Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
SIMON FALS
Foto: SIMON FALS

Ophold. Bo Dalsgaard og hans kone Marie Sorivelle kæmper stadig for at få opholdstilladelse til hende.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Topforsker: Absurd sag viser, hvor grelt det står til i Udlændingestyrelsen

Universiteter må bruge forskerressourcer på at hjælpe udenlandske kolleger med opholdstilladelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er ved at sætte sit internationalt konkurrencedygtige forskningsmiljø over styr.

Det mener professor Carsten Rahbek, en af Damarks fremmeste forskere, der netop i dag modtager en ærespris på to en halv million kroner.

Han er leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og har mellem 30 og 40 forskere ansat, som repræsenterer i alt 14 forskellige nationer.

Og så er han chef for den unge forsker Bo Dalsgaard, som politiken.dk for nyligt har beskrevet i forbindelse med hans families kamp for, at hans kone og mor til deres fælles nyfødte skal få lov til at blive i landet.

LÆS OGSÅ

»Den helt absurde sag om Bo Dalsgaards familie viser, hvor grelt det står til i Udlændingestyrelsen«, siger Carsten Rahbek.

Bo Dalsgaards kone fik afslag på familiesammenføring, fordi de boede i en fremlejet lejlighed, som ikke opfylder boligkravet, trods løfte fra Udlændingestyrelsen om, at de kunne få udsat boligkravet.

Udlændingeområdet er en politisk slagmark
Carsten Rahbek fortæller, at det dog ikke er ukendt for ham og hans kolleger, at udenlandske forskere eller deres familier har problemer med at få opholdstilladelse.

»Dansk forskning står utroligt stærkt internationalt i forhold til landets størrelse, og vi har nogle fleksible regler, som skal gøre det nemt for udenlandske forskere at arbejde og opholde sig i landet«, siger han.

»Men i løbet af de sidste ti år har vi oplevet, at vi fra centerets side har været nødt til at sætte ressourcer af til at hjælpe de udenlandske forskere med at søge om opholdstilladelse. Hvis ikke vi hjælper, går det utroligt tit galt«, siger han og peger på, at det kan ikke betale sig, hvis en forsker på en to-årig kontrakt skal bruge 9 måneder på at få en opholdstilladelse.

»Siden området er blevet en politisk slagmark, er styrelsen blevet mere og mere rigid, og når alt skal gå efter reglerne, kan selv den mindste fejl blive grunden til et afslag eller en langtrukken sagsbehandling«, siger han.

Giver Danmark et dårligt ry
Når sagsbehandlingen på den måde bliver mere træg, sætter det den fordel, forskningsmiljøet ellers har, over styr, mener Carsten Rahbek.

»Det giver os et dårligt ry og i sidste ende et udynamisk samfund«, siger han.

Dorthe Dahl Jensen, som leder et af Danmarks største grundforskningcentre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet nikker genkendende til situationen og kalder det »et problem«.

Jurister må hjælpe med opholdstilladelse
Københavns Universitet har en hel afdeling, som hjælper udenlandske forskere med deres ansøgninger om opholdstilladelse.

»Vi har på Københavns Universitet følt os nødsaget til at ansætte jurister med erfaring på området, som beskæftiger sig med at søge om opholdstilladelse«, fortæller Vivian Tos Lindgaard, som er chefkonsulent på International Staff Mobility.

Hun har selv en fortid i Udlændingestyrelsen og har netop ansat endnu en jurist, som tidligere har arbejdet hos Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, SFR.

SFR behandler sager fra studerende, arbejdstagende og forskere, hvor Udlændingestyrelsen tager sig af familiesammenføring og asyl.

»Vi havde håbet med den nye regering og splittelsen af styrelsen i to, at sagsbehandlingen ville blive nemmere, men det er ikke sket«, siger Vivian Tos Lindgaard.

»Det er både procedurerne, der er blevet mere besværlige, og sagsbehandlingen, der er blevet mere rigid«, fortæller hun.

Afvist inden indrejse
Vivian Tos Lindgaard nævner som eksempel, at man nu skal aflevere fingeraftryk på ambassaden i hjemlandet, hvilket medfører to besøg på ambassaden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan være både dyrt og besværligt, hvis man bor i et andet land eller for eksempel i San Fransisco og skal rejse tværs over landet«, siger hun.

Desuden nævner hun et nyt gebyr, der skal indbetales fra hjemlandet.

»Det skete for eksempel for nyligt for en iransk forsker, som havde overset, at gebyret var reguleret en lille smule her 1. januar. Han indbetalte beløbet for 2012 i stedet for 2013 og fik afslag på sin ansøgning. Det kan jo være lidt svært at have overblik over, når man sidder i Iran«, siger Vivian Tos Lindgaard.

Universiteter kan selv varetage behandling af opholdstilladelse
I Vivian Tos Lindgaards øjne er konsekvenserne af en usmidig sagsbehandling, at det går ud over vores renommé, og at det i sidste ende kan blive sværere at tiltrække nye forskere.

Hun mener, man burde gøre som i Sverige, hvor universiteterne kan blive godkendte til at stå for en del af sagsbehandlingen selv.

»Vi kender jo de folk, vi ansætter, og den overenskomst, de bliver ansat på. Når universiteterne selv varetager ansøgningerne om opholdstilladelse, kan det nedbringe behandlingstiden til en uge«, siger hun.

Justitsministeriet har ansvar for kulturen omkring sagsbehandlingen

Forskningsordfører Pernille Skipper (EL) mener, at 10 års stramninger og negativ politisk opmærksomhed på området har smittet af på sagsbehandlingen.

»Sagsbehandlerne er jo bange for at give en opholdstilladelse for mange. Så hellere en for lidt«, siger hun.

Hun spiller bolden videre til Justitsministeriet:

»Den kulturelle ændring af, hvordan sagerne skal behandles, skal signaleres fra ministeriets side«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ministeriet henviser dog til Udlændingestyrelsen, skriver de i en mail til politiken.dk.

Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen har ikke hørt om problemstillingen før.

»Hvis det er et generelt problem, må universiteterne henvende sig til regeringen og forligspartierne. Så må vi se på det«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden