Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lægerne tjekker ikke døendes sidste ønske

Mange er registreret i Livstestamenteregisteret. Men kun få sygehuse kontakter registeret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten 80.000 danskere har nedfældet på skrift, at de ønsker at dø i fred.

For dem burde den glødende diskussion om, hvorvidt lægerne vil forsøge at få én genoplivet eller ej ved et hjertestop, være irrelevant.

I tilfælde af, at de er 'uafvendeligt døende' eller ramt af 'svær invaliditet' og dermed ude af stand til at tage vare på sig selv, ønsker de nemlig slet ikke at få en livsforlængende behandling.

Vi får kun et par henvendelser om ugen vedrørende registret

LÆS ARTIKEL

Den viden om patienternes ønsker kan lægerne få ved at henvende sig til Livstestamenteregistret, der har til huse på Rigshospitalet i København.

Men de gør det ikke.

»Vi får kun et par henvendelser om ugen vedrørende Livstestamenteregistret. Og sådan har det faktisk været i mange år«, siger Helle Bøje, der administrerer Livstestamenteregistret, til politiken.dk.

Helt nøjagtigt 77.811 danskere over 18 år har deres navn stående i registret, der har eksisteret siden 1992. Det sker imidlertid yderst sjældent, at der rettes henvendelse fra sundhedsvæsenet til registret.

Utrygge pårørende
I 2005 forsøgte Sundhedsstyrelsen at ruske op i sygehusenes personale ved at udsende en reprimande til alle landets sygehuse.

Det skete, fordi Sundhedsstyrelsen havde fået flere henvendelser fra pårørende, der følte sig utrygge ved, at sundhedspersonalet på sygehusene 'ikke havde det fornødne kendskab til reglerne om livstestamenter'.

Sundhedsstyrelsen følte det derfor nødvendigt, at 'erindre landets sygehuse om livstestamenteordningen og dens betydning for behandlingen af døende patienter og patienter, som er svært fysisk og mentalt invaliderede'.

DOKUMENTATIONReprimanden ( eksternt link)

Huskekagen har dog ikke fået flere til at kontakte registeret. Der kommer stadig kun et par forespørgsler om ugen.

»Men det vil være uretfærdigt over for lægerne kun at bedømme dem på det meget lille antal henvendelser«, siger Helle Bøje, og fortsætter:

»Sagen er, at mange patienter ved deres indlæggelse selv gør sygehusene opmærksom på, at de er registreret i Livstestamenteregistret. Ofte ved lægerne det også, fordi de pårørende har sagt det«.

Sygehuse spørger patienterne

Enkelte sygehuse, eksempelvis Bispebjerg Hospital, har indført en praksis, hvor patienterne ved indlæggelse spørges, om de er registreret i Livstestamenteregisteret. Svaret indføres derpå i patientens journal.

»Det er en rigtig god idé, som vi gerne ser flere hospitaler tage op«, siger Helle Bøje.

Antallet af danskere, der har ladet sig registrere, har ifølge Helle Bøje i mange år ligget nogenlunde konstant omkring 75.000.

INDBLIK Livstestamentet ( eksternt link)

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden