valg. Ultralydsskanninger, som alle gravide i dag tilbydes, vil om få år kunne suppleres med meget omfattende undersøgelser af fostrets arvemasse.
Foto: Hans Christian Jacobsen

valg. Ultralydsskanninger, som alle gravide i dag tilbydes, vil om få år kunne suppleres med meget omfattende undersøgelser af fostrets arvemasse.

Danmark

Ny test kan finde flere syge fostre

Aarhus Universitetshospital kan inden længe sortere langt flere syge fostre fra. Etisk Råd advarer mod at bringe forældre ud i svære valg.

Danmark

Har fosteret kromosomafvigelser eller anlæg for muskelsvind, hjernesygdomme, hjertefejl og andre alvorlige sygdomme? Har det øget risiko for at udvikle autisme eller brystkræft senere i livet?

Det vil lægerne om få år være i stand til at svare på, allerede før den gravide rammer abortgrænsen på 12 fulde ugers graviditet. Dermed vil vordende forældre i teorien frit kunne vælge en abort på baggrund af resultatet.

Aarhus Universiteshospital overvejer test af tre teknikker Med en ny metode kan man ved en simpel blodprøve fra moderen teste fosteret for langt flere sygdomme end hidtil. Aarhus Universitetshospital overvejer nu at afprøve teknikken på tre kromosomafvigelser, blandt andet Downs syndrom, ved at undersøge blodprøver fra gravide. Ledende overlæge på klinisk genetisk afdeling Ida Vogel ser store muligheder i den nye metode, som kan være klar om cirka to år. »Den vil kunne bruges til at diagnosticere rigtig alvorlige sygdomme, og er der mistanke om en alvorlig lidelse, kan den også bruges til at frikende fosteret for sygdommen«, siger hun.



Ida Vogel bruger det billede, at menneskets gener er som et stort bibliotek med 22.000 bøger (gener) fordelt på 23 par reoler (kromosomer).

»Populært sagt kan vi med den gamle teknik kun stikke hovedet ind ad døren til biblioteket og se, om der er en hel reol for meget eller for lidt. Vi kan altså kun få øje på de mest iøjnefaldende afvigelser. Med den nye undersøgelse vil vi både kunne se, om alle bøgerne er til stede, og vi vil kunne læse og kontrollere kapitler i bøgerne, vi selv vælger ud«, forklarer hun.

Kan se fosterets arvemasse
I dag bliver alle gravide tilbudt en blodprøve, den såkaldte doubletest, og en nakkefoldsskanning omkring 11.-13. graviditetsuge. Her bliver fosteret primært undersøgt for tre kromosomafvigelser, hvoraf Downs syndrom er den mest kendte.

Med den fremtidige teknik vil man formentlig kunne læse hele fosterets arvemasse ved hjælp af en blodprøve fra moderen. Man kan blandt andet opdage anlæg for muskelsvind, hjernesygdomme og hjertefejl og vurdere risikoen for, at barnet senere vil udvikle visse arvelige kræftformer.

Samtidig vil man med blodprøvemetoden kunne undgå moderkageprøverne, som giver 1 procent risiko for spontan abort, og som formentlig hvert år koster cirka 20 raske fostre livet.

Ida Vogel understreger, at metoden i første omgang kun er planlagt til at teste for de tre kromosomfejl, som danske gravide allerede i dag kan blive undersøgt for. Og at prøven kun vil blive taget i brug, når doubletesten viser øget risiko.

Formanden for etisk råd advarer

Den anden store udfordring ved den nye testmetode er de etiske problemstillinger, den åbner for. Hvor alvorlig skal en sygdom være, før det er relevant at teste for den? Og hvordan skal personalet undgå at stå med en masse ekstra oplysninger om fosterets sundhedstilstand, som de dermed er nødt til at videregive til forældrene? Det Etiske Råd har allerede i flere år diskuteret fremtidens fosterdiagnostik, og rådets formand, Jacob Birkler, advarer om, at det bliver forældrene, der kommer til at stå tilbage med de svære valg.



»Alle er i en eller anden grad disponeret for sygdomme, så at screene sig frem til et sygdomsfrit liv er en illusion. Spørgsmålet er, hvilke sygdomme man kan acceptere, at børnene kan få – og det kan i sidste ende blive forældrenes valg«, siger han.

Spørgsmålet er, hvilke sygdomme man kan acceptere, at børnene kan få



LÆS OGSÅ Ida Vogel mener, at samfundet bør og kan regulere den ny teknik. »Sundhedsstyrelsen udstikker i dag de overordnede rammer for, hvad vi kan og vil teste for, og det skal de fortsat gøre«. Sundhedsstyrelsen vil ikke medvirke i et interview om, hvordan den forholder sig til de nye metoder, men har besvaret spørgsmål på mail. Det fremgår af svarene fra afdelingslæge Peter Sagmann-Jensen, at styrelsen foreløbig ingen planer har om at indføre fosterdiagnostik, som skal teste for andre sygdomme end dem, man allerede kan se i dag. Selv om det i princippet kan lade sig gøre.





FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce