Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist.
Foto: FOLKVER PER(Arkiv)

Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist.

Danmark

Grønland vedtager kontroversiel lov, der skal sætte skub i mineeventyr

Ny lov åbner for billig udenlandsk arbejdskraft.

Danmark

Grønlands politikere har vedtaget en kontroversiel lov, som åbner for billig udenlandsk arbejdskraft.

Loven skal sætte skub i et grønlandsk mineeventyr.

Der var ingen af politikerne i det grønlandske landsting, der stemte imod forslaget.

Politikerne skulle allerede for to uger siden have vedtaget loven, men efter pres fra interesseorganisationer og oppositionen udsatte regeringen anden- og tredjebehandlingen.

LÆS ARTIKEL

Kritikerne mener, at loven dermed åbner for import af underbetalt kinesisk arbejdskraft, og at den er blevet hastet igennem uden offentlig debat, fordi regeringen er bange for at skræmme de store selskaber væk.

Kritikken er dog undervejs blevet blødt en smule op, fordi det blandt andet er besluttet, at befolkningen i højere grad skal inddrages i beslutningerne. Samtidig har udenlandske arbejdere fået ret til at strejke, ligesom deres løn skal offentliggøres.

Advokat: Loven burde være udskudt
Advokat Anders Meilvang er formand for interesseorganisationen Transparency Greenland. Han mener, at en afgørelse af loven burde være udskudt.

»Storskalaloven har en så afgørende betydning for Grønlands fremtid, at der ikke er råd til at haste den igennem uden først at inddrage hele samfundet på demokratisk vis«, siger formanden.

Vil ansætte tusindvis af kinesere

Et af de selskaber, som har afventet loven med spænding, er London Mining.

Mineselskabet vil bygge en milliarddyr jernmine 150 kilometer fra Nuuk, hvis selskabet får lov til at ansætte tusindvis af kinesere på lønvilkår, der kan være helt ned til halvdelen af en vanlig grønlandsk løn for en ufaglært.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce