Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vold i familien går i arv

Tusindvis af børn er vidner til vold i hjemmet og har stor risiko for at ende i samme mønster, når de selv bliver voksne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi møder kvinder, der har været meget tæt på at dø af mandens vold, men som ikke føler, det har været nødvendigt at bede om hjælp. For de døde jo ikke af det«.

Ordene kommer fra Anne Mau, sekretariatsleder i landsorganisationen for 39 kvindekrisecentre i Danmark, LOKK.

Centrene modtager jævnligt voldsramte kvinder, der selv har barndomsminder om en far, der har begået psykisk og fysisk vold mod deres mor.

Piger accepterer vold
For børn, der er vidner til vold i hjemmet, er i overhængende fare for selv at gentage forældrenes mønster, når de vokser op. Drenge vil have tendens til at blive ham, der fører knytnæven mod sin kæreste.

Og pigerne har i deres opvækst fået et så forvrænget billede af kvindekønnets værd, at de accepterer at få tæsk som en naturlig del af deres eget voksenliv.

Barnet får varige skader
International forskning tyder ligefrem på, at det at være vidne til forældres slåskampe er lige så psykisk ødelæggende for et barn som selv at være den, der må lægge krop til slag.

»Faktisk viser nogle undersøgelser, at børn tager mere skade af at være vidne til volden. Hvis et barn bliver slået, oplever han eller hun sig som offer. Det er bestemt slemt nok, men det er ikke altid lige så kompliceret at forstå, som hvis man er vidne. Så bliver barnet forvirret og gætter på, hvorfor det sker. Og barnet vil hele tiden gætte forkert. Det skaber en indre forvirring«, forklarer psykolog Per Hensen fra et landsdækkende behandlingstilbud for voldelige mænd ’Dialog mod vold’.

Svært at skabe relationer
Formand for Børnerådet Charlotte Guldberg understreger, at de små vidner »kan være stærkt traumatiserede«.

For som tilskuere er de en aktiv del af det, der foregår, uden at de kan gøre noget ved det. Det giver en følelse af afmagt, mistillid og skyld. Mange kan få sværere ved at skabe nære relationer som voksne.

»De prøver at blande sig, trøste mor, skærme for hende. Hvis disse børn ikke støttes og hjælpes til at sætte ord på de oplevelser, de har haft, vil det være invaliderende. De bliver bange for at gå ud, bange for, hvad voksne vil dem«, siger Guldberg, der med sine mere end tyve års erfaring med at hjælpe børn i kriseramte familier selv har oplevet »børn krybe langs væggen«, fordi vold i hjemmet har gjort deres verden utilregnelig.

3 procent ser mor blive slået
Det samme mønster ses i alle samfundslag – i det sociale betonbyggeri såvel som i patriciervillaen.

Samlet anslår Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte, der nu hedder Servicestyrelsen, at cirka 29.000 børn i alderen 0-15 år (knap 3 procent af alle børn i aldersgruppen) overværer, at deres mor bliver truet eller må lægge krop til fars slag.

I LOKK’s seneste statistik fra 2006 havde to tredjedele af børnene på kvindekrisecentrene overhørt eller overværet vold mod deres mor. Det er en stigning i forhold til de foregående år.

Kan fremkalde posttraumatisk stress
Anne Mau fra LOKK kalder det ligefrem tortur for børnene, da de kan udvikle samme symptomer som torturofre, for eksempel posttraumatisk stress og uhyggelige flashbacks.

I organisationen Børns Vilkår er leder af rådgivningen Bente Boserup enig i, at oplevelserne skader alvorligt:

»Mor er jo den, der skal tage sig af dem og beskytte dem, og så er det ikke til at bære at se hende nedbrudt og selv være den, der skal ringe 112«.

Lever i isolation
Vold i familien er et stort tabu, og børnene bærer på det ubærlige. En hemmelighed, som de ikke kan – eller tør – fortælle til nogen, af frygt for hvad der så skal ske med deres mor.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ikke sjældent lever de i komplet isolation, fordi de ikke kan have kammerater med hjem, og fordi deres mor har mistet sin omgangskreds. I Dannerhuset i København kan personalet fortælle om børn, der aldrig har holdt en fødselsdag, fordi hemmeligheden og skammen har været for stor.

Vold giver ændret adfærd
De traumatiske oplevelser gør det svært for børnene at tage imod indlæring, og mange ændrer adfærd. Nogle bliver indesluttede og får symptomer på mave- og hovedpine – de er ofte dem, der stille smører madpakker til de mindre søskende og får dem i børnehave, fordi mor ikke kan rejse sig fra sengen på grund af knubs.

Andre vil begynde at hænge i gardinerne og selv slå løs på kammeraterne.

Børn slår mor
Dannerhuset er et af de få krisecentre, der har fået ressourcer til at ansætte en psykolog til disse børn. Og arbejdet er omfattende, fortæller socialpædagog Dorthe Larsen.

»Ofte forskyder hele hierarkiet sig i familien, så mor er nederst. Vi har eksempler på, at drengene i familien også begynder at slå deres mor, fordi de er vant til at se, at mor bliver slået af deres far«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden