0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bankrøverier bliver mere og mere sjældne i Danmark

Antallet af bankrøverier i 2012 var det laveste i fem år. Tallet er faldet støt de sidste tre år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der bliver længere og længere mellem røverierne i de danske banker.

Antallet af bankrøverier i 2012 var det laveste i fem år. Der blev registreret i alt 70 røverier mod danske bankfilialer. Det viser netop offentliggjorte tal fra Finansrådet.

Og tendensen er klar. Antallet har været stødt faldende de seneste år. I 2010 blev der begået 136 bankrøverier, og i 2011 var tallet 2.011.

Opgørelsen dækker over røverier, hvor røveren har truet sig til udbytte ved brug af våben som knive, koben, pistoler eller ved truende adfærd. Fejlslagne røverier er også talt med i statistikken.

»Helt overordnet er det glædeligt, at udviklingen i røveristatistikken går i den rigtige retning«, siger juridisk konsulent i Finansrådet Henriette Rolskov i en pressemeddelelse.

»Men det sidste års fald er desværre ikke helt så markant som tallene umiddelbart indikerer. Det skyldes, at der er sket en løbende tilpasning af bankernes filialnet, det vil sige filiallukninger, og så er flere filialer gjort kontantløse«.

Ifølge Henriette Rolskov viser indberetningerne fra landets banker også en svagt stigende tendens i antallet af røverier uden udbytte.

»Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi har fået flere kontantløse filialer«, påpeger Henriette Rolskov.

Hun nævner i samme sammenhæng, at røverioplevelsen er ekstrem for de bankansatte, uafhængigt af røverens udbytte.

»Når man ser på statistikken, skal man forstå, at der bag tallene gemmer sig nogle meget alvorlige menneskelige omkostninger«.

»For de bankansatte, der har været udsat for røveri eller været vidne til et røveri, er det en forfærdelig oplevelse, som kan have store konsekvenser«, forklarer Henriette Rolskov.

Hun nævner Akut Stress Forstyrrelse (ASD) og Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD) som de mest udbredte eftervirkninger hos en person, der er blevet udsat for et røveri.

ritzau

Annonce