0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læger trues og udsættes for vold

Hver tredje af landets yngre læger oplever alvorlige sammenstød med patienter og pårørende.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trusler hører til arbejdslivet for landets yngre læger.

Patienter og pårørende lader deres frustrationer og opkørte følelser gå ud over hospitalets personale, og værst ramt er de unge i faget.

En ny undersøgelse, som offentliggøres i dag, viser, at hver tredje af landets yngre læger har været udsat for trusler eller truende adfærd i deres arbejde.

Det er langt over landsgennemsnittet for faggrupper generelt, understreger professor, overlæge og dr. med. Jens Peter Bonde. Han har lang erfaring med arbejdsmiljø og har stået for undersøgelsen:

»En opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viste i 2010, at 11 procent af landets erhvervsaktive har oplevet trusler eller vold i deres job. Så besvarelsen fra de unge læger er virkelig overraskende. Der er tydeligvis tale om en faggruppe, der er særligt udsat«.

Størst risiko om natten
I alt har 4.260 medlemmer af Foreningen Yngre Læger deltaget i undersøgelsen. Typisk begynder de unge deres hvidkitlede karriere på en skadestue i de sene nattetimer – og det er her, der er størst risiko for at ramle ind i voldsomme patienter.

LÆS OGSÅ

Af besvarelserne kan man ikke læse, hvad der konkret skal til, før lægerne føler sig truet. Men foreningen er ikke i tvivl om, at oplevelserne er reelle.

»Det her er virkelig et problem, som rigtig mange af os kan nikke genkendende til. Det er jo heldigvis ikke sådan, at folk ligger og skyder på gangene. Men bare det at se en synlig pistol kan med rette opfattes som en trussel for en læge«, siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger.

Uromagere er ofte påvirkede
Lisbeth Lintz forklarer, at uromagerne ofte er påvirkede af rusmidler eller er oprørte, fordi de har været involveret i en ulykke eller andre ubehagelige oplevelser.

Men sammenstød kan også opstå, hvis pårørende bliver vrede over, at patienten ikke får den behandling, som familien ønsker, eller hvis man nægtes adgang til den stue, hvor patienten skal behandles.



Undersøgelsen kommer efter flere voldsomme episoder på landsplan. For to uger siden måtte Odense Universitetshospital hyre vagter, efter at 60-70 mænd med slagvåben troppede op for at få udleveret en patient. På samme hospital blev en læge og to sygeplejersker på den psykiatriske afdeling alvorligt kvæstet af knivstik i foråret.

Men også andre skadestuer som Kolding og Herlev har oplevet vold og trusler – blandt andet fra patienter, der er frustrerede over at skulle vente i adskillige timer.

Løsningen er dog ikke at indsætte vagtværn, mener Yngre Lægers formand – det vil blot puste til ilden. Men lægerne bør klædes bedre på til at forudse og tackle voldsomme situationer gennem uddannelse i konflikthåndtering, teamarbejde og supervision fra erfarne kolleger.

Bedre uddannelse er vejen frem

Professor i sundhedspsykologi Bobby Zachariae, Aarhus Universitetshospital, er enig i, at bedre uddannelse er vejen frem – og det skyldes ikke kun konflikter på akutmodtagelsen og de psykiatriske afdelinger.

Overalt i sygehusvæsnet har forholdet mellem læge og patient ændret sig. Borgerne kræver at blive hørt, mødt og forstået, ellers reagerer de i bedste fald med en klage. »Patienter og pårørende forventer i dag at blive inddraget i beslutninger om behandlingen. Det er jo rigtig godt, at borgerne ikke længere er så autoritetstro over for lægestanden. Men det er en virkelighed, der kan være svær at tackle for de unge læger i et system, hvor der er stress og knappe ressourcer«, siger psykologiprofessoren:

»Hvis man føler sig presset, bliver lægens svar måske hurtigt ’jeg har bare fulgt reglerne’, og det er noget af det værste, man kan sige til et menneske, der i forvejen er oppe at køre. Fremtidens læger bør i højere grad få uddannelse i at se hele patienten. Det er ikke længere nok kun at kunne behandle sygdomme«.

LÆS OGSÅ Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, er overrasket over omfanget. Hun vil have lægerne efteruddannet i konflikthåndtering og har i næste års økonomiaftale med regeringen aftalt at sætte fokus på at nedbringe ventetiderne på skadestuerne:

»Hvis læger mener, at de i den grad udsættes for vold og trusler, må vi tage det alvorligt. Og så er det lægernes pligt at fortælle deres ledelse om oplevelserne«.

--------------------

Rettelse: Vi skrev i en tidligere version af denne artikel, at skadestuen på Odense Universitetshospital blev raseret, da 60-70 vrede mænd forleden trængte ind. Det er forkert, oplyser hospitalet: Der skete meget begrænset materiel skade, og der var ikke tale om bevidste ødelæggelser. Men situationen var meget truende og derfor stærkt ubehagelig for personalet. Vi beklager den forkerte fremstiling.

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at undersøgelsen blandt yngre læger også havde omhandlet hyppigheden af voldstilfælde. Det var forkert. Lægerne var blevet spurgt, om det havde været udsat for trusler eller truende adfærd, men undersøgelsen indbefatter ikke voldstilfælde. Vi beklager den forkerte fremstilling.