0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den dag politiet fik en lang næse

For 30 år siden i dag gravede en flok besættere sig lige under 1.000 betjente.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JYTTE BJERREGAARD
Foto: JYTTE BJERREGAARD

Aktion. Politiet mødte op med omkring 1.000 betjente, da de skulle rydde det besatte hus Allotria.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En januarmorgen tilbage i 1983 sad blikkenslager Knud Edvard Jacobsen og fik sig en morgenbajer på sit kontor i et mindre kælderlokale i Korsgade på Nørrebro.

Hr. Jacobsen havde så småt besluttet sig for at indstille karrieren.

Han havde haft forretningen i 40 år, men efterhånden var så mange flyttet fra bydelen, at døren til butikken kun sjældent gik op.

Derfor kom det også som et ekstra stor overraskelse, da linoleumsfliserne under hans skrivebord pludselig bevægede sig, og en ung mand i blå kedeldragt og med en gasmaske om hovedet kravlede op fra det nyopståede hul i gulvet. Flere i samme mundering fulgte, indtil omkring 35 unge mennesker havde passeret den forbløffede blikkenslager.

Tunnelen Flokken kom fra det besatte hus Allotria, der lå en 15-20 meter derfra på den anden side af gaden, og hvad Knud Edvard Jacobsen nu var vidne til, var en af de mest spektakulære rydninger af et besat hus i danmarkshistorien.

For mens politiet gennem længere tid havde forberedt, hvordan de skulle trænge ind i huset, havde huset beboere forberedt sig mindst lige så godt.

Fra husets kælder havde de gravet en tunnel hele vejen under Korsgade over til genboen, og i det øjeblik politiet tvang sig adgang til husets tredje sal, mavede bz'erne sig lige så stille ud - under jorden.

Lazaret og borgerkrig
Politiets aktion 11. januar 1983 var den størst anlagte siden Anden Verdenskrig, og i dagene op til rydningen var det blevet lagt op til den helt store konfrontation mellem politiet og bz'erne.

Politiet havde lånt militærudstyr af Forsvaret og indkaldt omkring 1.000 betjente fra hele landet.

En gruppe bestående af 20 læger og 15 medicinstuderende havde oprettet, hvad en af lægerne - Lars Hutters, der også sad i Borgerrepræsentationen for VS - kaldte et 'lazaret' i det nærliggende Folkets Hus.

Det var godt at være tæt på 'slagmarken', når 'borgerkrigen' brød ud, som lægen formulerede det over for Ekstra Bladet.

Flere havde ellers forsøgt at finde frem til en mere fredelig løsning på konflikten.

Blandt andet havde Kim Larsens Himmelblå Fonden tilbudt af købe grunden, men kommunen stod fast på, at huset skulle ryddes. Og de unge nægtede at gøre det frivilligt.

En måneds gravearbejde
Ideen til tunnellen var ikke den første, der var opstået i hovederne på Allotrias beboere.

»Vores oprindelige plan var at blive og forsvare huset. Vi havde huset fuld af mælkekasser med sten og alt muligt andet, vi kunne kaste i hovedet på politiet, hvis de kom tæt på«, fortæller Martin Sundbøll, der dengang boede på et af værelserne i den øverste etage i Allotria.

I dag er han 50 år gammel og direktør i byggefirmaet Logik & Co.

Men efter et fællesmøde et måneds tid før rydningen, blev tanken om en tunnel præsenteret, og kort derefter gik arbejdet i gang. Umiddelbart skjult bag en stor olietank i kælderen blev der med hammer og mejsel banket et hul i væggen.

På den måde ville der gå lidt tid, inden politiet opdagede, hvor de unge var forsvundet hen.

I starten var der ikke plads til så mange i tunnelen, men efterhånden som de unge kom længere ind under Korsgade, blev der brug for flere hænderne til at transportere al jorden og sandet ud den lange skakt.

»Vi arbejdede 24 timer i døgnet i skiftehold«, siger Martin Sundbøll:

»Vi gravede med kulskovle. Den var der mange af på Nørrebro på det tidspunkt, fordi der blev revet så meget ned, og mange havde haft kulvarme«.

Bradepandeslæder
En anden ting, bz'erne havde samlet op fra nedrevne bygninger, var bradepander.

De blev brugt som slæder til at sætte de fyldte spande på. I hver bradepande var der bundet et reb, og på den måde kunne man bekvemt trække jorden ud gennem tunnelen.

Det hemmelige projekt, som blandt indviede bz'ere gik under navnet 'Nybyggeriet', stødte dog på flere forhindringer undervejs.

Bogstaveligt talt.

Et stykke inde under Korsgade stødte graverne på et kæmpestort kloakrør. De turde ikke grave over kloakrøret, så i stedet må de et stykke dybere ned.

Tunnelen var omkring 80 gange 60 centimeter, og der var ikke meget plads at give af. Der var heller ikke meget ilt derinde, så derfor blev der hurtigt opfundet et system af støvsugere og lange slanger sat sammen med tape, som kunne blæse luft ind i tunnelen.

En af bz'erne forklarede i et poetisk ordvalg et par dage efter rydningen til DR, at de mange timer i tunellen havde været en tryg oplevelse. Nærmest livmoderagtig med den varme, fugtige luft og rungende lyde, som han sagde.

Underjordiske rotter
Den største bekymring var dog, at 'Nybyggeriet' skulle blive opdaget. I de stille nattetimer kunne man nemlig høre bankelydene oppe på gaden, og derfor installerede bz'erne et advarselssystem.

»Der sad altid nogle og holdt øje i vinduerne. Og når nogen gik hen over gaden, havde vi lavet et system af klokker, der gik hele vejen ud i tunnelen med lange ledninger, og så holdt man en lille pause i graveriet«, siger Martin Sundbøll.

Der var dog nogen, der bed mærke i de dunkende lyde. Men det var først efter rydningen, at blikkenslager Knud Edvard Jacobsen forstod, hvor de kom fra.

»Nu forstår jeg bedre, hvorfor der var sådan en puslen under mit gulv i kontoret her i weekenden, da jeg sad der med nogle kammerater og fik en bajer. Jeg troede eller, det var rotter, og jeg tænkte såmænd på at ringe efter en skadedyrsmand«, sagde han dagen efter til Politiken.

For næsen af betjent
Da de kedeldragtklædte mænd og kvinder steg op af hullet i blikkenslagerforretningen, var det lige ved at gå galt. En betjent havde taget opstilling på trappen ned til butikken.

Heldigvis havde han sit blik så stift rettet mod huset på den anden side af gaden, at han ikke opdagede den store flok snige sig ud i gården ad butikkens bagdør.

»Hvis han bare havde drejet sig lidt, var vi allesammen blevet arresteret«, siger Martin Sundbøll.

Ude i gården ventede en lastbil med pressening over ladet, som de nu forhenværende Allotria-beboere hoppede ind i. En af dem havde klædt sig ud som håndværker, og på den måde slap de ud gennem porten i Stengade, hvor en betjent stod og holdt øje.

»Han sagde til betjentene, at han skulle på arbejde. Og så sagde betjenten, at det var fint, så længe han ikke kørte ad vejen op mod Allotria«, siger Martin Sundbøll.

Derefter trillede hele banden lige så stille ned ad Stengade.

Annonce

Snydt
På gaden foran Allotria kunne tilskuerskaren, der efterhånden havde vokset sig et par hundrede mennesker stor, følge et stort antal grønne militærbusser med en stor mængde betjente ankomme til stedet.

To store kraner og en skibscontainer blev kørt ind fra Åboulevarden. Over scenariet svævede en helikopter, og det hele blev akkompagneret af Rolling Stones-sangen 'Street Fighting Man', der blæste ud fra et åbent vindue i et af de omkringliggende huse.

Politiets plan var et lige så stort Olsen-banden-nummer som bz'ernes.

Den medbragte container blev hejst op i tredje sals højde, og åbningen placeret op af gavlen. Med et trykluftsbor slog betjentene et ordentligt hul i væggen, og kampklare gik de ind i bygningen.

Og så gik tiden ellers.

Betjentene på landjorden begyndte ikke som forventet at gå ind i huset, og folk på gaden blev efterhånden utålmodige efter action.

»Ska' I storme, eller ska' I ikke storme?«, spurgte en beboer ifølge Ekstra Bladet en af betjentene. Han fik ikke noget svar.

Nogle af beboern