fritime. Drenge har især brug for mere undervisning i det fri, mener KL og centerleder Niels Egelund. Som her, hvor elever på Syvstjerneskolen i Værløse er i skoven, hvor fagene dansk, matematik og historie kombineres. (arkivfoto)
Foto: LÆRKE POSSELT

fritime. Drenge har især brug for mere undervisning i det fri, mener KL og centerleder Niels Egelund. Som her, hvor elever på Syvstjerneskolen i Værløse er i skoven, hvor fagene dansk, matematik og historie kombineres. (arkivfoto)

Danmark

Folkeskole for piger: »Drengene har for meget krudt i røven«

Drengene bliver taberne i nutidens folkeskole, advarer Michael Ziegler og Niels Egelund.

Danmark

Undervisningen i den danske folkeskole er indrettet, så den passer til piger og ikke til drenge.

Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforenings chefforhandler om lærernes arbejdstid, Michael Ziegler, og han bliver bakket op af en af landets mest anerkendte eksperter på området.

»Vi taber drengene på gulvet med den måde, undervisningen er lagt til rette i dag. Og det kan vi ikke ændre grundlæggende på med de arbejdstidsregler, der gælder nu«, siger Michael Ziegler, der til hverdag er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Folkeskolen styrer mod tomme klasselokaler »Vi skal skabe en skole, hvor lærer og elev har mere tid sammen. Der er for meget undervisning i dag, hvor eleverne bare forventes at sidde passivt og lytte og modtage undervisning. Den måde er god for pigerne, som klarer sig rigtigt godt. Men den form for undervisning passer ikke til drengenes mentalitet. De kan ikke sidde passivt så længe. Drengene har for meget krudt i røven«, siger KL's chefforhandler Michael Ziegler.

Vi taber drengene på gulvet

Folkeskolen styrer lige nu imod en konflikt, der kan betyde tomme skoler og ingen undervisning fra 1. april. Det skyldes, at lærerne og kommunerne ikke kan blive enige om, hvilke regler der skal gælde for lærernes arbejdstid. I dag er det op til den enkelte kommune at lave en aftale med lærerne, og disse aftaler regulerer, hvad læreren bruger sin tid på, hvor meget tid der afsættes til undervisning, og hvor meget til forberedelse.

Regeringen ønsker en heldagsskole
KL ønsker en fælles aftale for lærere i samtlige kommuner, som definerer, at lærerne arbejder 37 timer om ugen, og med det afsæt lader den enkelte skoleleder bestemme, hvad lærerne skal foretage sig i de 37 timer. Skolelederen skal have frie rammer til at bestemme over lærerens tid.

Det vil blandt andet betyde, at lærerne skal undervise flere timer og opholde sig længere på skolen, der ifølge regeringens oplæg til en reform af folkeskolen skal omdannes til såkaldte heldagsskoler med mere undervisning.

Men lærerne stritter imod og advarer om, at det reelt set vil betyde dårligere undervisning, og dermed dårligere kundskaber blandt eleverne, hvis lærerne pålægges flere timer til undervisning i en heldagsskole. Derimod foreslår Danmarks Lærerforening en udbygning af de nuværende aftaler, og at der arbejdes på at skabe mere sammenhæng i undervisningen med flere temaer, ud-af-skolen oplevelser og naturlige pauser i stedet for faste frikvarterer.

Men for at gøre undervisningen bedre er det afgørende at lægge magten over, hvad læreren skal foretage sig, ud til den enkelte skoleleder, mener Michael Ziegler.

»Det går især ud over drengene«
»I dag tilrettelægger vi i al for høj grad undervisningen på en måde, der grundlæggende strider imod, hvordan vi er som mennesker. Vi er ikke bygget til at sidde og lytte og lytte og lytte. Det går især ud over drengene. Vi skal have flere aktiviteter lagt ind i undervisningen, og der skal den enkelte skoleleder have en frihed til at lede og fordele arbejdet«, siger Michael Ziegler.

Han bliver bakket op af centerleder Niels Egelund fra Center for strategisk uddannelsesforskning og kompetenceudvikling under Århus universitet.

Skolen bygger i dag på, at man sidder stille med bog og hæfter i seks-syv lektioner

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Skolen bygger i dag på, at man sidder stille med bog og hæfter i seks-syv lektioner, mens der er relativt få anderledes aktiviteter. Det er stort set kun i idræt og musiske fag, at man bevæger sig, ellers foregår undervisningen sådan, at eleverne sidder ned og boger den«, siger han og fortsætter:

»Den slags aktiviteter har piger altid synes var meget hyggelige. Du ser det allerede i Skole-fritids-ordningen, hvor pigerne sidder og hygger sig med rolige sysler, mens drengene farer rundt. Drenge tiltrækkes af det spændende og dramatiske. Når de spiller computer, er det helst noget med at slå ihjel eller køre stærkt i biler«.

Flest drenge får specialundervisning
Dagligdagen i folkeskolen er ikke præget af de store variationer, lyder det fra Niels Egelund.

»Drengene er ikke ret gode til at sidde stille og modtage undervisning. Der er ganske vist ikke så stor forskel på de karakterer, drenge og piger får, men hvis du ser, hvem som har koncentrationsbesvær og forstyrrer undervisningen, så er det hyppigere drenge end piger. To ud af tre elever, der modtager specialundervisning, er drenge. Seks ud af syv urolige elever er drenge. Det er drengene, som bliver tabere«, siger han.

Alle er enige om, at eleverne skal have en mere varieret skoledag. Niels Egelund henviser i den forbindelse til, at regeringen i sit forslag til en reform af folkeskolen nævner et eksempel om at bringe undervisningen i matematik ud i skolegården.

Parterne forhandler mandag morgen

»Så kan eleverne måle og gøre ved. De kan finde ud af, hvordan man udregner arealer, overflader og rumfang. Her kombineres det boglige med at røre sig - ikke mindst til glæde for drengene«, siger Niels Egelund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forligsinstitutionen skal nu forsøge at strikke en aftale om lærernes arbejdstid sammen, og lykkes det ikke, bliver lærerne mødt af lockout fra 1. april, så skolerne risikerer lukning.

KL's chefforhandler, Michael Ziegler, og Lærernes Centralorganisations forhandler, Anders Bondo Christensen, skal møde på mandag klokken 10.00 i Forligsinstitutionen i det indre København med forligsmand Mette Christensen for bordenden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce