Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ytringsfrihed. David Hertz har klaget til ombudsmanden over sin fyring. Han mener, at han blev afskediget, fordi han talte sin ledelse imod.
Foto: JENS DRESLING

Ytringsfrihed. David Hertz har klaget til ombudsmanden over sin fyring. Han mener, at han blev afskediget, fordi han talte sin ledelse imod.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialrådgiver blev fyret: Jeg blev syndebuk for systemets ugerninger

David Hertz mener, at han blev fyret, fordi han talte sin ledelse imod.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

36-årige David Hertz hader klichéer som 'der er noget galt i Danmark' og 'min leder har jord i hovedet'.

Alligevel er det på mange måder den følelse, som han står tilbage med, da han i april i år får besked om, at han står til at blive fyret fra sit job som socialrådgiver i Københavns Børnefamiliecenter på Nørrebro.

Ifølge ledelsen skyldes den påtænkte fyring, at han i længere tid har optrådt konfliktsøgende, illoyalt og ikke anerkendt ledelsesretten i en grad, så et fortsat samarbejde var umuligt.

Men det er ikke her, at historien begynder. Vi skal i stedet tilbage til december 2011.

Socialrådgivere sminkede tal Politiken kunne kort før jul sidste år afsløre, at socialrådgivere i København i vidt omfang dækkede over, at de ikke altid nåede at lave opfølgninger i sager om truede børn og unge inden for de tidsfrister, som Serviceloven kræver.

Ved at taste fiktive datoer ind i kommunens interne registreringssystem (BUS) så det ud som om, at en samtale eller et andet tiltag i en børne- eller ungesag var blevet iværksat til tiden, uden at det nødvendigvis var tilfældet.

Flere socialrådgivere fortalte i avisen, hvordan de tilbagedaterede registreringerne - ofte med ledelsens velsignelse - for at sikre sig arbejdsro.

Socialrådgivernes regionsformand mente sågar, at der var tale om en »kultur«, hvor hendes medlemmer »systematisk sminkede tallene« og efterlyste handling fra lederne i Socialforvaltningen.

David Hertz var ikke en af dem, som Politiken havde talt med i sin tid, men han var og er enig i, at de ulovlige registreringer var et stort problem.

»Vi synes alle sammen, at vi løber lidt for hurtigt, og at vi har svært ved at levere et stykke arbejde, som vi kan være fagligt stolte af. Når de falske tal så signalerer, at vi er helt med, udhuler vi alle argumenter for, at vi skal have en bedre normering - og revidere eller udvikle indsatsen på hele området«, siger David Hertz.

»Dertil kommer, at jeg helt automatisk får en meget ubehagelig stemning i maven, når en offentlig myndighed fifler med tallene«.

Snyd i hver tiende sag
Tilbage i december sidste år havde han ikke regnet med, at historierne i avisen ville få konsekvenser for ham og indirekte ende med en fyring.

Inden Politikens afsløringer havde socialrådgiverne på Nørrebro selv taget initiativ til at gøre op med de ulovlige registreringer, som de senere via netværket af tillidsrepræsentanter erfarede ikke var isoleret til Nørrebro.

Efter historierne i avisen iværksatte Socialforvaltningen en intern stikprøveundersøgelse for at kortlægge problemets omfang.

Undersøgelsen viste, at der i mere end hver tiende stikprøve-sag ikke var sket en opfølgning, selv om det fremgik sort på hvidt af det interne registreringssystem.

Her kunne det eksempelvis se ud som om, at en sagsbehandler havde haft en opfølgende samtale med en pige, der havde brug for en aflastningsfamilie - uden at samtalen havde fundet sted.

Socialforvaltningen kaldte selv resultatet af undersøgelsen »bekymrende«, men mente ikke, at der var tale om systematisk snyd.

Ifølge forvaltningen kunne de falske registreringer i BUS-systemet henføres til et mindre antal medarbejdere fordelt på de respektive børnefamiliecentre i kommunen.

Kaldt til samtale
David Hertz var en af de socialrådgivere, der efter stikprøveundersøgelsen fik en indkaldelse til en tjenstlig samtale af sin chef.

