Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARIA FONFARA (ARKIV)
Foto: MARIA FONFARA (ARKIV)

godnathistorie. Det er hyggeligt at få - eller læse - en godnathistorie. Men man skal ikke tro, at det hjælper børn i gang med selv at læse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere afliver sejlivet myte om højtlæsning

Timevis af højtlæsning gør stort set ikke børn til bedre læsere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældre og lærere, der troligt læser højt for børnene med en forventning om, at det gør dem til bedre læsere, bliver nok skuffede. Den direkte virkning på børnenes læsefærdigheder er svær at få øje på.

Hvis ikke børnene selv er med, men kun sidder og lytter og måske ser på billeder, har det kun en lille effekt på barnets læseudvikling og senere læsefærdigheder.

»De fleste tror nok, at oplæsning spiller en relativt stor rolle, og at man kan redde et barn, som man ved ikke vil have let ved at lære det, ved at læse meget op for det derhjemme. Men det nytter ikke meget at sidde ved siden af og kigge på en, der kan«, fortæller professor Carsten Elbro fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet.

LÆS ARTIKEL »Det er det samme som med fodbold. Det lærer man heller ikke ved at se det i fjernsynet«, siger læseforskeren.

Højtlæsning forbedrer kun evnerne marginalt.
Han har blandt andet lavet en oversigt over undersøgelser af, om børnehaveklassebørn, der har fået læst meget op derhjemme, bliver bedre læsere i 2. og 3. klasse end børn, der ikke får læst ret meget op.

Godt nok var der en sammenhæng mellem børnenes højtlæsning og deres senere læsefærdigheder. Men sammenhængen var ikke særlig stærk.

Det er det samme som med fodbold. Det lærer man heller ikke ved at se det i fjernsynet



»Klippefaste tilhængere af meget oplæsning vil nok finde det skuffende, men betydningen er meget begrænset«, siger han.

Så kunne man tro, at oplæsning i det mindste gav barnet et større ordforråd. Men også her viser undersøgelser, at der godt nok er sammenhænge, men at de er svage.

»Først når man begynder at bruge ordene selv, sidder de fast. Man glemmer dem igen, hvis ikke man løbende er aktiv. Derfor er det vigtigt, at børnene får lejlighed til at bruge de nye ord, de hører læst op. Det kan sagtens lade sig gøre«, siger Carsten Elbro.

Barnet skal på banen
Talepædagog Mette Nygaard Jensen har lavet et forsøg med en gruppe børn, der endnu ikke havde lært at læse, hvor hun benyttede metoden, som viste sig at virke.

»Det går ud på, at man snakker med sit barn om det, man læser. Man kan som voksen stille spørgsmål til billeder og sige: Hvad sker der nu? og andre spørgsmål, der ikke bare kræver et ’ja’ eller ’nej’«, siger hun.

Samtidig er det vigtigt, at man giver barnet plads til refleksion.

»Er det en bog med billeder i, kan man give barnet mulighed for at kigge på dem og selv komme på banen med sin undren. Samlet set styrker dialogisk oplæsning barnets sproglige færdigheder, hvilket har stor betydning for barnets læseindlæring«, fortæller Mette Nygaard Jensen.

Højtlæsning må ikke hastes igennem
Også for børn, der allerede har lært at læse, men godt kunne blive bedre, kan metoden bruges.

Hvis barnet venter på at høre en godnathistorie færdig, og forældrene gerne vil videre og se tv, er det ikke ideelt. Det skal ikke være sådan, at forældre opfatter det her som et nyt krav til dem. Og at forældre, der bruger højtlæsning 10 minutter om dagen, er dårlige forældre



»Her skal man ikke hele tiden stoppe undervejs, men hellere læse og snakke sammen, når kapitlet er slut. En kendt bog giver en bedre samtale, for så kan barnet bedre spille med og fortælle, hvad der sker«, siger talepædagogen.

Men man skal være realistisk i forhold til, hvad der er tid til i dagligdagen, understreger Carsten Elbro.

»Hvis barnet venter på at høre en godnathistorie færdig, og forældrene gerne vil videre og se tv, er det ikke ideelt. Det skal ikke være sådan, at forældre opfatter det her som et nyt krav til dem. Og at forældre, der bruger højtlæsning 10 minutter om dagen, er dårlige forældre«.

Højtlæsning giver indsigt
For selv om højtlæsning ikke batter, når det handler om at blive god til at læse, har det en stor betydning. Og det handler ikke kun om, at det er hyggeligt. Det hjælper nemlig børn til at få en indsigt i, hvordan vi omgås hinanden.

»At være fælles om fiktion betyder, at man er fælles om mulige virkeligheder, man kan snakke om. Det er formentlig den vigtigste effekt af alle. For det svarer til, at barnet kommer ind i, hvad der er godt og skidt i verden, og hvordan man opfører sig i forskellige situationer«, siger professoren.

Han tilføjer: »Bare fordi det ikke giver point på den nationale læsetestskala, må man ikke sige, at det så er helt håbløst«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uformel skrivning og læsning letter vejen.

Ph.d. og tidligere lektor i dansk sprog og læsning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Kjeld Kjertmann, er enig i, at barnet selv skal gøre sig erfaringer for at styrke læseudviklingen. »Det er selvfølgelig en pointe. Men det har altid en betydning, at barnet hører skriftsproglige udtryk«, siger sprogforskeren. Jo før, jo bedre. Derfor kan forældre med fordel begynde at læse og skrive sammen med deres børn før skolestart. »Men det er endnu langtfra en naturlig tanke, og det afskærer børnene fra at få nogle værdifulde erfaringer med uformel læsning og skrivning, som ville lette dem vejen fremover«, siger Kjeld Kjertmann.

At være fælles om fiktion betyder, at man er fælles om mulige virkeligheder, man kan snakke om. Det er formentlig den vigtigste effekt af alle. For det svarer til, at barnet kommer ind i, hvad der er godt og skidt i verden, og hvordan man opfører sig i forskellige situationer








Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden