debat. Enhedslistens gruppeformand Per Clausen vil gerne diskutere ytringsfrihed, hvis han ellers bliver inviteret. (arkivfoto)
Foto: JENS DRESLING

debat. Enhedslistens gruppeformand Per Clausen vil gerne diskutere ytringsfrihed, hvis han ellers bliver inviteret. (arkivfoto)

Danmark

Enhedslisten: »Det er jo det rene sludder«

Vi vil udvide ytringsfriheden til andre end Lars Hedegaard, siger Per Clausen.

Danmark

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen langer hårdt ud efter Trykkefrihedsselskabet, der har inviteret alle partier på Christiansborg bortset fra det venstreorienterede parti til et debatmøde om ytringsfrihed på torsdag, hvor Lars Hedegaard deltager.

Medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse Torben Mark Pedersen har forklaret den manglende invitation med, at »Enhedslisten ikke er relevant til en debat om ytringsfrihed, for i partiet er der antidemokratiske kræfter, der går ind for totalitære styreformer«.

LÆS OGSÅ

Men »det er jo det rene sludder«, siger Per Clausen.

Enhedslisten: Vi udvider ytringsfriheden
»Enhver, der gider følge en lille smule med i den offentlige debat, ved, at Enhedslisten både forsvarer ytringsfriheden som begreb og arbejder for at udvide den. Vi vil både fastholde menneskers ret til at ytre sig ubegrænset og samtidig vil vi give folk endnu bedre muligheder for at ytre sig«, siger han.

Politikere, partiledere, debattører og redaktører skal i Landstingssalen på Christiansborg diskutere spørgsmålene: 'Hvordan kan vi beskytte det frie ord og retten til at tænke og tale frit? Hvordan sætter vi en stopper for truslerne og volden? Hvad vil de politiske partier gøre for at sikre, at Hedegaard-attentatet bliver den sidste af sin slags i Danmark?'.

Debatmødet er arrangeret på baggrund af, at den kontroversielle islamkritiker Lars Hedegaard for to uger siden blev forsøgt skudt ved sin bopæl på Frederiksberg i København. Det bliver første gang siden angrebet, at Hedegaard viser sig offentligt.

Politiet har endnu ikke oplyst om et eventuelt motiv til angrebet, men i Trykkefrihedssselskabet er man ret overbevist om, at Hedegaard blev forsøgt skudt, fordi han er kritisk over for islam.

Per Clausen: Jeg kommer gerne

Per Clausen siger, at han meget gerne vil deltage i debatmødet, hvis Trykkefrihedsselskabet ændrer holdning og alligevel inviterer ham - forudsat at det passer i hans kalender.

»Vi har netop lavet et medieforlig, hvor vi arbejder med at skade bedre økonomiske betingelser for grupper, der ikke har samme frie adgang til medierne som for eksempel Lars Hedegaard. Vi støtter blandt andet lokale medier og nye medier på nettet for at brede ytringsfriheden ud«, siger gruppeformanden.

Per Clausen mener, at det er »afslørende for Trykkefrihedsselskabet, at alle partier ikke er inviteret til debatmødet«.

»Det er en særlig form for ytringsfrihed, når man på forhånd udelukker dem, man mener, at man er uenige med, uden at man har talt med dem og helt ved, hvad man egentlig er uenig om. Trykkefrihedsselskabet har åbenlyst nogle fordomme om os, som de lystigt kolporterer videre«, siger han.

160 deltagere har meldt sig til debatmødet, som er udsolgt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce