Gymnasier sprogtester elever i 1.g

Niveauet er blevet lavere i takt med det større optag af elever, siger lærerne.

Danmark

Der er så mange elever, der har faglige problemer, at gymnasier landet over er begyndt at teste alle 1. g’ere for, hvor godt de staver og læser. Testene skal sikre, at de svage elever bliver fundet, så de kan få ekstraundervisning.

Politiken Research har haft kontakt med 45 rektorer fra gymnasiale uddannelser over hele landet. Heraf svarer 38, at deres skole tester alle elever i 1. g, mens fem svarer, at de tester elever, de formoder er dårlige til at stave og læse.

»Vi har opdaget, at en del af eleverne ikke behersker læsning, hvilket betyder, at eleverne så er handikappede i alle fag«, siger rektor på Kongsholm Gymnasium og hf i Albertslund, Henrik Aaes.

Rekord i antal af studenter Ud af de 320 nye elever, der startede på gymnasiet i sommer, er 54 blevet tilbudt et læsekursus, som skolens tre læsevejledere står for. Henrik Aaes mener, at forklaringen er, at gymnasierne i dag tager flere unge ind for at nå målet om, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse.



I sommer fik et rekordhøjt antal unge en eksamen fra en gymnasial uddannelse – nemlig 39.000 mod 31.000 i 2006.

Rektorernes vurdering af, hvor mange af eleverne i 1. g der har brug for støtte, varierer. På Frederiksberg Gymnasium er det hver femte elev, på Køge Gymnasium hver syvende, mens det kun er hver tiende på Frederiksværk Gymnasium og hf og hver sjette på Horsens Gymnasium.

Lærerne kan tydeligt mærke det
Screeningerne, der er blevet udbredt de seneste år, måler blandt andet elevernes læsehastighed, læseforståelse, ordkendskab og staveevner, fortæller formanden for Foreningen af læsevejledere i de gymnasiale og videregående uddannelser, Margrethe Mørch. Hun vurderer, at cirka 75 procent af de almene gymnasier screener eleverne.

»Mange staver dårligt, det må man sige. Og så er der rigtig mange, der ikke har 10 rigtige i den test, der viser, om de kan forstå ord som ’ulempe’ og ’verdensbillede’. Der er syv-otte elever i en klasse, der ikke kan score 10 rigtige«, siger hun.



Ifølge formanden for Historielærerforeningen for gymnasiet og hf, Casper Døssing, kan lærerne tydeligt mærke, at en gruppe af elever har faglige problemer.

»Man kan spørge sig selv, om nogle af eleverne ikke var bedre stillet med at tage en anden uddannelse, for eksempel teknisk skole«, siger han, der dog ikke er bekymret for, om de dygtige elever bliver udfordret for lidt. Mange gymnasier bruger nemlig meget energi på talentpleje.

S roser gymnasierne

Formanden for psykologilærerne i gymnasiet, Sonja Schoubye, er enig i, at undervisningsniveauet er blevet justeret for at få alle elever med. Hun har eksempelvis opgivet at give nutidens elever tekster som dem, eleverne fik for 15 år siden. Alligevel frygter næstformanden for Rektorforeningen, Birgitte Vedersøe, ikke, at niveauet er blevet for lavt. »Det er bestemt ikke mit indtryk, at der er tale om dårligt begavede elever. Derimod er det læseuvante elever. Det er en meget vigtig forskel«, siger hun.



LÆS OGSÅ Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) roser gymnasierne for at screene eleverne. »Men det er et kæmpe stort problem, at folkeskolen sender alt for mange videre, der ikke kan det danske sprog i tilstrækkelig grad. Det er ikke ungdomsuddannelsernes opgave at lære dem det«, siger hun og fastslår, at regeringen vil rette op på problemet ved at sikre, at alle elever, der ikke kan læse inden udgangen af 2. klasse, får et særligt undervisningsforløb.



FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce