Over 100.000 bliver forfulgt af en stalker hvert år

8 procent af alle unge har haft en stalker i hælene, viser ny kortlægning.

Danmark

Du får tilsendt uønskede blomster med underlige beskeder. Du får truende sms’er på mobilen. Nogen sidder i en bil på den anden side af gaden og stirrer op på dit vindue. Nogen spreder systematisk falske rygter eller anklager om dig til kolleger eller familie. Det er hverdag for tusinder af danskere, der udsættes for stalking.

Nu viser den første danske kortlægning på området, som offentliggøres i dag, at 9 procent af alle mellem 18 og 74 år på et eller andet tidspunkt har oplevet forfølgelse.

LÆS OGSÅ Alene inden for det sidste år har over 100.000 voksne haft en stalker i hælene. Og stalking rammer alle slags mennesker i alle samfundslag. Kvinder er mest udsatte – sammen med de unge: 8 procent af alle fra begge køn mellem 18 og 24 har været forfulgt af en stalker det seneste år. Dybe konsekvenser For mange har stalking dybe konsekvenser, fastslår fuldmægtig i Justitsministeriet Tanja Tambour Jørgensen, der har stået for den nye statistik. »Flest er udsat for uønskede opkald og sms’er, mens næstflest – omkring en tredjedel – føler sig chikaneret på nettet. Og så er der en tredjedel, der har oplevet stalking af mere fysisk karakter, hvor man bliver fulgt på gaden, overvåget og den slags. Vores undersøgelse kan forhåbentlig være med til at give en fornemmelse af det problem, vi står over for«, siger Tanja Tambour Jørgensen og understreger, at tallene svarer ret præcist til en tilsvarende undersøgelse i Sverige.

Hver syvende offer for stalking har søgt læge eller psykolog. Lige så mange har boet midlertidigt hos venner eller familie, og et tilsvarende antal har skiftet bopæl permanent.

Samtidig viser en anden undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, ’Stalking i Danmark’, hvor 25 stalkede personer er blevet udspurgt, at det har store psykologiske og økonomiske følger. Og at det også går ud over de stalkedes pårørende, herunder deres børn og ægtefæller.

Stopper ikke af sig selv
En af de anonymiserede i rapporten, Solveig, fortæller: »Lige efter at han blev fyret, begynder han at holde ude på parkeringspladsen hver dag kl. 17, hvor jeg får fri.

Og så er det, at vores chef beder ham holde sig væk, men så holder han bare på den offentlige vej. Så har vi sommerfest, hvor han også holder på vejen hele aftenen. Jeg ringede efter en taxi. Jeg turde ikke tage natbus (...)«.

Antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der har stået for interviewene, hæfter sig ved, at chikanen kommer til at fylde mere og mere.

»Mange tror i starten, at det nok holder op af sig selv, især hvis stalkeren er en person, man kender i forvejen. Men når det så alligevel bliver ved, kan det være svært at se i øjnene, at man faktisk er udsat for noget alvorligt som stalking«, fortæller Katrine Bindsbøl Holm Johansen, der mener, at de stalkede tørster efter anerkendelse.

Hun kan dokumentere, at når man først begynder at købe ind i andre butikker, undgår at gå ud på bestemte tidspunkter eller stopper fritidsaktiviteter, kan det føre til isolation.

»Fællesnævneren er, at det er så uforudsigeligt. Hvor længe skal dette vare ved, hvornår bliver der ringet næste gang, hvad mon stalkeren nu finder på, hvornår er han der igen? Det er meget stressende«, lyder en af hendes observationer.

Større politiindsats efterlyses
Det kan formanden for Dansk Anti-Stalking Forening, Lise Linn Larsen, nikke genkendende til.

»Nu kommer der endelig viden på bordet, og så må vi håbe, at der sættes flere initiativer i gang for at hjælpe disse mennesker. De er ret lost i dag«.

Lise Linn Larsen efterlyser blandt andet steder at henvende sig for at få råd og vejledning. »Voldsramte kvinder kan opsøge krisecentrene, men der mangler en samlet indsats og noget faglig rådgivning«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lige efter han blev fyret, begynder han at holde ude på parkeringspladsen hver dag kl. 17, hvor jeg får fri



Rådgivning skal udbygges
Dansk Anti-Stalking Forening har selv en rådgivning, og Lise Linn Larsen forestiller sig, at den skal udbygges. Men også at viden kommer ud andre steder, hvor borgerne henvender sig for at få hjælp.



Sidste år vedtog Folketinget en lovgivning, der betyder, at stalking nu er en skærpende omstændighed ved polititilhold. Et tilhold kan nu betyde, at en person end ikke må sende en sms til den, der føler sig chikaneret. Men Lise Linn Larsen synes ikke, at den nye lovgivning er tilstrækkelig:

»Politiet skal kunne sætte ind noget før med tilhold og med at anholde stalkeren. Det sker ikke i dag, medmindre der er tale om egentlig grov vold eller trusler«.
Bødskov: Fuldt fokus på problemet

Justitsminister Morten Bødskov (S) mener, at der er fuldt fokus på problemet. Han peger på, at Rigsadvokaten for få uger siden udsendte en pjece med råd til stalkede.

Og han peger på, at der, fra den nye stalkerparagraf trådte i kraft i marts sidste år og frem til oktober, blev udstedt 205 polititilhold, og at 6 fik forbud mod at opholde sig bestemte stedet, 4 blev bortvist, og 10 fik både polititilhold og opholdsforbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Vi tager det her problem meget alvorligt. Anklagemyndigheden er ved at skærpe behandlingen af sagerne, og vi vil i kommende tid have kurser for både politi og anklagemyndighed. Ingen skal finde sig i disse chikanerier«, siger ministeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce