0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amys mor gav sine børn væk af kærlighed

Amy blev adopteret som ti-årig. Hun blev kastebold mellem adoptivforældrene, kommunen og plejefamilien, hvor hun til sidst fik lov at blive.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nu. Amys mor og storesøster Bethlehem og den ny lillesøster, Bezawit på ti måneder. »Jeg følte så stor en tomhed, efter at de to andre var rejst, at jeg fik et barn til med en mand, som påstod, at han var fri. Det viste sig, at han var gift med en anden. Men hun er alligevel min trøst«, siger Genet Kedir. Foto: Dorrit Saietz

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tigist.

Det er Amys rigtige navn. Og til oktober fylder hun 13 år. Selvfølgelig ved en mor, hvor gammel hendes barn er.

Genet Kedir har med længsel og grænseløs forventning set frem til, at vi skulle komme. Det er nogle uger siden, vi kontaktede hende telefonisk, og siden da har hun flere gange ringet til min etiopiske tolk og kollega og utålmodigt spurgt til, hvornår vi kom.

Nu sidder vi her så omsider, i et rum på tre gange fire meter med jordstampet gulv og lerklinede vægge, som udgør et hjem for Genet, hendes 15-årige datter Bethlehem, en nytilkommen baby på 10 måneder og en nevø, hun har taget til sig og sørger for, fordi hans forældre er endnu fattigere end hende.

Sanger. Amy som lille – hun synger til en fest på sin skole. Privatfoto udlånt af Amy

Her er lige akkurat plads til en seng, som de alle deler, et sofamøblement, og en reol med et lille tv-apparat, husets stolthed.

Genet og Bethlehem kaster sig over det lille album med fotos af Amy – eller skal vi sige Tigist – og hendes lillesøster Bizuayeho, som vi har med til hende. Billederne af den nu knap 5-årige Bizuayeho er desværre temmelig gamle, for hun er stadig hos sine danske adoptivforældre, hvor vi ikke har adgang til nye billeder af hende.

»Men jeg har set hende med mine egne øjne i familiens hjem for få uger siden. Hun er rask og sund og har det godt«, forsikrer jeg hende.

Og det er den besked, Genet har brug for at høre. For i mange, mange måneder har hun ikke anet, hvad der er sket med hendes børn. Og angsten for, at den ene eller den anden af dem skulle være døde, har været ved at drive hende fra sans og samling. Her kommer Genets historie om, hvorfor hendes dengang to yngste børn blev adopteret til Danmark:

»Da jeg afgav mine børn, var jeg i en meget forarmet situation. Jeg havde ingenting, jeg kunne ikke arbejde og give dem mad. Hellere end at se dem dø, ville jeg frelse dem«.

En anderledes pige
Genet er hiv-positiv og har været meget syg. Smitten er med stor sikkerhed kommet fra pigernes far, som Genet har levet sammen uden at være gift gennem 11 år.

»På en måde elsker jeg ham stadig, men jeg kan ikke leve sammen med ham mere. Han drikker, og han render fra et sted til et andet, og han har også en søn på ni år med en anden kvinde«.

Hun henter en trækasse frem og viser den til os:

»I den her kasse plejede jeg at lægge de penge, jeg tjent