Årsagen til problemerne er, at der ved 5-tiden i morges blev konstateret en fejl i sikringsanlægget, som styrer sporskifter og signaler. Togene skal derfor af sikkerhedshensyn køre langsomt ind og ud af Hovedbanegården.
Foto: Jens Dresling

Danmark

Banedanmark beklager fejl, der skaber kaos for passagerer

Signalfejl får tog til at køre med sneglefart ud og ind fra Hovebanegården.

Danmark

Banedanmark beklager, at der i dag er store problemer for passagerer, der skal med regional- eller fjerntog.

Flere tog har forsinkelser på en time eller mere, mens andre tog er aflyst.

Banedanmark arbejder på at finde årsagen til fejlen, men ved ikke, hvornår trafikken igen kan være normalt, oplyser Niels Henrik Andersen, der er projektchef i Banedanmark.

»Vi er kede af situationen. Vi arbejder kraftigt på at få rettet fejlen«, siger Niels H. Andersen.

DOKUMENTATION Find dit tog her(eksternt link)

Årsagen til problemerne er, at der ved 5-tiden i morges blev konstateret en fejl i sikringsanlægget, som styrer sporskifter og signaler. Togene skal derfor af sikkerhedshensyn køre langsomt ind og ud af Hovedbanegården.

Har valgt uge 42

Banedanmark er netop i denne uge ved at bygge om i sikringsanlægget som led i anlæggelsen af et nyt dobbeltspor fra Ny Ellebjerg til Hovedbanegården.

Det skal stå færdigi 2013, og Banedanmark havde netop valgt efterårsferien for at mindske gener, da færre passagerer i denne uge skal med tog.

»Vi har i forvejen reduceret drift i uge 42, og så er det uheldigt, at vi har fejl på sikringsanlægget«, siger Niels H. Andersen.

Han oplyser, at teknikere er i gang med en systematisk gennemgang af el-komponenterne for at finde fejlen.

DSB og Banedanmark skriver, at:

  • Indtil videre kører der ingen regionaltog mellem København H og Ringsted, i stedet vil andre tog foretage ekstra stop.
  • Skal man til/fra Hedehusene vil IC tog til og fra Esbjerg/Sønderborg stoppe ekstra der.
  • Skal man til/fra Trekroner kan man tage med tog til/fra Holbæk/Kalundborg og IC tog til og fra Esbjerg/Sønderborg vil stoppe ekstra.
  • Skal man til/fra Viby Sjælland og Borup vil IC tog til og fra Fredericia/Aarhus stoppe ekstra der.

Derudover er der problemer på Ringbanen på grund af en køreledning, der er faldet ned. Det har dog ikke noget med de øvrige forsinkelser at gøre, oplyser Banedanmark.

LÆS MERE

Passagerer, der er mere end 30 minutter forsinket, kan få en ny billet til samme rejse eller få refunderet en del af rejsens pris.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce