Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD (Arkiv)
Foto: MIRIAM DALSGAARD (Arkiv)

AKTION. Ødelagte politibiler ved Politiskolen i Brøndby.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstreradikale frifindes for terror

Fem personer frikendt i sag om terrorvirksomhed.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem personer frifindes i Københavns Byret for terrorvirksomhed.

Samtidig bliver alle fem kendt skyldige for brandstiftelse, mens to af personerne bliver kendt skyldige efter den særligt hårde brand-paragraf.

De fem kommer fra det venstreekstremistiske miljø. De har været tiltalt for en lang række brandangreb mod politiet, mod banker og pelsvirksomheder og mod den græske ambassade. Gruppen havde ifølge anklageren været med at forberede attentater mod blandt andet flere ministerier, mod Livgarden, frikirken Faderhuset og mod Mærskrederiet.

Planlægningen er sket i et lokale på Christiania, som Politiets Efterretningstjeneste videoovervågede.

LÆS OGSÅ

De fem har under terrorsagen nægtet sig skyldige i den alvorlige anklage om terrorvirksomhed, men fire af dem har erkendt et af forholdene, et forsøg på at sætte Politiskolen i Brøndby i brand.

Pågrebet af specialbetjente
Det skete 26. april sidste år, men aktionen lykkedes ikke: De fire blev taget på fersk gerning af betjent fra politiets indsatsstyrke, der lå på lur ud for bygningen.

Med sig bragte gruppen dunke med benzin og nødraketter, der kunne sætte væsken i brand. De nåede lige at svinge et brækjern mod en rude for at kunne pøle brændstoffet ind på stedet, da de opdagede politifolkene. Kort efter lå de i håndjern på jorden.

Femtemanden blev anholdt kort efter. Og i gruppens lokaler på Christiania fandt efterforskerne et stort lager af færdige brandbomber, såkaldte molotovcocktails, der stod klar til brug.

I bevismaterialet mod de fem indgår også optagelser, hvor de diskuterer, hvordan de kunne fabrikere hjemmelavet napalm.

Forsvarere afviser terrortiltale

Under retssagen har deres forsvarere protesteret mod, at terrorbestemmelserne tages i brug mod de fem. De har peget på, at ingen af aktionerne var rettet mod mennesker og afviser, at angrebene kan have skræmt befolkningen, sådan som hensigten ifølge terrorparagraffen i straffeloven forudsætter.

LÆS OGSÅ

Målet er nøje udvalgt som repræsentanter for staten eller systemet.

Der var snarere tale om, at »man ville give sin mening til kende«, lød det under den afsluttende forsvarstale fra en af de tiltaltes advokater Mads Kjær Jensen.

Hans kollega Michael Juul Eriksen lagde vægt på, at angrebene ikke blev synderligt omtalt i medierne,

»Hvordan kan en handling skræmme en befolkning i væsentlig grad, når ingen har hørt om det?«, spurgte han.

Anklagemyndigheden har på sin side lagt vægt på målene for aktionerne.

»Målet er nøje udvalgt som repræsentanter for staten eller systemet. Sammenholder man det med, at de tiltalte har nær tilknytning til den ekstreme venstrefløj, så peger det på terror«, argumenterede anklager Bo Bjerregaard, da han rundede sagen af op til afgørelsen om, hvorvidt de fem er skyldige eller ej.

Gruppens medlemmer kender hinanden fra det venstreradikale miljø og har ifølge deres egne forklaringer til Politiken mødt hinanden i Ungdomshusmiljøet, under klimademonstrationerne i 2009 og ved protesterne året efter ved Brorsons Kirke på Nørrebro, hvor de forsøgte at hindre udvisningen af irakere.

De har i Politiken forklaret, at de har været meget opmærksomme på at undgå at blive opdaget. Gruppen talte ikke med andre om dens handlinger.

»Det var en del af vores sikkerhedskultur. Aktivister omtaler ikke, hvilke andre grupper eller aktiviteter man deltager i«, lyder forklaringen fra Daniel Holst, en af de fem, der har siddet på anklagebænken under terrorsagen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden