Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Ekspertpsykologen har aldrig mødt Amy

Psykologen, der anbefaler, at Amy skal væk fra sin plejefamilie, har aldrig undersøgt hende selv.

Danmark

Den psykolog, som Næstved Kommune bruger som sin vigtige rådgiver i sagen om Amy, har aldrig selv mødt hende.

Amy blev undersøgt af en anden psykolog, som i en skriftlig redegørelse, Politiken har haft adgang til, konkluderer, at Amy bør blive i plejefamilien.

Kommunen har ikke vidst, hvad de havde med at gøre



Men den anbefaling bliver omgjort, efter at kommunen har indhentet rådgivning hos Ken Rasmussen, som er ansat som ’fagledende psykolog’ ved en af kommunens egne døgninstitutioner, Elvergården, en specialinstitution for børn med omfattende udviklings-, relations- og tilknytningsforstyrrelser.

Alle er fri for ansvar
Kommunen mener således, at de i Ken Rasmussen har en ekspert med specialviden om Amys problemer. Han vurderer - uden at kende plejeforældrene Hanne og Ole Keller - at de mangler ressourcer til at hjælpe Amy. Hun har brug for at være på et opholdssted, hvor der er et mere »distanceret og professionelt« forhold til de voksne, der omgiver hende.

LÆS ARTIKEL Børne- og kulturchef i Næstved Kommune Per B. Christensen siger: »Nej, Ken Rasmussen har ikke mødt Amy, og det er heller ikke praksis. Men han har på baggrund af den psykologiske undersøgelse – som er foretaget af en meget kompetent psykolog – og interne møder rådgivet i sagen«, siger han. Kan kun give mundtlig vurderingPolitiken har bl.a. spurgt autoriseret klinisk psykolog Bo Hejlskov Elvén, som er ekspert i børn med udviklingsforstyrrelser og rådgiver for kommuner i hele Norden omkring anbragte børn, hvad han mener om fremgangsmåden. »Selvfølgelig kan du ikke lave en vurdering af en person, du ikke har mødt. Du kan kun give en mundtlig vejledning, men når den ikke foreligger på skrift og er underskrevet af psykologen, står han ikke til ansvar for sine holdninger«, siger Bo Hejlskov Elvén.

LÆS ARTIKEL

Hanne og Ole Keller møder for første og eneste gang Ken Rasmussen, få timer inden Amy bliver afhentet i deres hjem på dramatisk vis. På mødet siger han, at ud fra hendes papirer er Amy tidligt skadet – en fagterminologi, som flere psykologer, Politiken har talt med, afviser som forældet og uvidenskabelig.

»Hvis jeg var Amy, ville jeg klage til Psykolognævnet«, siger Bo Hejlskov Elvén. »Men problemet er, at hun aldrig kunne få medhold, fordi der ikke foreligger skriftlig dokumentation. Når kommunen vælger at bruge hans mundtlige vejledning, tillægger de den alt for meget tyngde – og samtidig er begge parter ansvarsfri«.

Bruger ikke ekspertviden
Næstved Kommune burde i stedet have inddraget eksperter med viden om de særlige forhold, der gælder for adoptivbørn, mener Jens Damkjær, som er formand for foreningen Adoption og Samfund. »Vi er pikerede over, at man ikke har kontaktet nogen med adoptionsfaglighed i hele den her sag«, siger han.

Kommunen har afvist gentagne tilbud fra psykolog Lene Kamm, leder af den særlige PAS-rådgivningstjeneste under familieafdelingen i Ankestyrelsen, der hjælper adoptivfamilier - PAS står for Post Adoption Service.

Også Adoption og Samfund, som har 35.000 medlemmer, har et korps af psykologiske rådgivere, som Næstved Kommune kunne have trukket på.

»Kommunen har ikke vidst, hvad de havde med at gøre. En mere erfaren kommune havde sagt, at det her kræver adoptionsfaglighed, det kan man ikke klare med almindelig børnefaglig rådgivning«, siger Jens Damkjær, som i et debatindlæg i dagens avis efterlyser et nationalt videnscenter for adoption, som kan rådgive kommuner, daginstitutioner og skoler, så de kan undgå at handle på måder, der kun øger de traumer, adoptivbørn som Amy har med i bagagen.

Rådgivning bliver ikke til noget

Endnu en mulighed for rådgivning findes hos det såkaldte Viso, den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen, hvor Næstved Kommune ganske gratis kan få rådgivning, der trækker på landets bedste faglige eksperter. To dage inden den voldsomme afhentning af Amy henvender kommunen sig til Viso. De får at vide, at en rådgivning fra Viso vil tage tid og kræve en ny grundig udredning - og så bliver det ikke til noget. »Vi var i en situation, hvor vi syntes, at vi havde udredt problemstillingen, og hvor vi var presset af en tidsfaktor, fordi der i forvejen var gået for lang tid, og vi var nødt til at træffe en beslutning«, siger Per B. Christensen.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men set i bagklogskabens lys kan man godt sige, at vi burde have draget Viso ind i et rådgivningsforløb. Det har vi nu gjort«, siger han. Kontorchef Else Frydensberg bekræfter, at Viso nu er på sagen og prioriterer den højt: »Vi har bedt vore egne konsulenter og specialister om at rydde bordet og tage fat i denne sag, og det skal være nu. Vi gør det absolut hurtigst muligt med den omhyggelighed, som sagens alvor også kræver«, siger hun.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce