Politiker kræver svar om overvågning af patient efter dødsfald

»De røde lamper bør lyse«, siger psykiatriformand i Region Hovedstaden.

Danmark

Den politiske formand for Region Hovedstaden (S), Vibeke Storm Rasmussen, bliver nu trukket ind i sagen om usædvanlige dødsfald på den lukkede psykiatriske afdeling ved Bispebjerg Hospital.

To patienter døde med et døgns mellemrum i januar, efter at de var blevet indlagt med psykoser. De fik begge antipsykotisk og beroligende medicin, selv om Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler denne kombination, da den øger risikoen for pludselig død.

LÆS OGSÅ

Den ene patient fik dagen inden sin død vejrtærkningsproblemer, og en urinprøve afslørede, at han havde taget metadon, til trods for at det ikke var ordineret. Metadon sløver og kan give vejrtrækningsproblemer hos personer, der ikke er vant til medicinen.

Et tilsyn hvert kvarter
Arly Eskildsen, formand for Region Hovedstadens Psykiatriudvalg, vil have Vibeke Storm Ramussen til skriftligt at gøre rede for, hvordan patienten blev overvåget, efter at han fik svært ved at trække vejret. Der var nemlig ikke fast vagt på patienten, i stedet blev der gennemført tilsyn hvert kvarter.

»De røde lamper bør lyse, når en psykiatrisk patient får problemer med vejrtrækningen og får andre somatiske problemer, samtidig med at han får medicin mod en psykose og har metadon i urinen«, siger Arly Eskildsen (SF) og fortsætter:

»Hvorfor fører det ikke til en mere intensiv overvågning af patienten? Hvorfor bliver han ikke overflyttet til en medicinsk afdeling, hvor de har den nødvendige ekspertise og kan have et totalt overblik over patientens ve og vel?«.

Nye problemer om natten

Et døgn inden sin død fik patienten meget svært ved at trække vejret. Han blev ifølge Psykiatrisk Center København tilset af en hjertelæge og en anæstesilæge, ligesom der blev gennemført forskellige undersøgelser af hans lunger, blod og hjerte.

LÆS OGSÅ

Senere samme dag fik han det bedre, men om natten fik han igen problemer med vejrtrækningen, hvilket fik personalet på afdelingen til at tilse ham hvert kvarter. Han blev tilset sidste gang klokken 7.15 om morgenen lørdag 19. janaur. Ti minutter senere fik han hjertestop og blev klokken 8.12 erklæret død.

Politiken.dk har endnu ikke fået en kommentar fra Vibeke Storm Rasmussen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce