Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Bivirkninger. Til venstre ses et billede af Adel, taget under indlæggelsen inden han fik medicinen, der gav de voldsomme bivirkninger.  Billedet til højre er taget torsdag 9. juni 2011 - tre dage inden Adel døde og seks dage efter, at han begyndte på medicinen, der gav bivirkningerne. (Privatfoto)
Foto: Privat

Bivirkninger. Til venstre ses et billede af Adel, taget under indlæggelsen inden han fik medicinen, der gav de voldsomme bivirkninger. Billedet til højre er taget torsdag 9. juni 2011 - tre dage inden Adel døde og seks dage efter, at han begyndte på medicinen, der gav bivirkningerne. (Privatfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bivirkninger fra medicinen gjorde Adel til en 'zombie'

Bivirkninger som Adels kan føre til impulsive, voldsomme selvmord, mener ekspert.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Adel Saidane lignede den 26-årige søn og bror, familien kendte, da han i midten af maj sidste år blev indlagt på Psykiatrisk Center Amager.

Godt en måned senere kunne familie og venner knap genkende ham.

Han var blevet blå i hovedet, gik med slæbende skridt, var rastløs, rystede og havde svært ved at stoppe en bevægelse, når han satte den i gang. Han var »udtalt bivirkningspræget« og skulle »stort set hjælpes med alt«, skrev en overlæge fra afdelingen i journalen. Overlægen stoppede med at ordinere et af de midler, der gav de voldsomme bivirkninger.

LÆS OGSÅ

På gåture måtte familie og pårørende flankere ham på begge sider: »Han var næsten ikke i stand til at holde sig oprejst«, siger broren, Hafed Amin Saidane, »han gik rundt som en zombie«.

Bivirkningerne var så alvorlige, at lægerne på Adels dødsdag - en søndag formiddag i juni sidste år - besluttede at tilknytte en fast vagt til Adel, som skulle tilse ham en gang i timen. Man var bange for, at han ville falde omkuld. Det fremgår af Adel Saidanes journaler, som Politiken har fået indsigt i.

Var ikke på afdelingen
Da den faste vagt skulle tilknyttes Adel, kunne man ikke finde ham på afdelingen. Han blev fundet kort tid efter, liggende på skinnerne på Sundby Station. Ifølge politiets rapport sprang han i døden fra perronen, der ligger et kort stykke vej fra den psykiatriske afdeling.

»Han forandrede sig på få uger fra at være en ung, frisk, smilende, energisk 26-årig mand til en skal, der lige så godt kunne have været en 90-årig patient på et hospice«, siger Hafed Amin Saidane om forandringen i sin brors tilstand i løbet af indlæggelsen.

Med ind på afdelingen havde Adel en ordination på et enkelt antipsykotisk middel og et middel mod mani. Ifølge journalerne havde han fungeret godt på medicinen i længere tid i distriktspsykiatrien.

Det er uden varsel, og så springer de ud foran et tog eller stikker en kniv i sig, fordi de er så forpinte af den uro



Efter at have udviklet maniodepressive tendenser i forbindelse med hhx-eksamenerne på Niels Brock i København var Adel gennem de seneste 7 år indlagt flere gange for at få ro på. Ved den sidste indlæggelse var det godt to og et halvt år siden sidst.

Men som flere gange tidligere i Adels liv blev det svært at holde styr på tankerne. Familien kunne se, at han var blevet dårlig til at følge sin medicin og var mere opkørt. Derfor blev han på eget initiativ indlagt for at få ro på. I løbet af indlæggelsen blev medicinen justeret og ændret 15 gange i alt.

En uge inden Adels død ville man trappe ham ud af behandlingen med det antipsykotiske præparat, han havde med ind på afdelingen. Det gik nemlig ud over hans levertal, som han længe havde haft problemer med. Derfor fik han nu midlet Cisordinol hver 14. dag i depotform i kombination med en daglig dosis, som skulle aftrappes over en måneds tid.

Voldsomme bivirkninger
Både Adel og familien var bekymrede for bivirkningerne. Men i journalen skriver lægerne, at de tidligere havde oplevet, at Adel kunne blive voldelig ved pludseligt stop af medicinen, og derfor ville de nedtrappe dosis langsomt. Det var først, da overlægen kunne konstatere, at Adel skulle have hjælp til »stort set alt«, at man skar den daglige dosis fra.

Kombinationen af Cisordinol i depot og daglig dosis gjorde stort udslag i Adels bivirkninger. Midlet er et af de ældre antipsykotiske lægemidler. Det er kendt for at kunne give motoriske bivirkninger hos patienterne. Og især akatisien - en bivirkning, der giver indre uro - kan være så voldsom for patienterne, at de tager deres eget liv.

»Der er virkelig tale om en ubehagelig uro. Nogle gange kan de ikke sove, og de går op og ned ad gangen, fordi det tager lidt af uroen. De er nødt til det. De kan ikke være i deres egen krop, og derfor er de selvmord, der ses i den forbindelse, ofte meget impulsive og voldsomme«, siger Jimmi Nielsen, som er leder ved forskningscenteret Center for Skizofreni i Region Nordjylland, hvor man forsker i lægemiddelsikkerhed inden for det psykiatriske område.

LÆS OGSÅ

»Det er ikke nogen, der har skrevet afskedsbrev og så videre. Det er uden varsel, og så springer de ud foran et tog eller stikker en kniv i sig, fordi de er så forpinte af den uro«, fortsætter han.

Dette kan også være sket i Adels tilfælde, vurderer Jimmi Nielsen efter at have gennemset journalmaterialet: »I betragtning af hvordan han begår selvmord og den kliniske tilstand inden, kan det bestemt ikke udelukkes, at bivirkningen fra medicinen har bidraget til selvmordet«.

Uden for selvmordsrisiko
Selvmordet kom bag på alle. I Adels journal, der går tilbage til 2009, skrives det ti gange, at han er uden for selvmordsfare. Faktisk er han i den laveste screeningskategori på psykiaternes tjeklister. To dage inden han begår selvmord, skriver en læge på afdelingen også, at Adel er uden for selvmordsfare.

Umiddelbart efter Adels død lavede man en kerneårsagsanalyse på Psykiatrisk Center Amager, og den er resulteret i to handleplaner med fokus på undervisning af personalet og pårørendeinddragelse. Der lægges også vægt på, at »svært dårlige patienter« bør vurderes løbende af erfarne læger, forstået som læger, der har en specialuddannelse i psykiatri.
LÆS OGSÅ


»Der er sådan set ikke noget nyt i det. Men det, handleplaner og læringen kan gå på, er, at vi bliver mere opmærksomme og bliver bedre og bedre til vores arbejde. For vi har alle sammen et ønske om at udvikle faget«, siger centerchef for Psykiatrisk Center Amager Lone Borberg.

Hun ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men siger, at centret har lært af sagen: »Det er altid en kilde til at tænke sig om, hvad det er, der er sket, og hvad vi kunne have gjort anderledes«.

Familien har klaget over forløbet til Patientombuddet og afventer en afgørelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden