Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indvandrere lever længere end etniske danskere

Mindre fedt, røg og alkohol kan være forklaringen på, at indvandrere fra ikkevestlige lande lever to år længere end etniske danskere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indvandrere herhjemme lever i gennemsnit cirka to år længere end etniske danskere.

Samtidig er indvandrerne mindre udsat end danskerne, når det gælder en række alvorlige livsstilssygdomme. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Samlet betyder det, at der hvert år ville dø 8.250 færre etniske danskere, hvis de havde samme lavere dødelighed som indvandrerne fra ikkevestlige lande.

»Vi kan ikke sige entydigt, hvorfor det er sådan, men forskellen er ret markant. Det kan være en kombination af en anderledes livsstil, som på nogle punkter er sundere, og så det, at de personer, der er indvandret, måske har et generelt bedre helbred«, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik Thomas Michael Nielsen.

Færre dør af livsstilssygdomme For eksempel dør markant færre indvandrere af livsstilssygdomme, viser undersøgelsen. Det er blandt andet lever-, hjerte- og kræftsygdomme, som er forbundet med alkohol, rygning og usund kost. Og her spiller det ind, at både indvandrermænd og -kvinder drikker mindre alkohol, ligesom de spiser mindre fed mad og mere grønt. En anden afgørende faktor, når det gælder en højere levealder, kan være indvandrerkvindernes rygevaner. Undersøgelser viser, at ganske få kvinder med mellemøstlig baggrund ryger i forhold til etnisk danske kvinder, forklarer læge og ekspert i rygning Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital. Blot 6 procent danske kvinder med pakistansk baggrund ryger, mens det gælder for 8 procent af kvinder med irakisk baggrund. Derimod ryger deres mænd langt mere end etnisk danske mænd. Således ryger mere end hver anden mand med tyrkisk baggrund, oplyser hun. »Den laveste dødelighed findes blandt indvandrere fra Vietnam, men samme tendens ser vi også helt konsekvent for de andre grupper, og den gælder for både mænd og kvinder«, siger Thomas Michael Nielsen. Det er de sunde, der flytter ind

Professor Allan Krasnik fra Center for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns Universitet siger, at der mangler viden på området: »Der er flere forklaringer, og vi kender dem ikke så godt i detaljer. En af dem er det, vi kalder sunde indvandrere-effekten. Den handler om, at man skal have en vis robusthed for at udvandre og dermed måske har et bedre helbred. Derudover er visse sygdomme – for eksempel brystkræft – mindre udbredt i en del af de lande, indvandringen sker fra«. »Det interessante er, at det her viser, at det stereotype billede af, at indvandrere fra ikkevestlige lande er syge og belastende mennesker, der ikke kan byde på noget, er meget misvisende. Der kommer faktisk nogle mennesker hertil med nogle ressourcer og helbredsforhold, vi kan lære af, og som vi bør studere nærmere«. Men selv om de friske tal viser sundere indvandrere, kan det billede være ved at ændre sig, fortæller Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital: »Men lige nu ser vi en bevægelse i retning af, at flere af de unge kvinder begynder at ryge. Udviklingen sker, i takt med at kvinderne løsriver sig fra kulturelle bånd om, at kvinder i den arabiske verden stort set ikke ryger. Så hvis de ikke tager skade af en usund livsstil, kan det skyldes, at rygningen ikke har nået at gøre skade på dem endnu. Men om 20-30 år kommer de unge kvinder til at betale prisen«.







Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden