Foto: DRESLING JENS
Danmark

Flere vidner har set manden, der forsøgte at dræbe Lars Hedegaard

Politiet savner fortsat afgørende spor efter drabsforsøg mod kendt islamkritiker.

Danmark

Oplysningen om et usoigneret 'postbud', der ventede nær den kendte islamkritiker Lars Hedegaards hjem, har fået flere til at træde frem med oplysninger om manden.

Det oplyser efterforskningsleder Jørgen Skov fra Københavns Politi. Han bekræfter samtidig, at der er fundet en videooptagelse af gerningsmandens flugt i nabolaget, men den kan næppe bruges til at få identificeret gerningsmanden.

Derfor er politiet fortsat yderst interesseret i at høre fra vidner, der har set det falske postbud i og omkring Pelargonievej på Frederiksberg.

LÆS ARTIKEL

Den mangeårige formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, blev angrebet ved sin gadedør klokken 11.20 i mandags, da en mand, der lignede et postbud, ringede på med en pakke i hånden.

Da Hedegaard åbnede døren, prøvede gerningsmanden at skyde ham, men det lykkes offeret at standse angrebet. Derefter stak det falske bud af i retning mod Sønder Fasanvej.

Det er tilsyneladende under den flugt, at et sikkerhedskamera på lang afstand har fanget billederne af en mand iført rød jakke og med mørkt hår, der kommer løbende.

Københavns Politi har nu sat en særlig efterforskningsgruppe på sagen for at få opklaret drabsforsøget, hvis motiv endnu ikke er kendt. Men det kan meget vel hænge sammen med Lars Hedegaards synspunkter: Han har i mange år været et skarp kritiker af islam.

Debat om politiske attentater

Derfor har angrebet udløst skarp kritik og ført til kritik af efterretningstjenesten, fordi den ikke havde sikret den fremtrædende debattør.

PET har afvist kritikken med en konstatering af, at man ikke kan yde fuldstændig beskyttelse i forhold til »enhver person, der i den offentlige debat giver udtryk for markante og kontroversielle synspunkter, og som derfor potentielt vil kunne være mål for voldelige ekstremistiske trusler«.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden