Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

dødsfald. Inden for et døgn i januar døde to patienter på den lukkede psykiatriske afdeling i Bispebjerg, København. (arkivfoto)
Foto: MIRIAM DALSGAARD

dødsfald. Inden for et døgn i januar døde to patienter på den lukkede psykiatriske afdeling i Bispebjerg, København. (arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Topkirurg: Dødsfald på den lukkede kunne være undgået

Men psykiatrichef afviser blankt kritikken af overvågningen af patienten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et dødsfald på den lukkede psykiatriske afdeling ved Bispebjerg i København kunne formentlig være undgået, hvis patienten var blevet overflyttet til en medicinsk afdeling, hvor læger og sygeplejersker er eksperter i at overvåge og behandle personer, der har svært ved at trække vejret.

Det vurderer den danske topkirurg Preben Brandenhoff, der er speciallæge i kirurgi og lungekirurgi og beskæftiger sig med hjerte-lungetransplantation og kunstige hjerter. De seneste 12 år har han arbejdet som kirurg i USA. Inden da arbejdede han på Rigshospitalet.

Når en patient har svært ved at trække vejret, hører han ikke hjemme på en lukket psykiatrisk afdeling

»Når en patient har svært ved at trække vejret, hører han ikke hjemme på en lukket psykiatrisk afdeling«, siger Preben Brandenhoff og fortsætter:

Patient havde metadon i urinen »Så snart personalet havde observeret vejrtrækningsproblemer, burde patienten være forsynet med en monitor, der måler iltmætningen i blodet, og han burde være flyttet til en overvågningsafdeling, hvor man har forstand på at observere den slags komplikationer. Personalet på psykiatrisk afdeling inklusive lægerne ved ikke nok om vejrtrækningsproblemer. Den sag bør få konsekvenser«.

Afdøde blev 13. januar i år indlagt på den Psykiatrisk Center Københavns lukkede afdeling tæt ved Bispebjerg Hospital. Han havde en psykose og blev behandlet med både antipsykotisk og beroligende medicin.

Fik svært ved at trække vejret
Fredag 18. januar fik han svært ved at trække vejret, og den psykiatriske afdeling fik gennemført forskellige undersøgelser, der blandt andet afdækkede, at manden havde metadon i sin urin. Manden var ikke kendt som misbruger. Region Hovedstaden understreger i et notat om dødsfaldet, at det kan være farligt at tage metadon, hvis man ikke er vant til det.

»Hvis metadon bliver givet til mennesker, som ikke er vant til denne form for medicinering, kan det have meget alvorlige konsekvenser, herunder virke sløvende og give respirationsproblemer (problemer med vejrtrækningen, red.)«, står der.

Læge: Alle alarmklokker bør ringe
Når en patient får svært ved at trække vejret, efter at vedkommende har taget metadon, antipsykotisk medicin og beroligende medicin, så bør alle alarmklokker ringe, mener Preben Brandenhoff. I de perioder, hvor patienten havde svært ved at trække vejret, blev han tilset hvert kvarter.

Men det var ikke tilstrækkeligt, mener Brandenhoff. Patientens puls, blodtryk og hjerteslag burde have været overvåget kontinuerligt, siger han:

»Med hensyn til patientens vejrtrækningsbesvær kunne man dels give ham ilt via et næsekateter eller fra en maske. Ultimativt kunne man have intuberet ham og lagt ham i respirator, indtil metadonen var ude af hans krop. Netop på grund af metadons farlige bivirkningsprofil, kombineret med anden antipsykotisk medicin, kan det undre, at man ikke tog de nødvendige forholdsregler«.

Centerchef: Patienten fik det bedre
Kunne dødsfaldet så være undgået?

»Ja«, vurderer Preben Brandenhoff.

Men den øverste chef for Psykiatrisk Center København, overlæge Anne Lindhardt, afviser blankt kritikken og fastholder, at personalet på den lukkede psykiatriske afdeling reagerede, som de skulle, for at håndtere patientens problemer med vejrtrækningen.

Vi har været overordentligt overhyggelige med undersøgelser af alle mulige arter, hjerte og lunger, iltmætning, hjertekardiogram og blodprøver

»Vi målte iltmætning, puls, blodtryk jævnligt og tog en række hjertekardiogrammer og blodprøver, ligesom hans lunger blev undersøgt. Han har været under tæt observation. Da han blev dårlig om formiddagen, havde vi en hjertelæge og en anæstesiolog fra akutteamet inde for at vurdere ham. Men patienten blev bedre i løbet af en times tid«, siger Anne Lindhardt.

Fik besøg af pårørende
Hun oplyser, at patienten over de følgende tre-fire timer »rettede sig fuldstændigt« og blev velbefindende. Han fik besøg af sine pårørende. Han spiste og drak og gik rundt på afdelingen.

Ifølge Anne Lindhardt var der på intet tidspunkt nogen, der vurderede, at patienten skulle overflyttes til en akut afdeling på hospitalet. Derimod vurderede alle, at det var forsvarligt, at han blev på den psykiatriske afdeling.

»Vi målte ham også jævnligt i nattens løb. I perioder hvert kvarter, hvis vi havde en mistanke om, at han havde det skidt. Men så længe han gik rundt og spiste og drak og var sammen med sine pårørende, så kunne vi se, at han havde det godt. Vi målte, når han blev dårligere, og det blev han så i perioder«, siger hun.

Han fik vejrtrækningsproblemer igen
Blev han dårligere om natten?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Om natten fandt vi, at der var mistanke om, at han var ved at blive dårlig. Derfor satte vi den tætte observation på igen hver kvarter«.

Hvorfor?

»Fordi han indimellem om natten havde respirationsbesvær. Hans vejrtrækning var påvirket, både mens han var vågen og sov. Du får ikke en hel undersøgelse ud af mig nu. Men vi har været overordentligt overhyggelige med undersøgelser af alle mulige arter, hjerte og lunger, iltmætning, hjertekardiogram og blodprøver, fordi vi ikke vidste, hvad der gav ham problemer med vejrtrækningen«.

Men han var ikke sluttet til overvågning hele tiden?

»Nej. Det gør vi ikke på en psykiatrisk afdeling, for det har vi ikke kompetence til. Vi har ikke folk liggende i overvågning. Hvis de skal i kontinuerlig overvågning, så skal de flyttes. Men hvert kvarter er temmeligt hyppigt«.

Ingen grund til at flytte patienten

Hvorfor blev han ikke flyttet til en medicinsk afdeling, der kunne overvåge ham konstant, da han om natten igen fik problemer med vejrtrækningen?

»Det var der ingen tydelig grund til. Vi undersøgte i løbet af dagen, hvad han fejlede. Vi fandt, at han havde metadon i blodet, og han fik antidot (modgift, red.). Derfor observerede vi ham«.

Så det var uventet, at han døde?

»Ja, det mener jeg fortsat. Og jeg vil godt understrege, at vi ved ikke, hvad han er død af. Det håber vi at blive klogere på«, siger overlæge Anne Lindhardt, chef for Psykiatrisk Center København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Personalet tilså patienten sidste gang klokken 7.15 om morgenen lørdag 19. januar. 10 minutter senere fik han hjertestop. Med hjertemassage fik personalet hjertet i gang igen, men patienten døde alligevel klokken 8.12.

En anden patient døde på samme afdeling et døgn inden. På den baggrund har Embedslægen i Region Hovedstaden beslutte at undersøge de to dødsfald for at finde ud af, om der er grundlag for at rejse kritik.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden