Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye asylcentre åbner på stribe

Danmark har problemer med at få afviste asylansøgere tilbage til hjemlandet. Det fører til flere asylcentre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rundt om i Danmark skyder det ene asylcenter efter det andet op i disse måneder.

Det skyldes ikke, at flere søger asyl, men at afviste ikke rejser frivilligt, og at det er svært eller umuligt at tvangsudsende til de store flygtningelande Afghanistan, Iran og Syrien. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

I løbet af årets første måneder er antallet af personer i asylsystemet derfor steget med cirka 100 om måneden fra godt 4200 til 4800.

Det er langt mere, end det eksisterende asylsystem kan bære. Derfor planlægges nye centre i blandt andet Ringsted, Hillerød og på Lolland, mens der allerede er skaffet ekstra pladser i blandt andet Auderød.

»Asylsystemet er presset, men situationen er under kontrol«, siger kontorchef Thomas Mortensen fra Udlændingestyrelsen til Jyllands-Posten.

Kommunerne reagerer på protester

Som situationen er nu, vil der fremover være behov for 90-100 nye pladser hver måned. Vælger man de samme løsninger som hidtil, svarer det til et eller to nye centre om måneden, og de nye centre møder i stigende grad modstand fra naboer.

»Det er en kedelig tendens, og den er tiltagende. Kommunerne reagerer ofte på protesterne, selv om det kun er en lille gruppe naboer, der står bag«, siger Anne la Cour Vågen, asylchef i Røde Kors.

Justitsminister Morten Bødskov (S) fortæller til Jyllands-Posten, at regeringen har nedsat en specialgruppe, som skal undersøge, hvordan man får flere afviste til at rejse hjem.

FACEBOOK

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden