0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overgreb på 11-årig: Politi står uden afgørende spor trods mange tip

11-årig fynsk pige blev udsat for overgreb, efter at hun var stået af skolebussen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fyns Politi har fået mange henvendelser fra borgerne, men ingen af dem har endnu ført til pågribelsen af en mand, som fredag forgreb sig seksuelt på en 11-årig pige i et skovområde ved Vester Skerninge på Sydfyn.

Pigen har forklaret, at overfaldsmanden var mellem 45 og 50 år. Han kørte rundt i en bordeauxrød bil, og overfaldet fandt sted i en skov, hvor hun så en hvid campingvogn eller skurvogn med noget orange på.

»Vi har fået omkring 30 henvendelser om personer, om biler og om campingvogne, men endnu ingen afgørende spor at gå efter. Vi undersøger imidlertid alle henvendelser til bunds«, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen, Fyns Politi.

Samlet op, efter at hun stod af skolebussen

Manden samlede pigen op, da hun blev sat af skolebussen på Brunsvej i Vester Skerninge fredag klokken cirka 14.20.

Pigen begyndte at løbe, da manden henvendte sig til hende, men han tvang hende ind i bilen og kørte hende rundt i området og ned ad en skovvej eller markvej, hvor han forgreb sig på hende seksuelt.

Blandt andet af hensyn til pigen ønsker politiet ikke at oplyse detaljer om, hvad hun blev udsat for.

Efter overgrebet blev den 11-årige sat af ved Sømarksvej tæt på krydset Balvej og Ravnegårdsvej i Vester Skerninge.

Fyns Politi søger vidner, der har set en ældre bordeauxrød bil i området fredag mellem klokken 14 og 15, eller som har set eller kender en person, der svarer til mandens signalement.

Han er 175-180 centimeter høj og almindelig til kraftig af bygning. Han beskrives som lys i huden og dansktalende.

Han havde en sort jakke på, muligvis en arbejdsjakke, lyseblå cowboybukser med bælte, sort hue og en mørk halsedisse, som dækkede hans underansigt.

Også personer med kendskab til den hvid-orange campingvogn eller skurvogn i et skovområde opfordres til at kontakte politiet. Det kan ske på telefon 114.

ritzau

Annonce

Annonce