Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

skjul. Lars Hedegaard har levet under beskyttelse fra Politiets Efterretningstjeneste, siden han blev forsøgt skudt 5. februar. (arkivfoto)
Foto: JENS DRESLING

skjul. Lars Hedegaard har levet under beskyttelse fra Politiets Efterretningstjeneste, siden han blev forsøgt skudt 5. februar. (arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten er ikke inviteret til udsolgt debatmøde med Lars Hedegaard

Massiv interesse for at høre Lars Hedegaard tale, efter at han blev forsøgt skudt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Hedegaard kommer til at tale om ytringsfrihed foran en fyldt Landstingssal på Christiansborg, når han 21. februar klokken 17 træder frem for for offentligheden for første gang, siden han blev forsøgt skudt ved sin bopæl på Frederiksberg for to uger siden. Flere partiledere skal også tale ved mødet.

Det fremgår af Trykkefrihedsselskabets hjemmeside, at alle pladser til debatarrangementet er udsolgt, her tre dage inden det løber af stablen i den traditionsrige Landstingssal.

»Alt for mange har meldt sig til. Vi har solgt 160 billetter, og nogle står på venteliste og kan komme med, hvis der er afbud. Derudover kommer debatdeltagerne, bestyrelsen og enkelte nære venner«, siger medlem af selskabets bestyrelse Torben Mark Pedersen, der står for det praktiske omkring tilmeldingen.

LÆS OGSÅ

Selskabet har inviteret politikere, debattører og redaktører på tværs af det politiske spektrum for at diskutere den ytringsfrihed, som, selskabet mener, er truet efter angreb på blandt andre bladtegner Kurt Westergaard, den svenske kunstner Lars Vilks og senest den kontroversielle islamkritiker Lars Hedegaard.

Det er meningsløst at invitere Enhedslisten til noget, der har med ytringsfrihed at gøre

Politiet er tavs om efterforskningen
Politiet efterforsker fortsat angrebet på Lars Hedegaard, men har se seneste ti dage været tavs om efterforskningen. Lars Hedegaard bliver beskyttet af Politiets Efterretningstjeneste og opholder sig et ukendt sted. Selv hans nærmeste venner ved ikke, hvor han er, og kan ikke selv kontakte ham.

På Trykkefrihedsselskabets hjemmeside står, at deltagerne i debatten skal diskutere spørgsmålene: »Hvordan kan vi beskytte det frie ord og retten til at tænke og tale frit? Hvordan sætter vi en stopper for truslerne og volden? Hvad vil de politiske partier gøre for at sikre, at Hedegaard-attentatet bliver den sidste af sin slags i Danmark?«.

Det fremgår også, at selskabet mener, at »truslerne, volden og terroren virker«:

»Selvcensuren breder sig. Aviser, forlag, museer, teatre og satiretegnere tøver, når det drejer sig om islamkritik eller beskrivelser af Muhammeds liv, ligesom indvandringskritiske politikere må have politibeskyttelse«, skriver bestyrelsen.

Torben Mark Pedersen siger:

»Vi håber, at der kommer det ud af debatmødet, at politikerne tager spørgsmålet om at forsvare ytringsfriheden alvorligt og tager nogle politiske initiativer, så vi ikke igen skal være vidne til et mordforsøg som det på Lars Hedegaard«.

Men vi ved stadig ikke, hvorfor han blev skudt?

»Nej, vi ved det ikke med sikkerhed, men Politiets Efterretningstjeneste, den samlede presse og næsten alle danskere formoder, at der er en sammenhæng mellem Lars Hedegaards islamkritik og mordforsøget på ham. Vi ser det overalt i Europa. Kritiserer du islam, så løber du en risiko«, siger Torben Mark Pedersen.

Enhedslisten ikke inviteret. Er det ikke lidt besynderligt at lukke et bestemt parti ude fra en debat om ytringsfrihed?

»For det første så er det et trængselsproblem og ikke et spørgsmål om ytringsfriheden. Vi har ikke plads til alle i salen. For det andet er det sådan, at ethvert medie har lov til at lave en selektion i, hvem der optræder i mediet. Det samme gør sig gældende, når man arrangerer et møde. Vi har inviteret de mennesker, der er mest relevante«, siger han og fortsætter:

»Enhedslisten er ikke relevant til en debat om ytringsfrihed, for i partiet er der antidemokratiske kræfter, der går ind for totalitære styreformer. Det er meningsløst at invitere Enhedslisten til noget, der har med ytringsfrihed at gøre«, siger Torben Mark Pedersen.

Politiken.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lars Barfoed og Kristian Thulesen Dahl taler ved mødet

Partiformændene Lars Barfoed (K) og Kristian Thulesen Dahl (DF) taler ved mødet. Andre deltagere er Bertel Haarder (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Rasmus Helveg Petersen (R), Lars Hedegaard, Naser Khader, Jacob Mchangama, Lisbeth Knudsen, Christopher Arzrouni og Katrine Winkel Holm.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) er også inviteret til at tale, men har i skrivende stund ikke svaret på invitationen.

Trykkefrihedsselskabet har ikke inviteret en repræsentant for dagbladet Politiken til at tale ved debatten, da »Politiken ikke er den mest utvetydige støtte for ytringsfriheden«, siger Torben Mark Pedersen.

På grund af drabsforsøget på Lars Hedegaard er der massive sikkerhedsforanstaltninger omkring debatmødet. Tilmeldingsfristen er i dag klokken 12 tre dage inden arrangementet.

Torben Mark Pedersen sender en liste med alle deltageres navne og telefonnumre til Folketinget, så deltagerne kan blive clearet. Sandsynligvis af Politiets Efterretningstjeneste, der står for sikkerheden omkring Lars Hedegaard.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden