Ordblind dreng fik testet sine lunger i stedet

Ordblindhed, der ikke bliver anerkendt, er et omfattende problem, lyder det fra forældre og lærere.

Danmark

I stedet for en ordblindetest blev en skoledreng sat op på et løbebånd med en klemme for næsen for at få undersøgt sin lungefunktion.

Politiken skrev tirsdag om Valdemar Brandt, som går i 6. klasse i Høje-Taastrup Kommune og ikke kan blive testet for ordblindhed.

LÆS ARTIKEL

Hans tilfælde er langtfra det eneste: »I 2.-3. klasse får jeg mistanke om, at min søn er ordblind, men PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning, red.) vil ikke teste Alexander«, skriver Kim Garly fra København, der selv arbejder som handikapkonsulent for voksne ordblinde.

Hans søn bliver i stedet sendt til otte forskellige undersøgelser på Bispebjerg Hospital: synsprøver, om hans tunge er lang nok, høretest med mere. Og efterfølgende på Rigshospitalet, hvor kommunen vil have undersøgt hans lungefunktion, og han testes på løbebånd med og uden klemmer på næsen.

»Først efter hjælp fra lægerne stopper dette misbrug af Alexander og offentlige midler, og kommunen må nu indse, at den er nødt til at teste Alexander. Han bliver nu testet svært ordblind«.

»Det er lodret forkert«
Per Lindblad Johansen, som har været direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet, kan berette en lignende historie. Hans datter kunne ikke læse, da hun skulle starte i 7. klasse, men var aldrig blevet testet for ordblindhed. Et skoleskift og to måneders ekstra hjælp fik hende i gang med at læse, om end usikkert – men der stoppede hjælpen.

»Først da hun startede på ingeniørstudiet på DTU og bad om ekstra tid til eksamen, blev hun testet. Her viste det sig, at hun var ordblind og kunne få ekstra hjælp. Nu får hun timer med en læsepædagog og en it-rygsæk. Det går hende godt, og hun præsterer pæne karakterer – men skrivningen halter stadig en del, og at læse på engelsk er rigtig svært«, fortæller han.

Det harmer Per Lindblad Johansen, at en læsekonsulent over for Politiken afviser at kunne bruge ordblindediagnosen til noget.

»Det er lodret forkert og imod Undervisningsministeriets egne eksperter. Det er ikke uden grund, at der er en betydelig bevilling til blandt andet ordblinde på de videregående uddannelser«, siger han, som i dag er Campusdirektør på Aarhus Universitet, hvor han ser, at støtteordningerne hjælper de ordblinde studerende til at gennemføre.

Elever med katastrofal skoletid
Margrethe Mørch er formand i Foreningen for læsevejledere i de gymnasiale og videregående uddannelser og er til daglig læsevejleder på Nyborg Gymnasium, som p.t. har 24 elever med særlig ordblindestøtte. »Men kun to af dem vidste, før de kom til os, at de var ordblinde«, fortæller hun.

»Nogle har fået lidt specialundervisning i 3-4. klasse, andre først i 6-7. klasse, hvor kravene til læsning og skrivning stiger«.

Eller de har fået masser af specialundervisning sammen med elever, der havde helt andre typer af problemer end de selv. De elever, der trods mange nederlag alligevel vælger gymnasiet, er »stædige, begavede slidere«, der har den indre kraft til at bevise, at de kan klare mere, end de ser ud til, siger hun.

Aldrig i mit lange lærerliv har jeg set elever udvikle sig så meget



Fra VUC Århus’ læseafdeling fortæller underviser Ulf Gregersen, at han jævnligt tester unge og voksne med en katastrofal folkeskoletid bag sig som ordblinde. Han kalder det »helt grotesk«, fordi de ordblinde børns skoleproblemer i stort omfang kan afhjælpes med en kombination af it-støtte og målrettet undervisning.

»Her på VUC har vi i indeværende skoleår kørt et projekt med en klasse for ordblinde – 18 ordblinde aflægger nu i maj/juni prøver i dansk, engelsk og matematik på 9. klasses niveau. Aldrig i mit lange lærerliv siden 1979 har jeg set elever udvikle sig så meget. Vi reparerer Høje-Taastrup-forsømmelighed«, skriver han med henvisning til kommunen, hvor Valdemar Brandt har ventet seks år på en ordblindetest.

Hilser nye testværktøjer velkommen
I Høje-Taastrup Kommune vil formand for Institutions- og Skoleudvalget Kurt Scheelsbeck (C) nu sætte sagen på dagsordenen for at få opklaret, hvad der er gået galt i Valdemar Brandts skoleforløb.

»Vi vil gå ind og bede om at få det her udredt og forklaret, så vi kan vurdere, om de metoder, vi benytter for at få hjulpet børnene, er gode nok, eller det kan gøres bedre«, lover han.

Når det gælder de andre kommuner, som ifølge Politikens oplysninger heller ikke anerkender ordblindhed, siger formand for børne- og kulturudvalget i KL Jane Findahl (SF), at kommunerne hilser det velkomment, at undervisningsminister Christine Antorini (S) nu vil udvikle nye og endnu bedre testværktøjer til at finde de ordblinde elever,

»Jeg er sikker på, at de nye værktøjer lægger sig op ad den forskning, der findes i forvejen, og den skal vi selvfølgelig benytte os af«, siger hun.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce