Krisecentre advarer: Voldsramte kvinder har svært ved integration

Udenlandske kvinder i voldelige parforhold kan få svært ved at leve op til krav om integrationsvilje, advarer krisecentrene.

Danmark

Selv om regeringens lovforslag, som skal give ophold til udenlandske kvinder, der flygter fra et voldeligt ægteskab, bliver positivt modtaget hos landets krisecentre for kvinder, så lyder der også advarsler.

For det er et medfølgende krav i forslaget fra justitsminister Morten Bødskov (S), at det ved afgørelsen om kvindernes fortsatte opholdgrundlag i Danmark skal »indgå med betydelig vægt«, om kvinden har vist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, lyder de umiddelbare formuleringer i lovforslaget.

Ifølge Morten Bødskov skal det sikre, at ordningen ikke bliver misbrugt.

»Værnet mod misbruget af ordningen er selvfølgelig, at man stadig skal have vist evne og vilje til at integrere sig. Det er balancen i den ændring, vi laver«, siger han.

LÆS OGSÅ Men ifølge Birgit Søderberg, der er formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, er der risiko for, at tilknytningskravet også blive det, som hindrer opholdsgrundlaget for kvinderne. »Især hvis det tolkes meget rigidt. Kvinderne kan opleve store problemer med kravet, hvis manden eksempelvis systematisk har holdt hende indespærret, så hun ikke har haft mulighed for at få lært sproget. Det har vi eksempler på; det er almindeligt at blive holdt isoleret«, siger hun.

Krav må ikke stå i vejen
Enhedslistens politisk ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er også skeptisk over for det nærmere indhold i regeringens forslag om en lovændring.

»Ideen om at indrette systemet så man ikke fastholder kvinder i voldelige ægteskaber støtter vi, men vi er spændt på det nærmere indhold, for hvis etniske kvinder lever med en voldelig ægtemand, kan de have uhyre svært ved at leve op til kravet om integration«, siger hun.

Venstres integrationsordfører Inger Støjberg vil ikke kommentere lovforslaget nærmere, før hun kender det i detaljer.

Kvindehuset Danner vurderer i et høringssvar, at forslaget er »meget positivt«, men Danner kræver samtidig, at vurderingen af, om en udlænding har vist vilje og evne til at lade sig integrere, ikke kommer til at stå i vejen for en konkret vurdering af selve opholdstilladelsen.

Kender ikke rettigheder

Sofie Danneskiold-Samsøe, der på RUC forsker i vold i etniske minoritetsfamilier, mener, at lovgivningen vil betyde, at flere kvinder fremover formentlig vil få mulighed for kunne sige fra og forlade voldelige ægteskaber. »Især hvis de får informationer om det. Men ofte er de her kvinder usikre på eller kender ikke deres rettigheder eller er fejlinformeret fra deres mands og familien side«, siger hun. Men ifølge Uzma Ahmed Andresen fra netværket Hennah, som opsøgende fortæller etniske kvinder om deres rettigheder, er det afgørende for en succesfuld integration, at det danske samfund anerkender den krise, de etniske kvinder står i. »Så tror jeg, at mennesker blomstrer op og får lyst til at deltage«, siger hun. Uzma Ahmed Andresen mener samtidig, at ofre for psykisk vold bør ligestilles med kvinder, som rammes af fysisk vold. »Man skal anerkende, at psykisk vold også kan være en central del i et voldeligt ægteskab og sidestille det med psykisk vold mod kvinder, som har dansk pas og dansk baggrund«.









Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce