Pressemøde. Hans Lassmann fremlagde panelets resultater ved et pressemøde på Københavns Universitet i dag.
Foto: STINE BIDSTRUP

Pressemøde. Hans Lassmann fremlagde panelets resultater ved et pressemøde på Københavns Universitet i dag.

Danmark

Formand for Penkowa-panel: »Det er sørgeligt arbejde«

Penkowa-sagen bør give anledning til selvransagelse i den akademiske verden.

Danmark

Penkowa-sagen viser, at det ikke altid er en god ide at lovprise unge forskere og give dem store stipendier.

Det mener den østrigske professor Hans Lassmann fra universitetet i Wien, som står i spidsen af den gruppe, som gennem flere måneder har kulegravet alle Milena Penkowas videnskabelige artikler.

SE OGSÅ

»Hvis man har en ung forsker, som tidligt i sin karriere får meget ekstern støtte i form af eksempelvis specielle stipendier, så bliver de lidt mere uafhængige. Det er godt, for det skubber og former den uafhængige forsker«, siger Hans Lassmann og tilføjer:

»Men det har sine farer, for på dette tidspunkt kan man stadig også få noget ud af gode råd (fra ældre forskere), og i denne sag virkede det ikke optimalt«.

Evner kan ikke måles i tal
Samtidig mener han, at sagen bør få den akademiske verden til at se nærmere på, hvordan man afgør, hvor god en forsker er.

I Penkowas tilfælde blev hun hyldet vidt og bredt for sin kometkarriere og mange udgivelser.

»Vi tror, at vi kan måle videnskab i tal. Men antallet af publikationer, eller hvor mange gange man er citeret viser ikke, hvor god en forsker man er. Jeg er rasende over, at de tal bliver lavet af bureaukrater i en regering. Det er forfærdeligt«, siger Hans Lassmann.

Det er også en af hovedårsagerne til, at han sagde ja til at stå i spidsen for panelet, der ud over ham bestod af fem internationale topforskere på hver deres felt.

»Det er jo ikke sjovt at lave det her. Det er sørgeligt arbejde. Men man bør kigge nærmere på, hvad kan man lære af det«, siger Hans Lassmann.

Tillidsproblem
Sagen afspejler også et generelt tillidsproblem i den akademiske verden, mener Hans Lassmann. For det vil aldrig blive muligt at dobbelttjekke alle resultater og undersøgelser, før de bliver udgivet, så i sidste ende må man stole på forskerne.

»Det er et stort problem. Hvis en person skriver, at de har lavet alle forsøg korrekt, så er man nød til at tro på dem. Hvis vi opgiver den tillid, så må vi sætte spørgsmålstegn ved alting«, siger han.

SE OGSÅ

Han mener dog, at man kan godt kan afhjælpe problemet ved at have mere vejledning for de unge studerende.

»Det kan hjælpe, men det er ikke en vidunderpille«, siger Hans Lassmann.

Ikke god for universitetet

Med hensyn til resultatet af panelets undersøgelser minder Hans Lassmann om, at det ikke har været panelets opgave at fastslå om der er tale om videnskabelig uredelighed, men kun om der var begrundet mistanke.

Han understreger samtidig, at videnskabelig uredelighed i sidste ende er forskerens ansvar, og at det lige så godt kunne være sket på et andet universitet.

LÆS OGSÅ

»Når man har sådan en sag er det ikke godt for universitetet. Men man skal huske på, at det kan ske på alle universiteter. Og det er også sket på andre universiteter«, siger Hans Lassmann.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden