0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Producent af slankeplaster trækker i land

Det populære slankeplaster Quick Derma-Patch lover mere, end det kan holde, erkender producenten TD of Scandinavia.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Nu kan du synde uden at blive straffet«.

Teksten går på slankeplasteret Quick Derma-Patch, der produceres af TD of Scandinavia og sælges i massevis hver uge i materialistforretninger og helsekostbutikker.

Men det er lodret forkert, at man kan tabe sig og synde på én og samme tid - underforstået, at man kan blive ved med at drikke tre liter cola om dagen og stadig tabe sig, hvis blot man har slankeplasteret på.

Vil ændre teksten
Det erkender producenten Torben Dahlvad. Han bedyrer, at teksten vil blive ændret.

»Den formulering er jeg ikke stolt af. Den vil blive lavet om«, siger Torben Dahlvad, da Politiken henvender sig.

Der knytter sig i det hele taget mange lovprisninger og løfter til markedsføringen af slankeplasteret. På www.densundelinie.dk, der tidligere har været en del af Torben Dahlvads virksomhed, står der blandt andet:

»To uger er nok til at ændre din vægt og livsstil« og »overvægtige danskere i tusindvis er lige nu på kur med Quick-plastret, der har udviklet sig til årets største slankesucces. Matas og helsekostbutikker bliver bestormet af kunder, der har hørt fra andre, hvor godt det virker«.

Matas trak støtten
Det er dog ikke Matas' indtryk, at butikkerne bliver bestormet, oplyser Matas' informations- og miljøchef, Henrik Engberg Johannsen.

Få timer efter Politikens henvendelse bad Matas Torben Dahlvad om at standse brugen af Matas' navn:

»Som bekendt må Matas' navn ikke benyttes i din markedsføring uden skriftlig godkendelse (...). Du bedes derfor omgående fjerne Matas' navn fra hjemmesiden«, skriver indkøber Lone Gade i en mail, som Politiken har fået i kopi.

Slankeplasteret indeholder udtræk af kelp (havtang), som ifølge producenten »stimulerer stofskiftet og sætter ekstra fart på fedtforbrændingen«. Lægerne er dog dybt skeptiske.

»Det harmonerer ikke med det, jeg har lært, men hvis det pågældende firma mener, de har opfundet de vises sten, bør de fremlægge den videnskabelige dokumentation. Hele den vestlige verden ville jo klappe i hænderne af fryd, hvis vi havde et middel til at løse et af Vestens største problemer, nemlig fedme«, siger Lægeforeningens næstformand, Poul Eckhardt Poulsen.

Sæt det for munden
Han vurderer, at plasteret kun kan virke slankende, hvis det sættes for munden. Heri er producenten naturligvis ikke enig.

»Det er det evindelige skænderi om dokumentation mellem os og lægerne. Vi sælger ikke noget, som ikke er virksomt, men dermed ikke sagt, at vi kan komme op med noget, der kan overbevise lægerne. De er utrolig svære at tilfredsstille«, siger Torben Dahlvad.

TD of Scandinavia producerer flere slags slankemidler. I maj 2003 blev to af deres produkter, Bogensepillen og Easy Tab, anmeldt til fødevareregion Fyn af Forbrugerrådet for vildledende markedsføring.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce