Af hensyn til de dræbte og sårede soldaters pårørende har forsvaret lukket af for en ærlig debat om krigen i Afghanistan.
Det mener kaptajn Mads Silberg. Han var officer i det sidste kompagni danske soldater i Armadillo i foråret og sommeren 2010.
Af kompagniets 140 kampsoldater døde 2, 31 blev såret og 12 hjemsendt med psykiske problemer fra basen, der var omringet af Talebans vejsidebomber. Kort efter at kompagniet rejste hjem, besluttede man at lukke basen.
»Vi var en flok soldater, som kæmpede en hård og blodig kamp for at løse en opgave, der meget hurtigt viste sig at være umulig med de midler, som var til rådighed«, skriver Mads Silberg i en Kronik i dagens avis. Han mener, at soldaterne blev kommanderet til at fortsætte til den bitre ende, og spørger »Hvorfor?«.
LÆS KRONIK Kaptajnen mener, at soldaterne blev svigtet, når ledelsen blev ved med at kommandere dem på patrulje. »Med ledelse mener jeg alle de niveauer, politisk og militært, der måtte have været involveret«, skriver Mads Silberg. Han efterlyser en åben og ærlig debat – også af respekt for de efterladte og de dræbte. »Når vi lukker øjnene og ikke taler om det, som er sket, og hvis vi ikke anvender de blodigt erhvervede erfaringer, bliver deres død først nyttesløs«. Forsvaret afviser al kritik Forsvarschef og general Peter Bartram afviser kritikken. Forsvaret evaluerer og diskuterer erfaringer fra Armadillo og Afghanistan på en»hudløst ærlig måde«. I forhold til beslutningerne om Armadillo peger generalen på, at »der nok altid vil være nogle, der føler, at de ikke er blevet hørt, ud af forsvarets 23.000 ansatte«. Peter Bartram understreger, at afgørelserne blev truffet af den lokale britiske og danske ledelse i Helmand. »Jeg kan og skal ikke sidde på afstand og evaluere det. Jeg har fuld tillid til, at ledelsen har truffet de nødvendige beslutninger«.Viljen til at evaluere mangler Forsvarschefen mener heller ikke, at der er behov for en samlet og uafhængig vurdering af forsvarets indsats efter 11 års krig i Afghanistan. »En samlet rapport om den danske krigsindsats vil bare give en masse varianter, der er styret af de skiftende vilkår hvert halve år, hvor holdene skifter. Den fælles lære, vi kunne drage af det, er ikke stor«, siger han.
Det er professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier ikke enig i.
På et mere praktisk niveau er man i forsvaret ifølge professoren blevet gode til at lære af erfaringen om f.eks. vejsidebomber. Politisk er der også kommet mere sammenhængende planer, mens der mangler en gennemgående evaluering af den samlede militære indsats. Noget, som sker i de fleste andre lande.
»Men det danske evalueringssystem kan beskrives på bagsiden af en kuvert. Viljen til at evaluere ud over det taktiske og det politiske niveau mangler«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Alt andet evalueres konstant
Som et eksempel peger han på den danske offensiv nord for hovedbyen Gereshk og oprettelsen af mindre baser fra 2007 til 2010 med Armadillo som den vigtigste.
»Der har ikke været en systematisk diskussion f.eks. i forhold til, hvor lang tid danskerne skulle have baser som Armadillo og de andre rundt omkring i dalen, og hvornår de skulle lukkes«.
LÆS LEDER
