Neustrup.

Christian Kønigsfeldt har ligeledes besøgt al-Khawaja i søndags. Dansk-bahraineren er fortsat svækket, efter han angiveligt har nægtet at spise i mere end 100 dage.

Kørte selv ind i retssal

Al-Khawaja kørte i dag selv ind i retssalen i Bahrain i en kørestol, mens han var fulgt af både en læge og tre sygeplejersker.

LÆS OGSÅ

Han tog et par små skridt frem mod dommeren, før han igen satte sig ned og slog fast, at han ikke mener, at der findes juridiske grunde til at holde ham fængslet i Bahrain.

Tirsdag behandlede retten udelukkende de anklager om tortur, der har været i sagen mod al-Khawaja og en gruppe andre fængslede aktivister. Næste retsmøde er sat til 29. maj.

Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), har hidtil forgæves presset på for at få udleveret dansk-bahraineren, og det samme har også EU, FN og USA.

FACEBOOK

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden