Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Patrulje. Soldater fra Charlie- kompagniet velsignes af feltpræsten, inden de skal på patrulje fra Armadillo.
Foto: Anders Peter Skovsen/privatfoto

Patrulje. Soldater fra Charlie- kompagniet velsignes af feltpræsten, inden de skal på patrulje fra Armadillo.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De sidste soldater i Armadillo: Det var en umulig opgave

140 soldater blev i februar 2010 sendt til lejren. Et rekordstort antal blev såret eller brød sammen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De blev presset til det yderste.

Aldrig tidligere var så mange soldater blevet såret eller brudt psykisk sammen. Sådan var virkeligheden for de omkring 700 danske soldater på Hold 9, der i seks måneder fra februar til august 2010 opholdt sig i Helmand.

I de foregående otte års krig var i alt 109 soldater ifølge Hærens Operative Kommando (HOK) blevet såret, men under Hold 9 steg antallet voldsomt.

Stort antal hjemsendt
På seks måneder blev 74 såret, og fem soldater døde.

Nye tal viser, at et stort antal soldater desuden måtte hjemsendes på grund af det psykiske pres, mens andre var psykisk ude af stand til at gå patruljer og i stedet blev sat til vagttjeneste.

Soldaterne kæmpede flere steder i dalen nord for hovedbyen Gereshk, men hårdest ramt var Charlie-kompagniets knap 140 kampsoldater på Armadillo-basen.

»Ekstremt kamptrætte«
Ni måneder tidligere var det blevet diskuteret at lukke den fremskudte base, men det skete ikke, selv om Taleban kontrollerede det meste af området.

»I juni 2010 mødte vi ekstremt kamptrætte soldater i Armadillo. Jeg har ikke tidligere set noget tilsvarende. Frygten og angsten for at udløse vejsidebomber var meget fremtrædende«, fortæller militærpsykolog Robert Jonasen.

Han vil ikke forholde sig til basens militære berettigelse.

Forsvaret sendte ham som en del af et kriseteam til Armadillo, efter at en soldat var blevet dræbt få hundrede meter fra porten, og eksploderende vejsidebomber nærmest var blevet dagligdag.

Kunne ikke løse opgaven
Politiken har talt med adskillige soldater fra Charlie-kompagniet, som nu fortæller deres historie om den hårde belastning.

Den 39-årige kaptajn Mads Silberg var en af de erfarne i Armadillo, hvor han var ansvarlig for samarbejdet med civile:

»Soldaterne var fagligt dygtige, og i begyndelsen af missionen var kampviljen stor, men indsatsen havde store omkostninger, og efter min mening viste opgaven sig at være umulig. Vi kunne ikke levere den lovede sikkerhed til de lokale, og derfor hældede de til Talebans side«.

Alene ved Armadillo blev 31 soldater ud af 140 i kompagniet såret og to blev dræbt. Desuden blev 12 soldater fra kompagniet sendt hjem af psykiske årsager, fordi de ikke kunne klare presset.

Lejrens symbolske betydning
Den daværende forsvarschef, Tim Sloth Jørgensen, har tidligere sagt, at den øverste britiske forsvarsledelse allerede ni måneder før Hold 9’s ankomst til Afghanistan ville have danskerne til at lukke Armadillo for udelukkende at koncentrere styrkerne længere sydpå ved byerne Gereshk og Lashkar Gah.

Forsvarschefen ønskede dog ikke at lukke basen, fordi han mente, at den havde en militærfaglig betydning og en særlig symbolsk betydning i Danmark, fordi det havde krævet store ofre at erobre og holde området.

På trods af de mange sårede og dræbte på Hold 9, mener holdets chef, oberst Flemming Mathiasen, at der på det tidspunkt var god brug for Armadillo, hvor der var placeret artilleri, som støttede Nato’s soldater i dalen.

Desuden fungerede basen som en slags ’bølgebryder’, der skulle genere Taleban, mens danskerne byggede nye baser tættere på Gereshk.

»I den forbindelse havde vi behov for at presse Taleban over hele dalen, så der blev skabt sikkerhed omkring byggeriet«, siger Flemming Mathiasen.

»Det gav ingen mening«
Men ifølge kaptajn Mads Silberg var soldaterne i Armadillo nærmest lukket inde af de mange vejsidebomber.

»Vi var ikke en bølgebryder mod Taleban. De kunne bare gå uden om os. Det gav ingen mening«, forklarer han.

To måneder efter Hold 9 kom hjem, besluttede man at lukke Armadillo, og det skete endeligt i februar 2011.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden