Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»I min verden er det her en positiv historie om, hvordan man når nogle forældre på alternative måder«, siger Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole. (Arkivfoto)
Foto: Klaus Holsting

»I min verden er det her en positiv historie om, hvordan man når nogle forældre på alternative måder«, siger Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole. (Arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skole undlod at melde vold mod børn

Nørrebroskole brød loven ved ikke at indberette det, selv om mange elever fortalte, at de blev slået derhjemme.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange børn i socialt svage indvandrerfamilier bliver opdraget med hård hånd og fysisk afstraffelse.

Skoler har pligt til at indberette enhver sag, som de får kendskab til, men det sker ikke hver gang.

En klasselærer i 2. klasse på Rådmandsgade Skole i København fik et chok, da hun efter en tilfældig episode tog en snak med eleverne om vold og bad dem skrive og tegne om, hvordan konflikter blev håndteret derhjemme.

To tredjedele af klassens 24 børn kunne fortælle om vold i hjemmet. Nogle fortalte om at blive slået med hård hånd, én tegnede den bøjle, han blev slået med, mens enkelte skrev, at deres mor blev slået.

»Det kom som en overraskelse for os, at der var så mange i netop den klasse, for det er ikke noget, børnene selv fortæller om«, siger Camilla Ottsen, som er viceinspektør på Rådmandsgade Skole.

Skolen i kæmpe dilemma
På Rådmandsgade Skole oplevede man et kæmpedilemma. Normalt tøver skolen ikke med at underrette de sociale myndigheder, når den lægger mærke til elever med problemer. Men spørgsmålet var, hvad nytte det kunne gøre at indberette 15-16 familier på én gang.

»Strengt taget har vi pligt til at underrette«, siger Camilla Ottsen.

»Lovgivningen, som forbyder revselse, er rigtig, og vi skal råbe alarm, når den bliver brudt. Men jo, vi bøjer loven, fordi vi i dette tilfælde mente, at barnets tarv er bedre tjent ved at gå i dialog med forældrene«, siger hun.

Forældre indkaldt til hastemøde
Skolens leder, Lise Egholm, besluttede i stedet sammen med læreren at indkalde alle forældre til et hastemøde, hvor de gennem rollespil og dialog fik forklaret, at man ikke må slå sine børn, og at der er andre og bedre måder at opdrage på end ved fysisk straf.

Socialborgmester i København Mikkel Warming (EL) fastholder imidlertid, at skolen har pligt til at indberette alle sager.

»Det er ikke et enten-eller. Dialogen med forældrene lyder som en god ide, men hvis man har for højt blodtryk, er det fint at motionere og spise sundt, men man skal stadig gå til lægen. Vi skal ikke tage chancer med vore børn. De bør indberette«, siger han.

Børns Vilkår: Børn mener, det er helt normalt
Ifølge Bente Boserup, leder af rådgivningen i Børns Vilkår, mener mange børn fra indvandrerfamilier ikke, at det er noget særligt at blive slået.

»Vi kan se, at når vi besøger skoler i områder, hvor der er mange børn med anden etnisk baggrund, bliver de enten meget forundrede over, at vi har en lov, der forbyder at slå børn, eller også mener de, at den lov ikke gælder for dem. Fordi det bliver man da bare (slået, red.), forældre må gøre, hvad de vil – sådan er det bare«.

Integrationskonsulent: Forældrene elsker deres børn
Integrationskonsulent, foredragsholder og politiker Manu Sareen er ikke det fjerneste overrasket.

Han har oplevet masser af eksempler på hårdhændet opdragelse i det, han kalder »den etniske underklasse«.

»Men indvandrerforældrene gør det, fordi de elsker deres børn, og de er bange for, at de ender i dårligt selskab. Jeg har endnu ikke mødt en indvandrerfamilie, der hader deres børn. Men jeg har mødt mange, der ikke aner, hvordan de skal opdrage deres børn i Danmark«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden