Angst. 16-årige Sifat Khaja kom til Danmark i januar og har siden fået afslag på asyl. Nu opholder han sig på en børneinstitution i Nordsjælland og kan blive en af de første uledsagede børn, der udvises til Afghanistan. Foto: Marius Nyheim

Angst. 16-årige Sifat Khaja kom til Danmark i januar og har siden fået afslag på asyl. Nu opholder han sig på en børneinstitution i Nordsjælland og kan blive en af de første uledsagede børn, der udvises til Afghanistan. Foto: Marius Nyheim

Danmark

16-årig afghaner i fare for at blive udvist: Hellere illegal i Iran end død i Afghanistan

16-årige Sifat Khaja kan ende blandt de første uledsagede mindreårige, der udvises til Afghanistan.

Danmark

Selv er Sifat Khaja overbevist om, at Afghanistan bliver hans død. Hvis ikke på grund af de opiumssmuglere, der var årsag til hans families flugt, så fordi landets oprørsgrupper er berygtede for at slå hårdt ned på hjemvendte flygtninge, der har søgt asyl i Vesten.

»Afghanistan er et skrøbeligt land i en meget svær situation, og jeg ved ærlig talt ikke, hvordan man lever der«, siger han.

Siden 16-årige Sifat Khaja blev stoppet af Sydsjællands Politi en kold dag i januar sidste år, er han gentagne gange blevet bedt om at forklare, hvorfor han har søgt asyl i Danmark uden sin familie. Først hos politiet, der afhørte ham efter hans ankomst. Så hos Udlændingestyrelsen.

Og endelig hos Flygtningenævnet, da han ankede sit asylafslag.

LÆS OGSÅ Også her fik han afslag. I afgørelsen fra Flygtningenævnet står, at han med forklaringen om, hvordan familien kom i klemme mellem lokale opiumbønder og afghanske myndigheder, ikke har sandsynliggjort, at en udvisning til Afghanistan vil bringe ham »i reel risiko for at blive udsat for umenneskelig behandling«. Og at han ikke kan få asyl, da han ikke er udsat for »konkret og individuel forfølgelse«. Dermed risikerer han at blive udvist til Afghanistan, inden han fylder 18 år. Regeringen forhandler i øjeblikket med de afghanske myndigheder om at etablere et center i Kabul, som mindreårige kan bo på, hvilket for første gang vil gøre det lovligt at tvangsudvise uledsagede mindreårige afghanere. Dødstrusler fra opiumssmuglere Politiken møder Sifat Khaja 22. juni 2012. For fem år siden, før han kom til Danmark, boede han med sine forældre, sine to søstre, sin morbror og sine bedsteforældre i byen Hese Aval Besud nord for Afghanistans hovedstad, Kabul. Her levede familien af faderens indtægter fra arbejdet som grænsevagt og af at sælge grøntsager på det lokale marked. »Det eneste, jeg helt husker fra Afghanistan, er egentlig vores hjem og den jord, vi dyrkede«. Sifat Khaja sidder i et lille besøgslokale på en børneinstitution i Nordsjælland, hvor han bor med ni danske børn, der er fjernet fra hjemmet, og to andre mindreårige afghanere. Han fortæller om dengang, han var ni år, og hans far stoppede nogle opiumssmuglere ved grænsen, som boede i deres lokalområde. Da Sifat Khajas far angav smuglerne til politiet, viste de sig at være del af en større smuglerring, og familien begyndte at modtage dødstrusler. Faderen måtte opgive sit arbejde, og familien turde ikke forlade hjemmet af frygt for smuglerne. »Opiumssmuglerne tvang min far til at genoptage sit job og til at hjælpe dem med at smugle. Det dobbeltspil opdagede myndighederne, og min far fik store problemer«, siger Sifat Khaja, der ikke husker, præcis hvor lang tid der gik, før familien forlod Afghanistan.

»Men det gik hurtigt, for vi efterlod næsten alle vores ting«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et fjendtligt værtsland
De flygtede til Iran. Her arbejdede faderen som murer, mens Sifat Khaja arbejdede på en fabrik syd for hovedstaden Teheran, hvor han og andre mindreårige afghanere limede sko.

Men livet som illegal immigrant er usikkert i Iran, der i 2005 reagerede på strømmen af flygtninge fra det krigshærgede naboland ved at stoppe med at bevilge flygtningestatus til afghanere. Flere gange overværede Sifat Khaja umotiverede overfald på afghanere. En dag blev han selv slået ned af fire iranske teenagere på vej hjem fra arbejde. De overdyngede ham med knytnæveslag og racistiske skældsord, til blodet løb fra hans ansigt.

»Iranerne hadede de illegale afghanske flygtninge. Og når der skete os noget, havde vi ingen rettigheder, ingen dokumentation for vores eksistens, og samtidig var vi konstant bange for at blive anholdt og sendt tilbage«.

Til sidst valgte Sifat Khajas familie at tage mod Vesteuropa, og sammen rejste de til Grækenland, hvor de boede i et gæstehus med andre afghanske flygtninge.

»Da vi nåede til Athen, var der ikke nok penge til, at vi kunne fortsætte samlet«.

Derfor blev Sifat Khaja sendt i forvejen og fandt andre unge afghanere at følges med undervejs. Og selv om han både blev bremset af politiet i Italien og Tyskland, endte hans rejse først i Danmark. Som månederne er gået, uden at han har været i kontakt med sin familie, er han så småt begyndt at opgive håbet om at se dem igen.

Jeg kan se volden, og at etniske grupper slår hinanden ihjel, der hvor jeg kommer fra



I det mindste vil jeg være i live

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som en del af regeringsgrundlaget vil Socialdemokraterne, de radikale og SF skærpe hensynet til børn på flugt. Ikke desto mindre bliver S-R-SF efter planen den første danske regering til at tvangsudvise uledsagede mindreårige til Afghanistan. Det skal ske gennem det såkaldte Erpum-projekt, der blandt andet omfatter centre i Kabul. De mindreårige har ellers typisk fået opholdstilladelse, når det ikke lykkes at finde deres forældre. Projektet bliver af danske og afghanske menneskerettighedseksperter kritiseret for at være i strid med både FN’s børnekonvention og FN’s flygtningekonvention. Sifat Khaja fortæller, at hvis han selv kunne vælge, ville han hellere sendes til Iran. »Jeg ser klip på internettet fra Afghanistan, og jeg kan se volden, og at etniske grupper slår hinanden ihjel, der hvor jeg kommer fra. Og at landsbyer bliver brændt ned. Lad os sige, at et center åbner i Kabul, hvor jeg kan være i sikkerhed; det ville være i orden. Men det tror jeg ikke på. Jeg har ingen familie eller venner i Afghanistan, og hvis Taleban finder mig, slår de mig ihjel, fordi jeg har været i Europa og ikke holder ramadan eller beder mine bønner. Hvis jeg bliver sendt til Kabul, garanterer jeg, at der ikke går mere end en dag, før jeg igen er på vej til Iran«, siger Sifat Khaja. »Det kan godt være, myndighederne i Iran ikke vil have mig, at jeg vil have problemer resten af mit liv, og at det er hårdt at leve der. Men i det mindste vil jeg være i live«. Sifat Khaja er et opdigtet navn. Politiken har valgt at sløre den 16-åriges identitet af hensyn til hans sikkerhed. Han er bekendt med, at Politiken bringer et billede af ham.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce