Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Unge med ADHD fylder fængslerne

Eksperter mener, at skoler og fritidshjem er alt for dårlige til at spotte børn med ADHD.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er dem, der står tilbage med murstenen i hånden, når politiet kommer - og de andre for længst er løbet.

Unge med ADHD er ude af stand til at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger - og sådan har det været, siden de var små.

Alligevel bliver børn med den massive opmærksomhedsforstyrrelse ADHD alt for sjældent spottet af det offentligsystem. Det koster de unge et godt liv - og samfundsborgerne en masse skattekroner. Det mener flere eksperter på området.

»Halvdelen af dem vil som unge havne på en sikret institution, efter de har lavet kriminalitet. De er ude af stand til at konsekvensberegne. De er fanget af øjeblikket, lader sig let lokke og opsøger de farlige ting, som kan give dem et kick her og nu«, siger Erno Larsen, ADHD konsulent, der tidligere har lavet kognitiv træning med indsatte i fængslerne.

Mangel på viden og uddannelse Han mener, at det offentlige er alt for dårlige til at få øje på disse børn.

Erno Larsen bakkes op af Søren Dalsgaard, afdelingslæge og lektor ved Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus, Odense, Syddansk Universitet, der har lavet en ph.d-afhandingen om sammenhængen mellem ADHD og kriminalitet.

»Vi er blevet bedre, men det er stadigvæk lidt tungt i Danmark. Vi mangler viden og uddannelse til at hjælpe denne gruppe. Der er ingen tvivl om, at der kan gøres meget mere for dem«, siger Søren Dalsgaard, der blandt andet peger på den manglende koordinering, når barnet bliver 18 år og overgår til voksenpsykiatrien.

Erno Larsen mener sagtens, at skoler og fritidshjem kan spotte ADHD-børnene:

»De adskiller sig væsentligt fra gruppen med deres social kompetencer. De har så mange sociale vanskeligheder, at det gode selskab udelukker dem. Men børn bliver ved at søge kontakt, så derfor havner de i dårligt selskab, hvis der ikke er nogen, der griber ind«.

Nemme at fange
Han oplever ikke unge med ADHD som kriminelle - på trods af deres domme:

»Det er kriminalitet, der er præget af ups og hovsa, det er ikke gennemtænkt kriminalitet. De er ofte også meget nemme for politiet at få fat på, de har ikke taget forholdsregler for ikke at blive opdaget«.

Ifølge Erno Larsen er det fuldt ud muligt, at holde disse unge ude af fængslerne, »hvis man vælger bare at bruge en brøkdel af de penge, samfundet i dag bruger på at have dem siddende på sikrede afdelinger i fængslerne«:

»Vi skal tidligt ind i familierne, for det er ikke bare barnet, der har ADHD. Meget ofte er der flere i familien, der har det. De skal have støtte i hjemmet og give dem sociale kompetencer. Deres tilværelsen kan normaliseres - og de kan skånes for nederlag, daglig skæld ud i skolen og følelsen af, at ingen kan lide dem«.

Brug for medicin
Børn og unge med ADHD har ifølge eksperterne brug for medicin. Det mest anvendte præparat er methylphenidat.

»Der findes en masse fordomme om medicinen, blandt andet at det er amfetamin, som man kan blive misbruger af. Der er en udbredt misforståelse. Det er et sikkert præparat uden de store bivirkninger«, siger Søren Dalsgaard og tilføjer, at det er videnskabeligt dokumenteret, at uden medicin er der seks til syv gange risikoen for at udvikle misbrugsproblemer.

Unge med ADHD selvmedicinerer ofte sig selv med hash eller andre beroligende midler, hvis de ikke får medicin.

Mange unge vælger også at droppe ud af deres medicinske behandling, når de kommer i puberteten.

»De vil være lige som andre unge - og hvis de får medicin, så oplever de sig selv som syge. Som børn kan de mærke, at medicinen hjælper på deres uro, mens når de bliver omkring 15 år, kan de ikke længere mærke forskellen. Uden medicinen mister de deres impulskontrol«, siger Søren Dalsgaard og tilføjer:

»Når de kommer til kontrol tre måneder efter, de har droppet medicinen, har de ofte allerede været anholdt, fordi ’de kom til noget’. Og så er der også mange, der aldrig dukker op til kontrol efterfølgende. De har klart en øget risiko for at havne i både kriminalitet og misbrug«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dømt for vold

Søren Dalsgaard har undersøgt, hvordan det er gået med børn, der fik stillet diagnosen ADHD, da de i 80’erne var indlagt på børnepsykiatrisk afdeling. Halvdelen af dem har som voksne været dømt - typisk for voldskriminalitet. Den sikrede institutionen Egely på Fyn for kriminelle mellem 15 og 17 år er i gang med et pilotprojekt om sammenhængen med ADHD og kriminalitet. Alle 50 unge bliver i øjeblikket screenet af en børne- og ungdomspsykiater for at finde ud af, om de unge har diagnosen. »Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at der er en overhyppighed af voksne med ADHD i fængsler. Derfor er det vigtigt for os at vide, så vi kan målrettet vores indsats og behandling af vores unge«, siger Flemming Pommer, forstander på Egely. Fagfolk mødes i weekenden til temadagen ’ADHD og kriminalitet’ i København om problematikken.





Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden