Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske børn har sprogkvaler

Et af ti københavnske børnehavebørn, der har store sprogproblemer, er etnisk danske.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun tosprogede børn, der kæmper med det danske sprog. Også pæredanske børn har det svært, viser en ny undersøgelse fra Københavns Kommune.

1.100 københavnske femårige børnehavebørn er blevet sprogvurderet af pædagogerne. 655 af dem havde så store sprogvanskeligheder, at kommunen vurderede, der var behov for at sætte ind. 10 procent af de børn var etnisk danske. Tallene overrasker børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

LÆS OGSÅ »Jeg havde regnet med, at problemet især handlede om børn i udsatte boligområder. Men vi kan nu se, at der findes sprogsvage på Østerbro. De har også behov for hjælp«, siger hun.

Eksperter er bekymrede
Tidligere har Københavns Kommune kun sprogtestet tosprogede børn, men som noget nyt bliver alle de børnehavebørn, som pædagogerne har mistanke om kan have sprogproblemer, testet.

»Der er 10 procent pæredanske børn i undersøgelsen, som har store sprogproblemer. Det handler ikke om tosprogede, etnicitet eller hårfarve. Det handler om at få fordelt nogle sprogsvage børn«, fortæller Anne Vang.

Sprogproblemerne kan blandt andet være et begrænset ordforråd, svært ved at fortælle sammenhængende historier og problemer med at skelne ord fra hinanden. Tallene bekymrer professor Dorthe Bleses, der er leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.



»Der er en stor sammenhæng mellem, hvordan børn klarer sig sprogligt, og hvordan de klarer sig i skolen«, siger forskeren, der har været med til at lave de test, som pædagogerne i København bruger. Talepædagog i Københavns Kommune Marianne Bro er enig.

»Ønskescenariet er, at børnene starter i skolen uden sprogproblemer, fordi der i skolen åbner sig et hav af forventninger og krav. Børnene kommer hele tiden til at halte efter de andre«, siger hun.

Ifølge Dorthe Bleses er der tre ting, der kan forklare de danske børns sprogproblemer: Barnets egne forudsætninger, hvad barnet lærer i hjemmet og den pædagogiske kvalitet i børnehaven.

»Et godt pædagogisk miljø kan gøre meget for et barn, der ikke har de bedste forudsætninger med hjemmefra«.

Taler til og ikke med børn

En af de ting, der giver dårlige forudsætninger, er en travl hverdag i hjemmet, fortæller Marianne Bro. »Mange forældre taler meget til deres barn. Men det er jo forældrene, der skal give deres barn sproget. Det er vigtigt, at man som forælder giver sig tid til at tale om de små ting, der optager barnet. Det er bare de færreste forældre, der har tiden«, siger talepædagogen, der bakkes op af Dorthe Bleses: »Selvfølgelig har den tid, som forældre har til at tale med barnet, betydning«. Størstedelen af de 655 børnehavebørn er blevet tilbudt en anden folkeskoleplads end den, de var tiltænkt efter sommerferien. Ved at placere børnene på en skole med et fagligt stærkt miljø, håber kommunen på, at sprogproblemerne bliver mindre. FACEBOOK







Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden