Mens de i USA giver dyrene p-piller for at holde bestanden nede, vælger Københavns Zoo i stedet en anden metode.
Når dyrene er så gamle, at de under normale omstændigheder vil forlade flokken, afliver dyreparken dyrene. For rovdyr som løver er det, når ungerne er blevet cirka to år gamle.
Det forklarer viceadministrerende og videnskabelig direktør i Københavns Zoo, Bengt Holst.
»Der er mange årsager til at vælge at aflive dyrene. Der er nogle zoologiske haver, der har valgt at give prævention eller at holde hanner og hunner hver for sig. Det er dybt forkert, fordi vi gør det kun for at beskytte os selv. Så giver man dyrene et dårligere velfærd, mens de lever«, siger Bengt Holst.
På forsiden af avis Han skønner, at den københavnske dyrepark hvert år afliver 20 til 30 dyr, fordi der ikke er plads til dem i andre zoologiske haver, og de ikke kan blive i deres oprindelige flok. Der er primært tale om dyr, der yngler godt - det vil sige bjørne, løver, antiloper og tigre.
Problemstillingen med overskudsdyr er i dag på forsiden af den globale udgave af New York Times, International Herald Tribune. Avisen beskriver forskellen på amerikansk og europæisk praksis på området.
Cheryl Asa, der er leder af et svangerskabsforebyggende center under de amerikanske zoologiske havers fællesorganisation, siger, at hun ikke kan forestille sig at bruge den europæiske metode.
»På det følelsesmæssige plan kan jeg ikke forestille mig at gøre det, og jeg kan ikke forestille mig, at vores kultur accepterer det«, siger Cheryl Asa ifølge den amerikanske avis.
Slås med forældrene
Men for Bengt Holst er det uacceptabelt at fratage dyrene muligheden for at føde unger.
»Det er en unaturlig situation, at de ikke har mulighed for at få unger og udføre den adfærd, som hører til at have unger«, siger Bengt Holst.
Derfor bliver dyrene heller ikke aflivet ved fødslen, men først, når de begynder at slås med forældrene, som er tegn på, at dyrene er klar til at forlade flokken og gå egne veje. Hvis der ikke er en zoologisk have, der for eksempel mangler en ny løvehun, vil dyret blive aflivet.
Det sker ved, at dyret får et bedøvelsesmiddel, og når det sover, skrues der op for mængden, til dyret er aflivet.
Løveaben breder sig
Det har ikke nogen betydning, at dyrene er truet i naturen, siger Bengt Holst.
»Fordi dyr er truede i naturen, betyder det ikke, at overskudsdyr fra zoologiske haver bare kan sættes ud i naturen. Man må først fjerne de trusler, der gjorde, at arten blev truet. Og først når det er sket, og man har sat genudsætningen i faste rammer, så er der basis for at sætte dyrene ud«, siger Bengt Holst.
Han forklarer, at man ofte genudsætter dyr og giver løveaben som et eksempel. I slutningen af 1960'erne var der meget få løveaber tilbage i den brasilianske regnskov, hvor de bor. Derfor satte man et avlsprogram i gang, og i 1984 blev de første aber sat ud i naturen.
Siden er 200 aber blevet sat ud, og den samlede bestand er nu vokset til 1.600.
Vil det få betydning for genudsætningen, hvis man giver prævention?
»Det vil det. Dels sidevirkninger på grund af de kemiske påvirkninger fra p-stave og lignende. En anden er, at en del af yngleadfærden hos mange dyr, især aber, er tillært, og det lærer de kun, når de ser andre passe ungerne, og hvis de ikke har det, går der mange til. Så slår genudsætninger totalt fejl«, siger Bengt Holst.
Gør ondt på mennesker
Zoo-direktøren forstår godt, hvorfor det kan virke forkert, at man afliver dyrene, men han mener, at det er bedste at gøre.
»Dem, det gør ondt på, er dyrepassere eller gæster. Dyrene mærker ikke noget. Det er ikke andet end det, der sker ude i naturen hver eneste dag«, siger Bengt Holst.
»Det underlige er, at hvis man gør det ved en antilope eller kokalv, så er der ikke nogen, der løfter brynene. Men gør man det på en løve eller tiger, så er det noget andet. Men egentlig er det jo det samme. Der er ikke nogen forskel«, siger Bengt Holst.