Man havde fundet uoverensstemmelser mellem hans registreringer i BUS-systemet og hans sagsbehandling.

David Hertz var ikke nervøs. Han havde en god forklaring.

Ganske vist kunne man i hans sagsstamme ikke se, at der var sket en opfølgning, selv om det fremgik af det interne BUS-system.

Men det skyldtes alene, at han ikke havde nået at opdatere sine sagsmapper på grund af et stort arbejdspres med flere tunge sager om belastede unge på Nørrebro, hvilket han havde orienteret sin nærmeste leder om.

På mødet 9. marts med chefen tilbageviste han, at han havde snydt med sine registreringer. Samtlige hans registreringer i BUS-systemet afspejlede egentlige sagsopfølgninger, hvilket han kunne dokumentere via sin kalender og ved hjælp af mail-korrespondance.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel oplevede David Hertz de efterfølgende uger, at chefen ved flere lejligheder såede tvivl om David Hertz' sagsbehandling på møder med de øvrige sagsbehandlere.

»Jeg oplevede det som et klokkerent karaktermord«, siger David Hertz.

Føler sig som syndebuk
Bølgerne gik højt hen over foråret.

Undervejs måtte David Hertz sygemelde sig. Han kunne ikke passe sit arbejde.

Den slet skjulte kritik fra ledelsen og manglende opbakning fra kollegerne, der også var tynget af arbejdspres og den megen fokus på registreringerne, gjorde ondt.

Men han var også vred. Han følte sig krænket, følte at han var blevet en syndebuk, at der skulle statueres et eksempel, fordi han havde brugt sin ytringsfrihed og talt ledelsen imod ved blandt andet at kommentere en blog skrevet af en af de øverste chefer på området.

Under en af to sygefraværssamtaler med ledelsen beskyldte David Hertz sågar sin ledelse for at være »korrupt«, fordi han i situationen ikke kunne finde på et bedre ord.

Han husker, at han straks beklagede sit ordvalg, at han ikke mente det bogstaveligt, men alligevel føler han, at det er blevet brugt imod ham i forbindelse med fyringen, der blev endeligt effektueret 1. august efter et længere forhandlingsforløb.

David Hertz erkender, at han selv har været vred og ophidset undervejs i forløbet.

Han mener dog ikke, at det var umuligt at få et godt samarbejde op at stå med ledelsen igen, da han ikke er typen, der bærer nag.

»Selvfølgelig skal en ledelse skabe ro i geledderne, men jeg føler, at man er gået bevidst efter at komme af med mig, fordi jeg sagde min mening, og de måske også troede, at historierne i pressen stammede fra mig«, siger David Hertz, der blev meget overrasket, da han i april fik beskeden om, at han stod til en fyring.

»Jeg havde slet ikke følt, at jeg balancerede på kanten af en fyring. Det kom bare lige pludselig«, siger David Hertz.

Har klaget til ombudsmanden

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han har siden fået nyt job som socialrådgiver i en anden kommune, men han har med støtte fra Dansk Socialrådgiverforening alligevel valgt at klage til Folketingets Ombudsmand over afskedigelsen, blandt andet fordi han ikke mener at de formelle krav er blevet overholdt, og at fyringen i virkeligheden er et forsøg på at dække over den ulovlige praksis.

»Det handlede ikke så meget om, at jeg mistede mit job, for jeg vidste, at jeg nok skulle få et andet. Men jeg føler mig krænket, for jeg har virkelig brændt sindssygt meget for mit arbejde på Nørrebro, og så bliver jeg svigtet af et system, der er gået i panik, fordi vi har peget på de ugerninger, der finder sted«, siger David Hertz.

Københavns Kommunes socialforvaltning har ikke ønsket at kommentere sagen, da der er tale om en personalesag. Administrerende direktør i Socialforvaltningen Anette Laigaard siger i en kort skriftlig kommentar blot, at ingen medarbejdere er blevet afskediget på grund af sagen med de falske registreringer.

Politiken.dk havde til at begynde med skrevet navnene på de to ledere, som David Hertz kritiserer, men da de ikke kan kommentere en personalesag og på den måde imødegå hans kritik har redaktionen valgt at anonymisere dem.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden