De nye støjregler for vindmøller, som miljøminister Ida Auken (SF) netop har sendt i høring, er udarbejdet på et mangelfuldt grundlag: Beregningerne, som er grundlag for reglerne, giver alt for lave tal for møllernes lavfrekvente støj - og tillader dermed, at møller står tættere på beboelse, end hvad der er videnskabeligt forsvarligt.
Det mener internationalt anerkendte støjforskere.
»Man kunne fristes til at tro, at Miljøstyrelsen manipulerer med støjberegningerne, så udbygningen af vindmøllenettet kan fortsætte næsten uhindret«, siger Henrik Møller, professor i akustik på Aalborg Universitet.
Svært at finde kvalificerede støjeksperter
Det er uhyre svært at finde kvalificerede støjeksperter i Danmark, der både vil udtale sig og ikke er på Miljøstyrelsens konsulentliste.
Men i Sverige vil professor i arbejds- og miljømedicin Kerstin Persson Waye fra Göteborg Universitet godt bakke Aalborg-forskerne op:
»Den danske miljøstyrelses målinger af lydisolation er fundamentalt forkerte, og dataene bør kasseres«, skriver Persson Waye sammen med Aalborg-forskerne i det videnskabelige tidsskrift Journal of Low Frequency Noise, Vibration and Active Control.
Aalborg-forskerne er enige med Miljøstyrelsen i, at den generelle støjgrænse bør være på 20 decibel (dB).
Men de mener, at Miljøstyrelsen har forsømt at lave korrekte målinger af lydisolationen i typiske danske huse: Styrelsen anbefaler selv, at man måler i tre punkter, heraf to, hvor udefrakommende støj opfattes kraftigst – men det har styrelsen ikke gjort.
Hertil kommer, at de nye støjregler vil tillade, at grænsen på 20 dB godt må overskrides i de 33 procent dårligst lydisolerede huse. Det er et brud med normal praksis, for eksempel måtte dB-grænsen kun overskrides for 10 procent af husene, da hurtigfærgen Aarhus-Kalundborg for nogle år siden blev bedt om at dæmpe den lavfrekvente støj.
Målinger lavet med lukkede vinduer
Endelig er det ifølge forskerne et problem, at alle styrelsens målinger af møllestøj er lavet med lukkede vinduer.
Også det er et brud med normal praksis; ifølge de regler, der gælder for fabrikker og andre støjkilder, skal der også laves målinger med åbne vinduer.
»Alle Miljøstyrelsens fejl trækker i samme retning. Det betyder efter vores vurdering, at møllerne ifølge styrelsens beregninger først vil overskride grænsen på 20 dB, når man ude i virkeligheden rent faktisk har op mod 30 dB i de dårligst isolerede huse«, siger Henrik Møller.
25-30 dB føles for beboere tæt på vindmøller typisk, som om der står en lastbil i tomgang lige uden for huset.
Reglerne måtte ikke strammes
Henrik Møller og hans kolleger på Aalborg Universitet har i årevis forsøgt at få Miljøstyrelsen til at medtage flere videnskabelige resultater i vurderingen af lavfrekvent støj, men er blevet afvist.
Efter at styrelsen i fjor blev taget i grelle fejl, krævede især de radikale og Enhedslisten, at Aalborg-forskerne blev inddraget i det videre arbejde med støjreglerne.
Man kunne fristes til at tro, at Miljøstyrelsen manipulerer med støjberegningerne, så udbygningen af vindmøllenettet kan fortsætte
Henrik Møller, Aalborg Universitet
Daværende miljøminister Karen Ellemann (V) indvilgede, men det har været svært for forskerne og Miljøstyrelsen at få en konstruktiv dialog i gang, især fordi ministeren senere indskærpede, at støjreglerne ikke skulle strammes.
»Hvis udgangspunktet er, at reglerne ikke må være en skærpelse, bliver man nødt til at regne forkert. Det ville vi ikke medvirke til«, siger Henrik Møller.
Han undrer sig også over, at den nye miljøminister i en pressemeddelelse skriver, at Danmark er »forrest i kampen mod lavfrekvent støj fra vindmøller«.
»Mange andre lande har længe haft regler for lavfrekvent støj: Sverige, Holland, Tyskland, Polen, Japan. Der, hvor vi skiller os ud, er, at vi er det eneste land, hvor myndighederne har besluttet, at grænserne for lavfrekvent støj ikke skulle gælde for vindmøller, sådan som det skete i 2006«, fremhæver Henrik Møller.
Miljøminister kan ikke love noget specifikt
Miljøminister Ida Auken præciserer, at Danmark er de første med bindende regler - »det, at de er bindende, er noget, juristerne hæfter sig meget ved, fordi de så ikke kan fraviges ude i virkeligheden«.