UTÅLMODIG. Det har taget fire år for Graziella Zangger at blive tilset på et offentligt sygehus.
Foto: Martin Lehmann

UTÅLMODIG. Det har taget fire år for Graziella Zangger at blive tilset på et offentligt sygehus.

Danmark

Fire års ventetid på sex og cykling: Flere end 40.000 kvinder lider af vulvodyni

Der kan gå år, før danske kvinderne modtager behandling for underlivslidelse.

Danmark

En hverdag uden mulighed for at cykle, løbe, dyrke sex, gå i jeans og sidde ned i længere tid.

Det er virkeligheden for en stor del af de mellem 40.000 og 60.000 danske kvinder, der lider af underlivssygdommen vulvodyni. Lidelsen, der er en anerkendt diagnose, giver voldsomt svidende, kløende og brændende smerter i de ydre skamlæber. For nogen opstår smerterne ved berøring, for andre er tilstanden kronisk.

Men trods omfanget af vulvodyni – som førende eksperter i Danmark anslår på baggrund af amerikanske og svenske undersøgelser – er mulighederne for behandling så få, at mange kvinder må vente flere år på at blive udredt og opereret.

LÆS OGSÅ »De fleste har meget voldsomme smerter, når de kommer herop. Men desværre har vi længe haft tre-fire års ventetid«, siger Danmarks førende ekspert i vulvodyni, overlæge Knud Damsgaard Nielsen, der driver den eneste offentlige behandlingsklinik i Region Sjælland.

De fleste har meget voldsomme smerter, når de kommer herop. Men desværre har vi længe haft tre-fire års ventetid

På landsplan er der kun få behandlingstilbud, og selv om ventetiden kan være markant kortere andre steder, bliver patienter, der skal opereres eller lider af en kompliceret form for vulvodyni, ofte henvist til klinikken i Holbæk.

Den lange behandlingstid kan have store konsekvenser for kvinderne, påpeger sexolog Janaki Lund Jensen, der selv har haft vulvodyni og om få uger udgiver en bog om lidelsen.

»Det er en kæmpe byrde for kvinderne, at de skal vente i op til fem år på at blive behandlet. Det er helt urimelig lang tid. Mange oplever, at partneren går fra dem, og nogle tør ikke møde en ny. De lukker sig fra at leve i parforhold, bliver ramt på selvværdet og kan blive depressive, fordi de føler sig vraget«, siger hun.

Må selv til lommerne
I frustration over den lange ventetid i det offentlige vælger mange kvinder selv at betale for privat kirurgisk behandling for at komme smerterne til livs, forklarer Knud Damsgaard Nielsen.

»En stor del af dem, der ender hos mig, har ikke haft samleje i mange år. De kan simpelthen ikke. Jeg møder mange, som er blevet forladt af deres partnere, fordi de ikke kan leve op til de seksuelle forventninger. Så jeg kan godt forstå, at mange vælger at blive behandlet privat for at undgå ventetiden«.

Politiken har været i kontakt med en håndfuld kvinder, der alle har ventet i mere end tre år på behandling. Flere har i mellemtiden brugt op mod 20.000 kroner på private undersøgelser og indgreb.

På Gråbrødreklinikken, et af landets få private behandlingstilbud til kvinder med vulvodyni, mærker overlæge Lasse Raaberg en stigende tilgang af patienter.

»Jeg oplever, at vi får flere og flere kvinder ind, som selv betaler for at blive undersøgt. De er kørt død i den lange ventetid på det offentlige«, siger han.

Mange kender ikke egen lidelse
Et amerikansk studie fastslog for nylig, at hver fjerde kvinde oplever kroniske smerter i underlivet i løbet af livet.

Mange kvinder kender imidlertid ikke til deres egen lidelse, og det gælder også for kvinder med vulvodyni. Knud Damsgaard Nielsen forklarer, at lidelsen betragtes som »en skraldespandsdiagnose«, fordi kvinderne først bliver diagnosticeret, når alle andre lidelser er udelukket.

Det er ikke mange læger i Danmark, der kender til lidelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det er ikke mange læger i Danmark, der kender til lidelsen. Derfor kan kvinderne ende med at gå til utallige samtaler uden at blive diagnosticeret«, fortæller han og beretter om en patient, der selv førte dagbog over sit forløb.

»Da jeg skulle behandle hende, havde hun været til 53 konsultationer hos 13 forskellige specialister«.

For lidt viden
Lasse Raaberg fra Gråbrødreklinikken supplerer:

»Mange kvinder har meget svært ved at stille vulvodyni som diagnose. Det er uhensigtsmæssigt. Der er simpelthen for lidt viden om lidelsen i Danmark«.

Ifølge reservelæge Christina Damsgaard Petersen, der har skrevet en ph.d.-afhandling om vulvodyni, skal der oprettes flere behandlingstilbud.

»Især i hovedstadsregionen mangler der moderne klinikker, der kan udføre avancerede operationer og nedbringe ventelisterne. Det halter gevaldigt, og kvinderne føler sig oversete«, siger hun.

Nye tilbud skyder op

Danmark halter blandt andet efter Sverige, der har 12 fungerende klinikker til behandling af vulvodyni.

Men der er muligvis hjælp på vej til de mange kvinder, der har ventet i årevis. På krav fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner bliver der nu etableret såkaldte vulvaklinikker flere steder i landet, og på Aarhus Universitetshospital har en ny klinik tidoblet sit antal af patienter på bare halvandet år. »Der var – og er stadig – et kæmpe behov for hjælp til kvinder med vulvodyni. Men det er lykkedes os at nedbringe ventetiden, og ofte har vi nu kun få måneders ventetid«, siger ledende overlæge Susanne Axelsen. FACEBOOK



Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden