0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard (arkiv)
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Erfaringer med et særligt kamppausekompagni viser, at de fleste professionelle soldater med psykiske skader fra Afghanistan er for ødelagte til at komme i operativ tjeneste igen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krigsskader får soldater til at søge væk

80 procent af en gruppe psykisk skadede soldater er på vej til at forlade forsvaret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Langt de fleste soldater med psykiske skader fra krigen i Afghanistan er for ødelagte til at kunne blive kampsoldater igen.

Det viser de første erfaringer med et særligt kamppausekompagni, der for et år siden blev oprettet med det formål at få de fleste tilbage i operativ tjeneste.

»Faktum er, at folks psykiske diagnoser og tilstand gør det meget svært, så det er kun få, vi kan sende tilbage som operative soldater. Så tyngden i vores arbejde handler nu om at støtte soldaterne til enten at få en civil uddannelse eller blive overført til anden tjeneste i forsvaret«, siger Lasse Galsgaard-Olsen, der er chef for Kamppausekompagniet ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Kun hver tiende kan vende tilbage Kompagniet er unikt i det danske forsvar. I andre regimenter er psykisk skadede soldater stadig placeret i de almindelige kompagnier – også selv om de er begyndt i behandling.

Men Gardehusarregimentet oprettede kompagniet, fordi regimentet havde så mange hårdt ramte soldater, der har været i Afghanistan.

I øjeblikket er der 67 soldater i kompagniet, og Lasse Galsgaard-Olsen fortæller, at omkring 80 procent af kompagniets folk ventes at blive sluset ud til civil uddannelse eller arbejde. Cirka 10 procent kan blive omskolet til andet arbejde i forsvaret – i administrationen eller på militærets værksteder. Kun de sidste 10 procent, regner han med, vil kunne vende tilbage til operativ tjeneste som soldater.



Vil være pædagog
Da 25-årige NF kom til kompagniet for et år siden, spiste han tre forskellige former for medicin for at dæmpe sin angst og sine frustrationer efter en udsendelse på seks måneder som soldat til Afghanistan. Men efter han kom til kompagniet, er det kun gået fremad. Han har fået det så godt, at han er stoppet med medicinen, og han har fået nyt mod på livet. Men ikke som soldat.

»Jeg kommer aldrig ud i den skarpe ende igen på en udsendelse som soldat«, siger den unge mand, der i stedet netop er begyndt på en uddannelse til pædagog.

Hærens Operative Kommando har ikke på landsplan et overblik over, hvor mange psykisk skadede soldater der ender med at forlade forsvaret. Men presseofficer Peder Enggård fra Hærens Operative Kommando skønner, at Kamppausekompagniet udgør knap halvdelen af det samlede antal soldater, som i øjeblikket er sendt på kamppause på landets kaserner.

»Kamppausestrukturen er relativt ny, og udredningen af de enkelte soldaters ønsker og muligheder, når de forlader deres kamppause, er helt individuel og ofte ret kompliceret og tidkrævende. Vi har derfor ikke tilstrækkeligt materiale til at oplyse valide tal for situationen på landsplan og over en længere periode. Men vi har meget fokus på det, fordi vi gerne vil være meget bedre til at hjælpe soldater med psykiske og fysiske skader«, siger Peder Enggård.

'Det handler om et værdigt liv'

I de kommende år ventes antallet af soldater med psykiske problemer at blive større, fordi symptomerne ofte viser sig lang tid efter udsendelsen til Afghanistan.

Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, mener, at det er godt, at Kamppausekompagniet kommer med de nye tal. »Vi har hele tiden været opmærksomme på, at der er en gruppe soldater, som skal hjælpes til at være finde sig til rette med at være andet end operative soldater. Enten ved at blive omplaceret i forsvaret eller ved at blive omskolet og uddannet til et civilt job, når man er så skadet, at det ikke giver mening at være professionel soldat. For os har det altid handlet om, hvordan vi sikrer, at den enkelte får et værdigt liv. Også uden for forsvaret«, siger Flemming Vinther.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.