Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Danske børn har sprogkvaler

Et af ti københavnske børnehavebørn, der har store sprogproblemer, er etnisk danske.

Danmark

Det er ikke kun tosprogede børn, der kæmper med det danske sprog. Også pæredanske børn har det svært, viser en ny undersøgelse fra Københavns Kommune.

1.100 københavnske femårige børnehavebørn er blevet sprogvurderet af pædagogerne. 655 af dem havde så store sprogvanskeligheder, at kommunen vurderede, der var behov for at sætte ind. 10 procent af de børn var etnisk danske. Tallene overrasker børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

LÆS OGSÅ »Jeg havde regnet med, at problemet især handlede om børn i udsatte boligområder. Men vi kan nu se, at der findes sprogsvage på Østerbro. De har også behov for hjælp«, siger hun.

Eksperter er bekymrede
Tidligere har Københavns Kommune kun sprogtestet tosprogede børn, men som noget nyt bliver alle de børnehavebørn, som pædagogerne har mistanke om kan have sprogproblemer, testet.

»Der er 10 procent pæredanske børn i undersøgelsen, som har store sprogproblemer. Det handler ikke om tosprogede, etnicitet eller hårfarve. Det handler om at få fordelt nogle sprogsvage børn«, fortæller Anne Vang.

Sprogproblemerne kan blandt andet være et begrænset ordforråd, svært ved at fortælle sammenhængende historier og problemer med at skelne ord fra hinanden. Tallene bekymrer professor Dorthe Bleses, der er leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.



»Der er en stor sammenhæng mellem, hvordan børn klarer sig sprogligt, og hvordan de klarer sig i skolen«, siger forskeren, der har været med til at lave de test, som pædagogerne i København bruger. Talepædagog i Københavns Kommune Marianne Bro er enig.

»Ønskescenariet er, at børnene starter i skolen uden sprogproblemer, fordi der i skolen åbner sig et hav af forventninger og krav. Børnene kommer hele tiden til at halte efter de andre«, siger hun.

Ifølge Dorthe Bleses er der tre ting, der kan forklare de danske børns sprogproblemer: Barnets egne forudsætninger, hvad barnet lærer i hjemmet og den pædagogiske kvalitet i børnehaven.

»Et godt pædagogisk miljø kan gøre meget for et barn, der ikke har de bedste forudsætninger med hjemmefra«.

Taler til og ikke med børn

En af de ting, der giver dårlige forudsætninger, er en travl hverdag i hjemmet, fortæller Marianne Bro. »Mange forældre taler meget til deres barn. Men det er jo forældrene, der skal give deres barn sproget. Det er vigtigt, at man som forælder giver sig tid til at tale om de små ting, der optager barnet. Det er bare de færreste forældre, der har tiden«, siger talepædagogen, der bakkes op af Dorthe Bleses: »Selvfølgelig har den tid, som forældre har til at tale med barnet, betydning«. Størstedelen af de 655 børnehavebørn er blevet tilbudt en anden folkeskoleplads end den, de var tiltænkt efter sommerferien. Ved at placere børnene på en skole med et fagligt stærkt miljø, håber kommunen på, at sprogproblemerne bliver mindre. FACEBOOK







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce