I stedet for en udmarvende retssag med dyre advokatregninger kan de stridende parter i sager om penge, bolig, børn eller ægteskab gå ind i et lokale ved siden af retssalen.

Her kan de gratis, i bløde stole og med kaffe i koppen samt en dommer som mægler selv prøve at finde en løsning.

Men retsmægling har fået en svag start, siden ordningen blev indført over hele landet for fire år siden.

De seneste år er det kun lykkedes at gennemføre 400 mæglinger årligt ved byretterne mod de titusindvis af traditionelle civile sager, der afgøres ved domstolene.

Det fremgår af tal, som Domstolsstyrelsen har udarbejdet for Politiken.

200 sager mæglet
I første halvår i år er 200 sager blevet mæglet. De udgør kun få procent af de knap 5.500 traditionelle retssager, som byretterne har afsluttet i samme periode.

Sanne Bager, der er dommer og retsmægler i Københavns Byret, ærgrer sig over, at den nye konfliktløsningsmodel ikke slår mere igennem.

LÆS OGSÅ

»Det er ellers meget, meget tilfredsstillende, når parterne selv kan finde ud af det og gå fra stedet med en positiv oplevelse af forløbet og resultatet og måske kan se hinanden i øjnene igen«, siger hun.

Hun peger også på, at retsmægling kunne aflaste de voldsomt overbebyrdede domstole, hvor behandlingstiden ved civile retssager siden 2006 er mere end fordoblet til et år.

»Påfaldende få«
Den træge start for retsmægling skal undersøges, fastslår formanden for Folketingets Retsudvalg, SF’eren Karina Lorentzen.

Hun foreslår bl.a., at mægling skal veje tungere på jurastudiet, »så fremtidens advokater og dommere bliver opmærksomme på, at konflikter kan løses på den måde«.

Formanden for Danske Mediatoradvokater, advokat og retsmægler Benjamin Lundström, finder det »påfaldende«, at så få sager mægles.

»Flere mæglinger kunne ellers bidrage til at nedbringe gennemløbstiderne ved domstolene på en omkostningseffektiv og kvalitetsbevidst måde«, siger han og kritiserer Domstolsstyrelsen og andre myndigheder for ikke at oplyse befolkningen om de nye muligheder for at få »en hurtig, billig og let adgang til løsning af konflikter«.

LÆS OGSÅ

For at sætte mere gang i mæglingerne foreslår han, at tilbuddet i fremtiden ikke kun sendes til parternes advokater, men direkte til de borgere, der strides.

Advokater elsker paragraffer

For at man overhovedet kan få adgang til en retsmægling, skal der først udtages stævning, og de stridende parter skal betale retsafgift. Det er et problem, synes formanden for Advokatrådet, Søren Jenstrup.

For når sagen allerede er nået så langt ind i retssystemet, vil advokater ofte også gerne have en dommer til at tilkendegive sin holdning. For nu er sagen ’skåret til’ juridisk. Og så er advokaterne ikke så tilbøjelige til at overveje alternative løsninger som mægling. Advokatrådets formand foreslår, at mægling helt fjernes fra domstolene og lægges uden for retssystemet. »Når mæglingen foregår hos retten og med en dommer, kommer man som advokat let til at procedere sagen med paragraffer og argumenter. Som om det var en retssag. Dommerne skulle bruge deres krudt på at dømme«. Dommer Sanne Bager fra Københavns Byret synes, at dommere og advokater i fællesskab skal arbejde for at gøre tilbuddet mere attraktivt. LÆS OGSÅ »Mægling handler om at se på kommunikationen og relationen mellem parterne, og advokater er ikke så tilbøjelige til at se på en juridisk tvist ud fra win-win-princippet«, siger hun. Nogle gange hører Sanne Bager advokater tale om, at parterne i en sag er så langt fra hinanden, at de ikke engang kan være i stue sammen. Og at det derfor er håbløst at forsøge en mægling. »Men så er mægling måske netop det, der skal til. Fordi der er mange følelser i klemme«. Justitsminister Morten Bødskov (S) havde i går ikke mulighed for kommentere sagen.