FORMAND. Kuupik Kleist har truffet beslutning om at udskrive valg på Grønland.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

FORMAND. Kuupik Kleist har truffet beslutning om at udskrive valg på Grønland.

Danmark

Landsstyreformand udskriver valg i Grønland

Grønlænderne skal til valg 12. marts, siger landsstyreformand Kuupik Kleist.

Danmark

Grønlands regering, Naalakkersuisut, har torsdag udskrevet valg til Landstinget, Inatsisartut. Det betyder, at grønlænderne skal til stemmeurnerne tirsdag den 12. marts, oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Ligesom Danmark har Grønland valg hvert fjerde år, og for ganske nylig meddelte formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, at regeringen ville sidde hele valgperioden ud. Det ville sige, at valget skulle holdes inden 2. juni.

Valgrygterne begyndte allerede onsdag, da Kuupik Kleist, havde inviteret til et 15 minutter langt pressemøde uden emne. De rygter tog til i styrke torsdag, inden valgdagen blev officielt meddelt.

Valgstederne åbner klokken 09.00 og lukker klokken 20.00.

Den siddende regeringskoalition, der består Inuit Ataqatigiit (IA), Demokraterne og Kandidatforbundet, føler sig godt rustet til at fortsætte regeringssamarbejdet i et Grønland, der er inde i en rivende udvikling på vej mod en selvbærende økonomi.

Som følge af selvstyreloven fra 2009 har Danmark overdraget den grønlandske undergrund til Grønland, som selv har ansvaret for råstofudvindingen i landet.

Af samme grund har Inatsisartut for nylig vedtaget en storskalalov, der regulerer kommende projekter.

LÆS OGSÅ LÆS OGSÅ

Den siddende regering i Grønland udfordres af det socialdemokratiske Siumut og af det liberale Attasut. Et nyt politisk brobyggerparti, Partii Inuit, med Nikku Olsen i front stiller op til valget til Inatsisartut.

»Det, der er vigtigt for Grønland i den aktuelle situation, er, at den, der kommer til at lede regeringen også har erfaring med udenrigspolitik. Det kan både Kuupik Kleist og Siumuts partileder, Aleqa Hammond«, siger den franske arktisforsker Damien Degorges.

Han mener, at det er af stor betydning, at populisme og indenrigspolitisk fnidder ikke kommer til at præge den kommende valgkamp i Grønland.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce