Organdonation. Carina Melchior ses her i dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø', som har skabt stor debat.
Foto: DR

Organdonation. Carina Melchior ses her i dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø', som har skabt stor debat.

Danmark

Organdonation medfører flere fejlskøn

Som i Carinasagen er mindst to andre patienter i koma blevet opgivet for tidligt af læger.

Danmark

Sagen om Carina, hvis respirator blev slukket for tidligt, var et enkeltstående tilfælde, og på den baggrund bør man ikke ændre retningslinjerne for samtaler om organdonation.

Sådan har det lydt fra flere eksperter i neurokirurgi efter DR-dokumentarprogrammet ’Pigen, der ikke ville dø’.

Men i mindst to andre tilfælde har sundhedspersonalet for tidligt opgivet behandlingen af en patient - tilsyneladende af hensyn til organdonation.

»Vi er kede af, at man siger, at Carinasagen var en enlig svale, når det viser sig, at der er flere lignende sager«, siger Torben Gudmundsson, formand for Patientforeningen Danmark.

Undlader at tilkalde speciallæger Politiken fortæller i dag historien om Rune Viberg, der i 2004 indlægges med en hjerneblødning. Allerede samme dag konfronteres hans hustru med spørgsmålet om organdonation.

På grund af skader ved iltmangel opgiver lægerne tilsyneladende Rune Vibergs organer og undlader derfor at tilkalde speciallæger til at undersøge et fremmedlegeme i hans luftveje. Få dage efter vågner han op og lever i dag et næsten normalt liv.

Der er tusindvis af skøn hver eneste dag, og så siger det sig selv, at nogle gange, bliver der skønnet forkert

Derudover har Politiken kendskab til en sag, hvor en ung mand ligger i koma. Familien giver grønt lys til organdonation og siger nej til, at sønnen skal genoplives ved hjertestop. Dagen efter diagnosticeres han med lungebetændelse, men lægerne behandler ham ikke på grund af familiens beslutning. Også han vågner op og er i live i dag.

Større respekt
Patientforeningen Danmark siger, at sagerne er med til at svække tilliden til systemet:

»Når der er flere sager, kan det også være, at der er mange flere, og det siger mig, at der kunne trænge til en generel oprydning. Man bør gå frem med større respektfuldhed omkring folk, som ligger og kan komme på tale til organtransplantationer«, siger Torben Gudmundsson fra Patientforeningen Danmark.

Uenighed om retningslinjer
Dokumentarprogrammet om Carina Melchior, der blev set af hver fjerde dansker, fik sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at kræve nye ensartede retningslinjer. Samtidig sagde hun, at sundhedspersonalets samtale med pårørende om organdonation først bør finde sted, efter at hjernedøden er indtrådt.



Det kritiserede overlæge Michael Kosteljanetz fra Rigshospitalet. Han er formand for hjernedødsudvalget under Dansk Neurokirurgisk Selskab. Ifølge etik.dk sagde han: »Tv-udsendelsen viser et helt ekstremt tilfælde, og man skal ikke begynde at lave retningslinjer på baggrund af en enlig svale«.

Sundhedsstyrelsen ind i sagen
Politiken har vist Astrid Krag de nye sager, og de bestyrker hende i rigtigheden af at introducere nye retningslinjer.

Man bør gå frem med større respektfuldhed omkring folk, som ligger og kan komme på tale til organtransplantationer



»Flere af de sager, der har været fremme i medierne, kunne sikkert være undgået, hvis sundhedspersonalet på sygehusene havde haft klare retningslinjer for, på hvilket grundlag de kan introducere spørgsmålet om organdonation for de pårørende«, udtaler Astrid Krag.

Hun har bedt Sundhedsstyrelsen om at sikre ensartede retningslinjer for samtaler om organdonation i hele landet.

Tusindvis af skøn

Trods de nye sager fastholder Dansk Neurokirurgisk Selskab sin kritik af retningslinjerne.

»Det drejer sig om empati og indføling, og det kan man ikke lave firkantede retningslinjer for«, siger Michael Kosteljanetz. Han frygter, at den lange proces med at konstatere hjernedød kan gå ud over organerne, så man risikerer, at de ikke vil kunne bruges til donation. »Der er tusindvis af skøn hver eneste dag, og så siger det sig selv, at nogle gange, bliver der skønnet forkert. Derfor vil der selvfølgelig også være nogle patienter, der ikke får den behandling, de skulle have fået, hvis man havde vidst, at de ville overleve«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce